De klassiske økonomiske krisers tid er et overstået kapitel i Vesteuropas historie, mener Peter Wendt, direktør i Dansk Landbrugs Realkreditfond
KRISEFORTOLKERE
En tidstypisk indledning i en af 'Socialistiske Økonomers småskrifter' lød således
i 1970'erne:
"Under kapitalismen hører krise og arbejdsløshed sammen. Når kapitalens profitmuligheder svinder ind og akkumulationen stagnerer mærker arbejdsklassen føst og fremmest følgerne gennem en stigende arbejdsløshed. Kapitalen frigør sig fra den arbejdskraft, som nu - kapitalistisk set - er blevet overflødig."
I dag klinger ordene mærkeligt på Peter Wendts direktørkontor i Dansk Landbrugs Realkreditråd.
- Når man læser de socialistiske økonomers skrifter i dag, ligner de mest af alt
Keynes garneret med klassekampsretorik?
"Det er ikke løgn. Man kan vel ligefrem sige, at klassekampsretorikken var socialistiske økonomers kendetegn. Bortset fra den var der ikke særligt stor afstand til socialdemokratiske økonomers opfattelse. Keynes' makroøkonomi spillede en meget større rolle end Marx."
- Kan den marxistiske kriseteori overhovedet bruges i dag?
"Det korte svar er nej. I dag har jeg den tese, at den traditionelle krises voldsomme konjunkturbevægelser - som blev beskrevet af de klassiske økonomer, herunder Marx - i det store hele blev afskaffet med indførelsen af keynesianismens måde at tænke på, samt de meget store offentlige sektorer."
"For det første er der meget større bevidsthed om, hvilke mekanismer i den private sektor, som udløser den klassiske krise. Makroøkonomien er blevet excerceret ind i en hel generations bevidsthed; ikke bare de statslige embedsmænd, men også fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne."
"For det andet kører en væsentlig del af bruttonationalproduktet uden for, hvad man kan kalde almindelige privatkapitalistiske regler. I kraft af statens ret til indkræve skatter eller trykke penge kan man styre økonomien. På kort sigt, vel at mærke."
En anden verden
"Vi beskrev en helt anden lukket økonomisk verden i 1970'erne. Tankegangen var det rene 'kick-start' og 'pinsepakke'. Men sådanne økonomiske indgreb er efterhånden blevet marginale i forhold til andre tiltag, eksempelvis hele omstruktureringen af arbejdsmarkedet, som giver genlyd i øjeblikket, når LO, Metal og SiD udveksler bemærkninger."
- Finanspolitikken kan ikke bruges som styringsredskab, som I troede i 70'erne?
"Finanspolitikken kan klare nogle helt akutte problemer. Den keynesianske kickstart i 1993 var nødvendig for løse problemerne efter kartoffelkuren, som blev ved med at virke. Det var klart nødvendigt at sætte gang i væksten."
"I 1996-97 blev det til gengæld nødvendigt at standse væksten. At de økonomiske indgreb så kommer samtidigt med at svineslagterierne får svært ved at sælge til Japan, og Dandy har svært ved at sælge tyggegummi i Rusland giver imidlertid ingen grund til at tale om krise."
"OK, det er synd, at Ø.K. går på rumpen, men det foretagende er altså ikke Danmark. Vi har ikke lavkonjunktur. De fleste virksomheder kører derudaf - sådan er det ikke i krisetider."
"Det gælder i USA, i resten af Europa og i Danmark. Her må man kæmpe for at beskæftigelsen ikke stiger for hurtigt. Det er jo et problem, at vi snart ikke kan finde folk."
Elendighed på højt niveau
- Du tror ikke, der er risiko for, at Europa får krise og massearbejdsløshed?
"Jovist kan der opstå alvorlige kriser - men af andre årsager end de økonomiske, eksempelvis krige eller voldsomme akutte miljøproblemer."
"Jeg tror derimod ikke, at der opstår en krise som i 30'erne på det politiske og økonomiske plan. Det er et overstået stade. Med den civilisationsgrad, vi har opnået, kan vi forhindre, at systemet bryder helt sammen."
"Men vi kan godt komme til at opleve arbejdsløshed som i Danmark i 1988 og 1989 - hovedsageligt i form af strukturarbejdsløshed på grund af dårligt samspil mellem teknologisk udvikling og dårligt eller forkert uddannet arbejdskraft."
