Læsetid: 6 min.

Alle har lige ret til arbejde

28. november 1998

I årevis har vi koncentreret os om de stærke arbejdsløse på bekostning af de svage, indrømmer social- og erhvervsministeren - men nu er der ikken længere nogen undskyldning for ikke at gøre noget for de dårligst stillede

De svageste i samfundet er blevet skubbet endnu mere i baggrunden i bestræbelserne på at skabe job til de mange.
Folk uden uddannelse, med fysiske eller psykiske handicap, nedslidte arbejdere, langvarigt syge, bistandsklienter, der hænger fast i det sociale system. Alle har de haft det største behov for hjælp, men deres behov har været underordnet hensynet til de mange. De "almindelige" arbejdsløse, i køer flere hundrede tusinder personer lange.
Regeringen har arbejdet for at skaffe de velfungerende i arbejde. De skæve eksistenser er i al for høj grad blevet sluset over i en varig forsørgelse.
Det erkender både socialminister Karen Jespersen og erhvervsminister Pia Gjellerup. Men det må ikke fortsætte sådan. For alle har en lige ret til arbejde. Også dem, der ikke evner at klare et arbejde på normale vilkår, siger de.

Det er vores pligt
"Man kunne bare vælge at lukke øjnene og stille sig tilfreds med det system, der er blevet etableret gennem årtier. At vi har et arbejdsmarked, der i en eller forstand kun føler sig forpligtet over for A-holdet; dem der uden videre står til rådighed for alle job," siger Karen Jespersen.
"Men vi har også mennesker, der ikke kan klare de krav. Og så har vi den store gruppe midt imellem, der sejlede deres egen sø og endte på førtidspension. Det er jo netop ud fra den holdning, at de har lige så meget ret til et arbejde, og vi har en lige så stor forpligtelse til at hjælpe dem til at bruge deres evner som andre mennesker uden arbejde, at vi har givet os i kast med det her," siger socialministeren.
Hun hentyder til to nye lovforslag. Et fra hendes eget ministerium og et fra erhvervsminister Pia Gjellerups ministerium.

Erhvervslivets ansvar
Socialministeriet vil lade virksomheder tage en større del af revalideringsarbejdet. Revalidering er en ordning, der gennem kurser, uddannelse og praktik forsøger at få personer, der er strandet i det sociale system, tilbage på arbejdsmarkedet.
Samtidig bliver der givet ekstra penge til at hjælpe kommuner og virksomheder til at tale bedre sammen. Mange af de gode intentioner om, at få virksomheder til at vise socialt ansvar er hidtil strandet på, at det er for besværligt for virksomhederne at samarbejde med kommunerne om for eksempel at oprette tilskudsjob til folk, der står uden for arbejdsmarkedet.
Karen Jespersen er sikret støtte og de godt 300 millioner, der skal finansiere den nye lov. Den er nemlig en del af regeringens finanslovsaftale med de borgerlige.
Pia Gjellerup mangler endnu at få vedtaget sit lovforslag. Hun vil indføre en ny type "virksomhedsmærkning". Virksomheder, der forpligter sig til at ansætte mindst en person i en ordning med løntilskud, får lov at kalde sig Aktivvirksomheder. Det kan være fleksjob, til folk med nedsat arbejdsevne, der ikke får pension eller skånejob til personer der får førtidspension.
Yderligere vil Aktivvirksomheder, der ansætter mindst 25 procent af medarbejderne kunne få lån fra staten, på fordelagtige vilkår. Lånepuljen vil blive på 30-40 millioner om året.
Det skal hjælpe til med at skabe flere fleks- og skånejobs.

