Læsetid: 5 min.

Krisen: Borte tit tit

18. november 1998

Det amerikanske aktieindeks er steget med tyve procent på en måned. Er finanskrisen forsvundet? BG Banks prognose er fuld af dystre udsigter, mens Den Danske Bank tror, det værste er overstået

Hvad bliver det til med den krise? Er stigningerne på det toneangivende amerikanske aktiemarked udtryk for, at den vestlige verden har overvundet truslen om økonomisk recession og lavkonjunktur?
De eksperter, Information har talt med, er enige om en ting: Kurssvingningerne er i højere grad drevet af psykologiske end af økonomiske mekanismer. Men bortset fra det er deres vurdering af fremtidsudsigterne radikalt forskellige.
Kursstigningerne skyldes først og fremmest, at Allan Greenspan, direktør for den amerikanske centralbank, i to omgange har sænket renten og dermed signaleret, at han vil gøre sit til at vedligeholde den amerikanske vækst.
På spørgsmålet om Greenspan virkelig har så meget magt over finansmarkedernes psykologi, svarer Flemming Barleth, underdirektør i Den Danske Bank og chef for handlen med aktier, ganske enkelt:
"Ja."
"Når kurserne stiger igen, skyldes det investorernes tiltro til, at vi har set det værste, og at krisen i Fjernøsten er om ikke ovre, så under kontrol. Men så må det også siges, at hvis der begynder at danne sig forventninger om endnu en amerikansk rentenedsættelse, og den så ikke kommer - kan det resultere i endnu en korrektion af aktiekurserne i nedadgående retning. Forsigtighed er altså stadig tilrådeligt, men jeg tror, vi har set bunden i aktiekurserne."
Keld Holm, afdelingsdirektør i BG Banks analyseafdeling, har svært ved at finde grunde til optimisme. Tværtimod mener han, at verdens-økonomien er på vej ud i en krise af samme omfang, som i begyndelsen af 1980'erne, som var den værste økonomiske tilbagegang i efterkrigstiden:
"Når aktiekurserne stiger for øjeblikket, svarer det til, at nogle opdager en revne i væggen og bare maler revnen over. Det er for besværligt at kigge på fundamentet, så det lader man være med."
"Det er præcis, hvad der sker på de finansielle markeder lige nu. Indtil august troede alle, det gik godt, så blev situationen pludselig alvorlig, det sortende for folks øjne, de løb væk, og kurserne faldt. Da den brandalarm gik i gang, reagerede den amerikanske centralbank med rentesænkning - hvorefter folk nu reagerer meget positivt og løber tilbage igen uden at tænke på, hvordan realøkonomien har det."
"Det er svagheden ved de finansielle markeder. For øjeblikket er de domineret mere af psykologi end af økonomiske realiteter."

Dårlige udsigter
På den realøkonomiske front regner det stadig voldsomt, udsigterne for hele det nord- og sydamerikanske kontinent ser "væsentligt værre ud end hidtil antaget," siger Keld Holm:
"Nordamerika er ramt af faldende eksport. Eksportordrerne og forventningerne hos virksomhederne går nedad bakke, og den bevægelse holder ikke op lige med det samme."
"Eksporten udgør 15 procent af den amerikanske økonomi, og en langt større del af industriproduktionen. Det vil sige, at man må forvente, at vækstkurven i industrien flader helt ud."
"Indtil videre har den amerikanske økonomi været drevet af et usædvanligt højt investerings- og forbrugsniveau. Det har trukket resten af verdens økonomi med frem."
"Men lige nu er det lidt som i Junglebogen - når kaptajnen for elefanterne siger holdt, så støder de andre ind i ham. Der er sagt holdt for ordrerne til amerikansk industri, men de planlagte investeringer kan ikke bremses så hurtigt. Derfor kan man nu se, at udnyttelsesgraden af det eksisterende kapitalapparat falder. På sigt vil det naturligvis betyde faldende investeringer."
Det amerikanske forbrugsniveau har været "kanonhøjt" i de seneste syv-otte år, understreger Keld Holm:
"For øjeblikket stiger deres realløn med cirka tre procent, mens deres forbrug stiger med seks procent om året. For hver 100 dollar de tjener, bruger de 100 dollar og 40 cent. Det har kunnet løbe rundt, fordi man har høstet store kursgevinster på sine aktier og værdistigninger på sin bolig."
"Men nu falder forbrugertilliden - og det, der kommer til at ske er, at stigningstakten i forbruget vil falde til et moderat niveau på omkring to procent."

Magre og fede år
Når man lægger det hele sammen - faldende eksport, faldende investeringer, faldende forbrug - må man forvente, at stigningstakten i det amerikanske bruttonationalprodukt kun vil blive 0,5 procent næste år - hvilket kun er en fjerdedel af det skøn, som IMF kom med i sidste måned. Det er der intet usædvanligt i, siger Keld Holm:
"Som der står i biblen - efter syv fede år, følger syv magre, og efter en højkonjunktur følger lavkonjunktur... Spørgsmålet er hvor magre, de kommende år bliver."
"Vi tror, at forbruget og væksten løjer af til mellem en halv og en procent næste år, og under en procent i år 2000 i USA."
Latinamerika bliver især ramt af, at risikovilligheden til at låne de opkommende økonomier penge er faldet drastisk:
"Det var et chok, da Rusland pludselig gik konkurs. Det chok betyder, at kreditgivningen til Latinamerika, Østeuropa og Asien er tørret fuldstændigt ud. Mange af de lande har et stort betalingsbalanceunderskud, og når de ikke kan få det finansieret, så er regeringerne nødt til at slå deres indenlandske efterspørgsel ihjel."
"Den øvelse er de alle sammen gået i gang med. Prognoserne har lydt på mere end tre procents vækst i Latinamerika næste år. Men i forbindelse med hjælpepakken har Brasiliens regering lovet IMF at forbedre det offentlige budget med tre procent af bruttonationalproduktet."
"Det er en benhård medicin - ikke alene hæmmer lav-konjunkturen den økonomiske vækst, finanspolitikken strammer yderligere, og den brasilianske regering mener selv at væksten bliver minus en procent til næste år."
"Så det er ikke et spørgsmål om vi skal have recession i Latinamerika, men om hvor dyb den bliver."

En på snotten
Krisen er ikke længere en Ruslands- og Asienkrise, når så store økonomier som de nord- og sydamerikanske og canadiske bliver rystet:
"Det kan ikke undgås, at Vesteuropa får en på snotten. Det behøver man ikke at være økonom for at se. Den internationale økonomiske vækst lodder af, og vesteuropas konkurrenceevne er blevet forringet. Se bare, hvordan den danske eksport i meget stor fart bevæger sig den forkerte vej nedad," konkluderer Keld Holm.
Ifølge BG Banks analyse vil væksten i euro-området kun nå op på 1,7 procent næste år, hvor IMF i oktober skønnede en vækst på 2,8 procent.
Flemming Barleth lægger vægt på, at i august og september var en af de helt store usikkerheder, om krisen ville brede sig til Sydamerika ser ud til at være løst med den amerikanske hjælpepakke til Brasilien.
De seneste prognoser for Europa tyder på, at den tyske økonomi ikke kommer til at fungere som det vækstlokomotiv, som alle håbede på. Når kurserne alligevel stiger på de euopæiske aktiemarkeder - om end ikke så hurtigt, som på det amerikanske - skyldes det en justering af den psykologiske overreaktion på aktiemarkederne i sommers, mener Flemming Barleth:
"Investorerne var bange for at følgevirkningerne af den faldende vækst ville blive mere alvorlige, end de p.t. ser ud til at blive."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her