- Tyskland har vel arbejdsløshed af en størrelse, så der må sættes 'masse' foran?
"Det er ingen trussel på anden måde end at mange holder fri med en relativt høj løn. Vi taler om elendighed på et meget højt niveau. Men det kan være et politisk problem i den forstand at udgifterne stiger og får skattenægterpartierne til at vokse."
"Tyskland har faktisk et fortrin i den store arbejdskraftreserve. Økonomien kan springe afsted uden risiko for inflation, mens USA befinder sig på nippet af en inflationsskabende beskæftigelse."
Psykologisk katastrofe
- Og krisen i Asien, Rusland og Latinamerika?
"Grundlæggende har vi egentlig svært ved forklare, hvad der sker - bortset fra, at tigerøkonomierne er vokset for hurtigt, og at de ikke har fået de institutioner, som skulle bære væksten på plads."
"Når investorerne opdager det og trækker deres penge hjem, og når deres banksystemer viser sig at være ineffektive, falder koordinationen af samfundet gradvist sammen. Det giver forfærdelige konsekvenser, ikke bare i form af kontant fald i levefoden, men fordi befolkningerne har forventninger om meget høj vækst. Det er en psykologisk katastrofe."
"Det er ikke uden grund, at investorerne trækker deres penge ud af Latinamerika og Rusland. Udenrigshandelstallene fra Rusland viser, at de sælger lige så store mængder, som tidligere, men de får kun mellem halvdelen og to tredjedele af eksportprovenuet. Oliepriserne er næsten halveret. Kul, kobber, tin - alle råvarepriserne er klasket ned. Det giver selvfølgelig krise. Men krisen er ikke her. Og da vi udgør størstedelen af verdenskøkonomien og handler mest med os selv, skal vi bare passe på, at vi ikke reagerer med at sige: Vi kan ikke leve med underskud på betalingsbalancen."
"Vi må gøre os klart, at den del af verden, der ikke har et økonomisk rammesystem som vores går helt ad helvede til, hvis vi ikke fastholder vores ledende rolle. Det er Vesteuopas opgave at køre med underskud, for at få det standsede tog til at køre igen. Europas ministerråd må finde ud af at koordinere de nationale økonomiske politikker sådan at hvert land bærer sin byrde af den efterspørgsel, der skal sendes ud i resten af verden," siger Peter Wendt.
- Keynesianismens tanke om at øge efterspørgslen skal altså bruges på internationalt niveau?
"Vi lever i verden og Christiansborg er et sogneråd i den økonomiske politik. Vi skal passe på ikke at opføre os snævertsynede. Man skal blandt andet sørge for at koordinere politikken gennem IMF, OECD, G7 og lignende internationale organisationer, så de ikke bliver ekspeditionsbutikker, hvor embedsmænd ind i mellem rejser ned. Vi skal - om jeg så må sige - folkeligt medtænke dem som en del af vores parlamentariske system."
"Oliekrisen i 1973 havde meget lidt at gøre med den kapitalistiske mekanik, men meget at gøre med den biologiske mekanik: Produktionen var ved at nå ud over hvad jorden på det tidspunkt kunne bære."
"Det var en anden type krise end den klassisk kapitalistiske, og krævede andre løsningsmåder. Her så vi begyndelsen til´, hvad jeg vil kalde international keynesiansk politik. Lige så vel som staten påtager sig rollen til at stabilisere den lukkede økonomisk indenlandske konjunkturer, begyndte man at bygge indstitutioner oven på ryggen af IMF, som ind til da havde været bogholder for vore faste valutakurser. Institutioner som er med til at skabe en international orden omkring kreditgivning mellem staterne, støtteforanstaltninger både hvad angår den offentlige, men også den private sektor."
"Denne institutionsopbygning - som er alt andet end det privatkapitalistiske marked, Marx beskrev - er det, der karakteriserer det vestlige "kapitalistiske" system i dag. Der er meget lidt kapitalisme tilbage og ganske meget .... næsten kooperativ management," siger Peter Wendt.
Systemfejl
I 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var De Socialistiske Økonomer stærke stemmer i den offentlige debat. De leverede både bidrag til den økonomiske kriseteori, konkrete analyser og kriseredningsplaner.
Information har spurgt nogle af foreningens medlemmer, om man kan bruge de samme kriseforklaringer og løsningsforslag i dag.