Hvorfor først nu?
Som Karen Jespersen udtrykker det:
"Man må se i øjnene, at der er mennesker, der har svært ved at indpasse sig på almindelige arbejdspladser. De har i variende grad brug for, at der bliver taget hensyn til dem. De virksomheder, vi snakker om, skal fungere på almindelige vilkår. Men det er dog steder, der er indstillet på, at et vist antal af de ansatte af en eller anden grund har det fysisk eller psykisk anderledes end andre."
Pia Gjellerup supplerer:
"Man kan godt spørge sig selv, hvorfor man dog skal vente til 1998 for at komme til den erkendelse. Vi har i mange, mange år været meget optaget af, hvad vi skal gøre med de almindelige mennesker, der ikke har nogen handicap, som har været arbejdsløse. Det har der jo desværre også været grund til. Vi har haft hundredetusinder," siger hun.
"Nu har vi brugt utroligt mange kræfter på at vende den udviling, og det er lykkedes. Men vi har haft en gruppe mennesker, der i mange år faktisk har lettet arbejdsløshedsproblemet ved at glide ud af arbejdsmarkedet. Men nu er grunden ryddet. De mennesker står tilbage og eksemplificerer for os, at den næste store opgave er, at der ikke kommer mange hundredetusinder nye mennesker, der skal opleve det samme. Måske kan vi endda få lavet nogle muligheder for de mennesker, der ellers har været chanceløse," siger Pia Gjellerup.
De muligheder mener hun kan være i at opdyrke nye serviceområder. For eksempel udbringning af varer, som folk køber over internettet. Eller service til den voksende gruppe af pensionister.
"Vi kan genfinde meget af den service vi har kendt til tidligere. Men i en meget raffineret form," siger Pia Gjellerup.
"Men det er jo ikke nødvendigvis vores opgave at finde på nye arbejdsområder, fordi vi laver nogle økonomiske rammer for dem. Det er jo heldigvis masser af nytænkende mennesker i samfundet. Men jeg kan sige, at vi vil ikke afskrive at forsøge at bruge nogle af de muligheder, der er gode argumenter for," siger Pia Gjellerup.

Fortsåelsen er vigtigst
Hun vil ikke sætte et mål, for hvor mange flere personer, de nye initiativer skal skaffe en plads på arbejdsmarkedet i normale eller tilskudsjob.
"Belært af erfaringerne om at vi så straks bliver udskreget som nogen, der bryder løfter, har vi ikke sat et mål. Og det kan godt være, at vi om fem år snakker sammen igen og finder ud af, at det ikke gav særligt meget. Men det kunne også være det blev en start til at sætte noget nyt i gang," siger Pia Gjellerup.
Hun erkender at 30-40 millioner ikke batter særligt meget, hvis der skal skabes arbejdspladser. Men lånepuljen til Aktivvirksomheder er den mindste del af projektet, forklarer hun. Det vigtigste er, mener hun, at sprede forståelse for, at det er muligt og faktisk en god idé for virksomheder at lave et job med tilskud til en person, der ellers var på vej mod en endelig udstødelse fra arbejdsmarkedet.
"Det er en bittelille bid i det samlede billede, hvor vi forsøger at skabe nogle idéer og bringe andres gode idéer ud i en videre kreds. Og virksomhederne er ved at tage det til sig. De bruger i stigende grad socialt engagement som en del af deres imagepleje," siger Pia Gjellerup.
Karen Jespersen understreger nødvendigheden af at prøve nye veje i arbejdet for at få også de svageste med.
"Antallet af mennesker, der er langvarigt på kontanthjælp falder ikke særligt meget. Og vi har stadig en tilgang til det. Den periode, de er på kontanthjælp, bliver faktisk længere og længere. Så man har en ret hård kerne af mennesker, der er marginaliseret og udstødt. Og hvis vi ikke gør noget så bliver den kerne ved med at være der. Vi risikerer endda at den vokser. Det er det stik modsatte, af det, vi forbinder med vores velfærdssamfund. At vi har en gruppe, der lever et tusmørkeliv på sidelinjen. Hvis vi ikke, som socialdemokrater skulle gøre en indsats for at få dem med, når det går godt, hvad søren er vi her så for?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu