Læsetid: 4 min.

Kvinder og skvattede mænd

27. november 1998

Richard Fords kærlighed til sine mandlige hovedpersoner er bødlens sympati for det usammenhængende offer

ROMAN
Hemingway skrev om mænd uden kvinder (novellen "Men Without Women"). Richard Ford har skrevet novellesamlingen Kvinder med mænd. Linien bagud er markeret - skiftet er understreget.
Richard Fords mænd er formentlig historiske overgangsskikkelser - meget kunne i hvert fald tyde på det. På overfladen fører de sig frem som om de er i kontrol - under overfladen har de knap nok styr på deres egne følelser og slet ikke på deres motiver.
Man kan ikke sige, at den på overfladen venlige Ford udleverer herrerne. Han har faktisk stor sympati for dem. Bødlens sympati for det usammenhængende offer.
Kvinder med mænd består af tre lange noveller eller kortromaner, som uafhængigt af hinanden fortæller om måder, hvorpå mænd får lov til at føle at de er i kontrol.
"Skørtejægeren" i historien af samme navn er Martin Austin, repræsentant i papir for sit amerikanske firmas europæiske kunder.
Under en rejse til Paris bilder han sig selv ind, at han er forelsket i en fransk kvinde, som han overhovedet ikke forstår, men fransk er under alle omstændigheder vældig eksotisk. Martins kone hjemme i USA er træt af hans sidespring, men endnu mere træt af hans psykiske forsvindingsnumre.
Du ved ikke, hvem du selv er, siger konen, som synes det er besværligt med en mand med dét handicap. Hvilket han tager som et oplæg til skilsmisse, og han kaster sig ud i den store personlige frigørelse. Han drøner tilbage til Paris, hvor han fortsat overhovedet ikke fatter, hvad der sker omkring ham. Genstanden for den parisiske forelskelse siger: "Du aner ikke hvem du selv er," og også hun synes det er frygtelig besværligt.
Man aner, at den amerikanske frue på et tidspunkt vil træde ind og redde den forvirrede mand i land endnu en gang. Han er mildt sagt rundt på gulvet - kommer det ude fra eller inde fra:
"Var det et spørgsmål om ens karakter eller en forandring, som man blot var offer for?"

Opblæst skvat
Også fortællingen "Vesterlændinge" foregår i Paris. Matthews, som er et skvat af en opblæst stedfortræder på snart sagt alle niveauer i livet, er i Frankrig, hvor han ikke specielt bryder sig om at være, med en kvinde, han ikke rigtig forstår. Hun ved at hun snart skal dø. Han ser kun det han ønsker at se. Fordi hun har et nogenlunde afklaret forhold til døden, er hun ham overlegen i alle forhold og på alle måder. Han ved det ikke, og det er ikke sikkert han nogensinde opdager det.
De to lange pariser-noveller ligner hinanden, ikke kun i geografi, men også i struktur og udvikling. En i starten forholdsvis sympatisk mandlig karakter mister gradvist sin vægt og troværdighed. Sympatien er hos kvinderne. Fordi man får ondt af dem, fordi de skal trækkes med disse selvcentrerede (og så er der ikke noget centrum) mænd.
Fords mænd famler rundt omkring en ændret kønsbalance, de knap nok har opdaget, og derfor heller ikke har fundet sig til rette i. Verden fungerer ikke som de kunne ønske sig, men de er på den anden side dårligt i stand til at præcisere hvad det er, der er galt. Deres forestillinger om hvordan de kunne tænke sig at indrette tilværelsen, hvis de havde frie hænder, er absolut pubertetsagtig.

Jaloux i Montana
Den bedste af de tre noveller har et kun langt ude beslægtet tema og foregår i det Montana, hvor også historierne i Richard Fords desværre endnu uoversatte novellesamling Rock Springs udspiller sig. Historien hedder "Jaloux".
Hovedpersonen og fortælleren er en 17-årig dreng, som efter forældrenes skilsmisse har boet sammen med sin far i den tyndt befolkede bjergstat, men nu skal ud og besøge sin mor i Seattle og muligvis blive boende hos hende. Han ledsages på rejsen af sin moster.
Moster har - som han selv - været i klemme mellem far og mor: Moster har haft en affære med fortællerens far. På vej til stationen dykker fortælleren og hans moster (hun har et lille alkoholproblem) ind på et værtshus, hvor hun drikker og sladrer lidt med en indianer, der er eftersøgt for hustrumord, før han gemmer sig for politiet og bliver såret under anholdelsen.
Drengen får en pludselig indsigt i hvad sex og alkohol kan udvikle sig til, når det blandes. Han får ny viden - men ikke nødvendigvis nogen dyb forståelse - af, hvad der er foregået mellem hans forældre.
Måske denne viden, måske denne oplevelse med mosteren, vil føre til at han kommer mere i overensstemmelse med sig selv end de to voksne herrer i Paris.
I toget til Seattle rammes han af "den skræmmende fornemmelse man får af at man er ved at blive kvalt og ens liv er ved at rinde ud - hurtigt, hurtigt, sekund for sekund - og man må gøre noget for at redde sig, men man kan ikke. Men så kommer man i tanke om, at det er en selv, der gør det, og at det er en selv, der skal holde op. Og så holdt det op.."

Enkle og klassiske
Richard Ford er vel bedst kendt for sine romaner, især Sportsjournalisten og Uafhængighedsdag. Romanerne er meget roste - og meget lange. Især da de begge handler om en ikke overdrevent handlekraftig person.
Novellerne har en enkel, næsten klassisk form; en klar og kortfattet sætningsstruktur; en besættende fremdrift - alt det Hemingway også kunne. De indfanger - som det gode digt - lige nøjagtig det øjeblik, hvor det hele sker, de rammer det afgørende vendepunkt, som ofte kan være så indpakket i udenomsværker, at man knap nok selv registrerer det.
Det er som romanforfatter Richard Ford konstant prisbelønnes. Det er som en lidt mere upåagtet novellevirtuos, han når det sublime.

*Richard Ford: Kvinder med mænd. Overs. af Arne Herløv Petersen. 280 s., kr. 268. Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu