Læsetid: 5 min.

Kultur i ugen

5. november 1998

Af LISBETH BONDE,ANDERS BEYER,ERIK WIEDEMANN,TORBEN BILLE,ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN,og ALLAN DE WAAL

UDSTILLING
*Marianne Hesselbjerg udstiller en installation af skulpturelle elementer, skulpturer og vægobjekter i stuen, hvor også en 'special guest', nemlig Christopher Berg, udstiller værker, der tematiserer nazismen. På førstesalen udstiller Finn Naur Petersen tre installationerne '48-98 Hiroshima', 'Hell's Angels' og 'Elephant Mind'. Udstillingen slutter på søndag.
Overgaden neden Vandet 17, Kbh. Ti.-sø. 12-17

*Viktor Hall udstiller skulpturer i:
Galerie 2112, Roskildevej 303B, Rødovre. Ti.-fr. 14-18, lø. 11-14. I morgen sidste dag

*Franske Mesterværker' udstillingen viser 150 grafiske arbejder af nogle af de store franske kunstnere fra omkring århundredeskiftet: Cézanne, Chagall, Dufy, Gauguin, Maillol, Matisse, Picasso m.fl.
Randers Kunstmuseum, Stemansg. 2. Ti.-sø. 11-17. Til 13. dec.

*Peter Neuchs viser på udstillingen 'Allergy' nogle nye billedallegorier over de grundlæggende temaer hos det moderne menneske. Han iscenesætter et sælsomt og til tider underfundigt univers med temaer som kærlighed, liv og død. Men alt sker i tvetydighedens og det gådefuldes tegn.
Schleisner-Borgschmidt Kunsthandel, Strandv. 343, Klampenborg. Åbner i mor. 16-19. Ti.-fr. 16-19, lø. 11-14. Til 28. nov.

*Poul S. Christiansen var banebrydende for Fynbo-malerne. Udstillingen, der slutter på søndag, viser primært motiver fra Lyngby, hvor maleren boede i mange år.
Sophienholm, Nybrovej 401, Lyngby. Ti.-sø. 11-17, to. till. 17-21.

*Hannah Wilke var en amerikansk kunstner, der igennem sine værker fra 70'erne og 80'erne arbejdede med et organisk og 'kropsligt' formsprog. Udforskningen af det kvindelige og etableringen af et sprog, der dækker det kvindelige erfaringsrum, blev tidligt hendes arbejdsfelt, og ofte fik hun feministerne på nakken.
Nikolaj, Nikolaj Plads, Kbh. Ti.-sø. 12-17. Til 23. dec.

*Lars Ravn på lørdag åbner udstillingen 'Skønne fugle og andre Poesier' med nye malerier og skulpturer af dansk kunstlivs fremmeste legebarn.
Carsten Frøkjær Kunsthandel, Strandv. 181, Hellerup. Ti.-on. 14-17.30, to.-fr. 14-18, lø. 11-14. Til 5. dec.

*Jes Fomsgaards nye udstilling '13th Floor' kan ses i Glyptoteket. Det er nye arbejder af den moderne maler og grafiker, der arbejder videre i traditionens fodspor. I sin nye udstilling undersøger han 'ikke-eksisterende' etager i hoteller og andre bygninger, hvor overtroen har medført, at man undgår tallet 13.
Dantes Plads, Kbh. Ti.-sø. 10-16. Til 3. jan. Udstillingen bliver vist i Brandts Klædefabrik, Odense, 20. feb.-18. apr.

*Kaj Nyborg og Michael Mørk viser nye installationer. Deres titler er henh. 'Subterranean Panorama' og 'Seductive Red'. De kan ses i:
North-udstillingssted. Nørreg. 7c, kld. Kbh. Ti.-fr. 13-17, lø. 11-15. Til 28. nov.

KLASSISK
*Ny kammeropera om orden og kaos og videnskabsmanden Carl von Linné der længes mod barndommens paradis. Systema Naturae - botanisk requiem er skrevet af komponisten Mogens Christensen og librettist Sanne Bjerg og har premiere torsdag. Den Anden Opera to. kl. 20 på Spiller desuden 9.-12. og 17.-19. nov.

*Musikhøst i Odense kulminerer i weekenden. Samtlige klaverværker af Toru Takemitsu spilles af Noriko Ogawa i Koncerthuset lø. 19.30. Figura med Helene Gjerris spiller på konservatoriet sø. kl. 14 og Vokalgruppen Ars Nova slutter af med værker af festivalens hovednavne i Vor Frue Kirke samme dag kl. 16.30.

*Messiaen Viborg Domkirkes omfattende program med bl.a. Messiaens samlede orgelværker afsluttes med Les corps glorieux og Diptyque. Flemming Dreisig sidder ved Domkirkens orgel to. kl. 20

*Foreningen Skræp besøger det ny Statens Museum for Kunst med en koncert søndag kl. 14. På programmet er dansk klaver og violin-musik af bl.a. Abrahamsen, Marmorstein, Nørgård Gudmundsen-Holmgreen, Borup-Jørgensen og Vagn E. Olsson. Klaver: Ulrich Stærk; violin: Elisabeth Zeuthen-Schneider

JAZZ
*Steve Coleman fortsætter med sine Five Elements efterårs-festivalen oven på Chick Corea onsdag og torsdag. Altsaxofonisten Coleman, toneangivende medlem af New York-kollektivet M-Base, er p.t. især inspireret af cubansk musik.
Copenhagen JazzHouse fr. kl. 21.30

*Bernt Rosengren den svenske saxofonist præsenterer med egen oktet sin jazzversion af Gershwins Porgy and Bess i et Unicorn-arrangement.
Rundetårn lø. kl. 17

*Jøkleba den norske trio med Per Jørgensen (trompet, sang), Audun Kleive (trommer) og Jon Balke (klaver) gæster os igen med sin fri, men disciplinerede improvisationsmusik.
Copenhagen JazzHouse lø. kl. 21.30

*Putte Wickman den nu 74-årige svenske klarinettist er med svensk-dansk akkompagnement med til at afslutte novembers Autumn Jazz-festival.
Copenhagen JazzHouse sø. kl. 20.30

ROCK
*Østkyst Hustlers veteranrapperne, indleder deres Så Hold Dog Kæft-turné uden dog at ville efterleve titlen på deres seneste bestseller-album.
Portalen, Greve i aften kl. 20
Gjethuset, Frederiksværk fr. kl. 20
Baltoppen, Ballerup lø. kl. 20
Sgt. Peppers, Nykøbing F. on. kl. 20

*Hanne Boel skruer ned for lys og lyd, når hun tager på en klubturné med holdet fra sit seneste studie i energfyldt tilbagelænethed, cd'en Need.
Lille Vega, Kbh. i aften kl. 22
Elværket, Holbæk fr. kl. 20
Stars, Vordingborg lø. kl. 20
Værket, Randers on. kl. 20

*Olesen-Olesen, moderat anmelderrost duo, synger næsten-akustiske sange om det at blive ældre uden at ville give slip på ungdom og uansvarlighed.
Pumpehuset, Kbh. fr. kl. 21

*Ibens, dansk rocks evige teenagere, er ude at spille med musklerne i anledning af albummet Maskulin.
Skråen, Aalborg i aften kl. 20
Train, Århus fr. kl. 20
Fermaten, Herning lø. kl. 20

*Lionel Richie, traditionel soulsanger par excellence, kommer endelig hertil. Søren Sko er support og vil bagefter stå i kulissen og lære og lytte.
Forum, Kbh. ti. kl. 20

*Rod Stewart plejer at give sikker koncertvaluta. Denne gang er i hælene på sin nye cd When We Were The New Boys, hvor han ikke lyder (for)ældet. Isenkramkæden Imerco er sponsor - et af rockhistoriens sande mysterier.
Forum, Kbh. on. kl. 20

*Snoop Dogg, amerikansk rapper født som Calvin Broadus, har gennem sin korte karriere bevist, at det kan lade sig gøre at være både kommerciel og kontroversiel.
Vega, Kbh. on. kl. 20

SCENEN
*Ritmo del corazon - Hjertets puls Flamencoen og dens dans, musik og sang nyfortolkes med tekster bl.a. af Lorca af sangerne Rogelio de Badajoz og Maria Scalvini, guitaristen Mårten Karlholm og danseren Margiot Ingtoft, La Delgaíta, der leder Atelier Flamenco. Gruppen afholder desuden en åben flamenco-workshop i weekenden.
Huset i Magstræde, 5-6. nov. tlf. 38 87 21 93

*Sandhedens Hævn Karen Blixens marionetkomedie fortolkes på Folketeatret af Henning Sprogøe, Anja Owe og Preben Ravn - samt nogle marionetdukker skabt af den lithauiske dukkemager Vitaljus Mazuras.
Folkteteatret, Hippodromen, 7. nov.-12. dec.

*Babylon Blues Dramatikeren George Tabori - manden bag Goldbergvariationer,
Mein Kampf og Massemordersken - fortolkes nu som en performance-cirkus-cabaret-blanding af Cantabile 2-folkene Nullo Facchini, Bjarne v.H.H. Solberg og Marco Spallanzani. Stykket handler om en gammel mand ved Jordan-flodens bredder juleaften.
Teatret Homunculus i Pakhus 11, Dampfærgevej 2, Østerbro. 10-22. nov.

*Da Ingenting blev væk Tumlingescenen i Ålborg byder på en forestilling for de tre-syv-årige om den lille tyv Ingenting og den store røver Alting - skrevet og iscenesat af Susanne Sangill.
Ålborg Teater, Lille Scene, 10. nov.-30. dec.

*Silkeborg Dukketeaterfestival Europæisk dukke- og objektteater er temaet for dette års festival, der byder på det hollandske Stuffed Puppet Theatre's Salomé, det slovenske Freyer Theatre's Æslet fra Nazareth, det tjekkiske Theatre Forman Brothers' Farmer, Devil and Hag - og en lang række danske grupper.
Billetter: Lunden, Vestergade 74, Silkeborg, tlf. 21 48 56 04. 11-15. nov.

ETCETERA
*Børnene er i fokus på både Nationalmuseet og i Odder. Det ene sted med fabeldyr og skeletter fra Mexico, det andet med børnedesign og legetøj gennem tiderne.
Sådan går dagen, Odder Museum, til 10. jan. Åbner lø.
Alt mellem himmel og jord, Nationalmuseet, til 2. januar.

*Glas som perler og eksperiment kan ses i både Rundetårn og på Glasmuseet i Ebeltoft. I tårnet de kendte, på museet de nyuddannede fra Danmark og udlandet.
Observationer, Rundetårn, til 29. nov. Åbner lø.
Glas på kroppen og Congratuated, til 17. jan. Åbner lø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu