Læsetid: 4 min.

Kronen på værket

17. november 1998

En række udvalgte citater fra Hafnia-skandalens såkaldte kronjuveler afslører, at Finanstilsynet bøjede af for krav fra Den Danske Bank

Der kommer stadig flere og flere belastende oplysninger frem om, hvad der foregik i de hektiske og til tider kaotiske dage lige før Hafnias salg af nye aktier for næsten to milliarder kroner i juli 1992. Bare 30 dage senere var de nye aktier værdiløse, fordi koncernen kollapsede.
De følgende citater er alle uddrag af en række mødereferater, hvor Finanstilsynet har siddet for bordenden.
De i alt 14 dokumenter på tilsammen 81 sider er for længst døbt Hafnias "kronjuveler".
Samtlige referater stammer fra perioden april til starten af juli 1992.
Dokumenterne har hidtil kun været kendt af en lille sluttet kreds af erhvervsfolk, ansatte i Finanstilsynet og en mindre gruppe ansatte i Rigsrevisionen, der foreløbigt - og som de eneste 'udefra kommende' - har haft adgang til materialet. En adgang, der medførte en næsten uhørt kritik.
Ikke bare af Finanstilsynets åbenlyse svigt, men også af de store lønmodtager-drevne fonde og pensionskasser.
Der er flere forhold, man må gøre sig klart, når man læser de nedenstående centrale citater fra de 81 sider. Først og fremmest er det vigtigt at fornemme, at starten af 1990'erne på flere måder var en anden tid, ikke mindst for finansieringsinstitutter og forsikringsselskaberne.
Den Danske Bank har selv i maj 1997 i et brev til samtlige kunder forsøgt at anslå det historiske perspektiv. Det sker med følgende formulering:
"1992 var en svær tid for banker og forsikringsselskaber. Mange virksomheder havde underskud. Især Hafnia havde det vanskeligt. Det kan være svært i dag, næsten 5 år senere, at forholde sig til sagen, som den blev oplevet i 1992."
Dernæst må man gøre sig klart, at selv om den senere så voldsomme udvikling i og omkring Hafnia nok er kommet bag på de fleste af den række personer, der optræder i citaterne, så spillede alle vigtige roller i landets finansverden.
Og her kan det nok være en hjælp, hvis man på forhånd kender lidt til rollefordelingen:
På en side er den nye ledelse af Hafnia, der efter afskedigelsen og senere politianmeldelse af koncernchef Per Villum Hansen fra midten af april 1992 forsøger at redde stumperne - i en tilsyneladende endeløs kamp mod de "skjulte lig", som det udtrykkes.
Det var betegnelsen for forskellige forretningsmæssige dispositioner - herunder en række omgåelser af lovgivningen - som lidt efter lidt kom til den ny ledelses kendskab.
På en anden side finder vi Den Danske Bank, bankforbindelse for Hafnia-koncernen, der udover at have et samlet engagement for 4,5 milliarder kroner, heraf tilgodehavdender på 3,5 milliarder kroner, i Hafnia også stod som en af garanterne for det aktiesalg, som fandt sted i de første to uger af juli 1992.

Finanstilsynet bøjer af
Endnu en medspiller er den kreds af såkaldte institutionelle investorer, der med base i lønmodtagerfonde og pensionskasser fostrede ideen om den "danske løsning". En af bevæggrundene var - udover det nationale - at sikre værdien af kassernes aktiebeholdninger i Hafnia.
Og endelig er der så Finanstilsynet med den daværende chef Eigil Mølgaard i spidsen. Mødereferaterne i "kronjuvelerne" er som nævnt udarbejdet af Finanstilsynet, der har kæmpet en indædt kamp mod udlevering af dokumenterne til erstatningssagens parter. Der har været - og der vil blive - fremsat mange gisninger om, hvorfor Finanstilsynet i de afgørende forhandlinger i starten af juli 1992 ender med at bøje af for de krav, som især Den danske Banks direktør Peter Straarup gør sig til talsmand for. Der var tale om krav, som Finanstilsynet var i sin gode ret til at stille i tilsynets bestræbelser på at sikre efterlevelsen af gældende regler - i sin yderste konsekvens for at forhindre netop en sådan udvikling, som siden fik Hafnia-korthuset til at vælte.
Med andre ord - sikkerhedsreglerne for medspillerne på det finansielle marked blev sat ud af kraft akkurat på det tidspunkt, hvor der måske var allermest behov for dem.
En ikke uvæsentlig pointe i dag, hvor det finansielle marked virker mere usikkert end i mange år.
Endnu mangler, hvad man kunne kalde diademet i samlingen af kronjuveler.
Den 3. juli 1992 - få dage før aktiesalget sættes i gang - sender Finanstilsynets direktør Eigil Mølgaard et notat til daværende erhvervsminister Anne Birgitte Lundholt. Dette notat er - trods krav fra folketingspolitikere fra begge sider af salen - endnu ikke blevet frigivet.
Vi supplerer - for fuldstændighedens skyld - samlingen af citater fra "kronjuvelerne" med et par bidder fra endnu et notat, som er udarbejdet af Finanstilsynets direktør til erhvervsministeren dagen efter Hafnias betalingsstandsning.
Det har tidligere været offentliggjort, men har nok fået fornyet aktualitet...

*Information skrev lørdag hvordan vedholdende pres fra en yngre østjysk investor for at få sine sparepenge igen nu efter flere års kamp fører til en erstatningssag mod de mulige ansvarlige for Hafnias krak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu