Læsetid: 5 min.

Et lille bidrag til systemfejlens rettelse

20. november 1998

Skal det indskrænkede arbejdsmarked igen blive rummeligt, kræver det andels-service: Aktivvirksomhed

FRIE ord
Systemfejlen rettes ikke med et flot snuptag, ellers var det sket for længst. Så onde er verdens magthavere heller ikke, at de med deres gode(!) vilje kaster verden ud i den stadig stigende ulighed mellem rige og fattige, stadig voksende arbejdsløshed og stadig øgede forarmelse af naturen, som FN-rapport efter FN-rapport - og mange andre rapporter - beretter om. Og skulle de mægtige kapitalejere og deres politikere virkelig være så onde, var de for længst blev fjernet, havde deres undersåtter og vælgere bare haft en snuptagsløsning at henvise til og kræve gennemført i stedet for.
De flotte parolers tid er forbi.
Det har de (fleste) statsforgudende socialister/kommunister/marxister måttet sande for senest ni år siden.
Nu er turen kommet til de pengeforgudende liberalister, hvis flotte omend skjulte hånd på markedet skulle forvandle enkeltindividernes griskhed til alles fælles bedste, men som i disse tider med særlig tydelighed i Rusland, Østasien og Sydamerika tværtimod demonstrerer rigtigheden af de nævnte rapporter fra FN og andre.
Tilbage er den såkaldte tredje vej: socialdemokratismens keynesianske tro på finanspolitikkens og nogle såkaldte "multiplikatorers" mirakuløse virkninger, skønt den vestlige verdens socialdemokratiske partier dog led afgørende nederlag i årene omkring 1973. Hvilket netop banede vejen for det seneste kvarte århundredes nyliberalistiske regimente i efterhånden størstedelen af hele verden.
Hvad den fjerde mulighed, der skal rette systemfejlen, end kommer til at bestå af, flot bliver den ikke. Det moderne oplysningsprojekts tre store ideologier, Adam Smiths liberalistiske markedsøkonomi, Karl Marx' kommunistiske videnskabeliggørelse af økonomien og John Maynard Keynes' manipulatoriske markedsstyring kæmpede nok indbyrdes og til tider blodigt om økonomien og sjælene, men fælles var de i fremskridtstroen på et forestående flot tusindårsrige. Med (natur)videnskabens og teknologiens hjælp skulle stort set al menneskelig lidelse én gang for alle kunne udryddes, når bare den rigtige ideologi vandt sit herredømme. I dag viser det sig, at hverken den omgivende natur eller menneskenes indre og indbyrdes samvirkende natur holder til flotheder af denne storhedsvanvittige, psykotiske art.
I den forstand er der ingen vej ud ad systemfejlen, hvis fejlen defineres som den, at mennesker stadig skal finde ud af det i lyst og nød, i skiftende medgang og uforudsigelig modgang. Nød og modgang er ikke systemfejl, de er en del af livets vilkår. Hvis der vel at mærke er tale om liv - og ikke en eller anden velsmurt og genmanipuleret natur- og samfunds-maskine til ophobning af stadig flere penge.
Der vil - livet være lovet - stadig være mennesker, der ikke kan finde ud af at gå efter symbolanalytisk beherskelse af natur og samfund. Deres kropslige nærhed kræver anderledes kropslig nærhed, end det globaliserede aktiemarked på robotiseringens vilkår byder på. Disse mennesker udstødes i disse år, fordi abstraktionsterroren næsten endimensionalt har fået magten i økonomien og det dertil knyttede uddannelsessystem.
Også i Danmark udstødes de: Næsten 900.000 gode danske kvinder og mænd er på overførselsindkomst i den arbejdsduelige alder i dag (SU-modtagere ikke medregnet).
Det koster årligt 110 milliarder kroner.
Alt hvad danske skatteydere årligt indbetaler i statslig indkomstskat går alene til det formål at underholde den omtrentlige fjerdedel af den voksne befolkning, som robotisering og globalisering holder ude fra det samfundsanerkendte arbejdsfællesskab, hvor selvrespekten ellers opretholdes ved retten til at yde noget til gengæld for det, man får. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, WHO og andre afslører, hvordan det slår ud i en stadig større social helbredskløft - også i Danmark. De udstødte kan måske et stykke tid bilde sig selv og andre ind, at de har det godt, men deres psyke og krop afslører, hvor ufatteligt ad helvede til det går.
På denne baggrund er regeringens forslag om aktivvirksomheder, der i dag omtales på forsiden af avisen, et lille bidrag til systemfejlens rettelse.

FLOT i de gamle ideologiers forstand er det ikke. Det lover bestemt ikke et påstået lidelsesfrit men altså i virkeligheden falsk liv på kronisk overførselsindkomst. Det gengiver udstødte eller udstødningstruede retten til at give en hånd med.
Men det gør det ikke danske fleksjob og svenske skånejob betingelser: Støtten går til virksomhederne og ikke på stigmatiserende vis til den enkelte og de udstødte samles ikke i særlige virksomheder alene for dem, som om der var tale om en særlig gruppe fysisk og psykisk handicappede med påstået nedsat arbejdsevne.
Det er det såkaldte normale arbejdsmarked, der i dag er fejludviklet og indskrænket med stærkt nedsat menneskelighed. Forslaget bidrager til at rette op på fejlen og gøre arbejdsmarkedet rummeligt og derved normalt for alle normale mennesker. Derfor er der heller ikke tale om halvoffentlige virksomheder men om private virksomheder, som modtager deres form for samfundsstøtte, som landbruget, skibsværfterne, forskellige industri-og service-brancher, aviserne og så videre får deres former for støtte og uddannelse på bestemte betingelser.
Det helt afgørende er, at de udstødte og udstødningstruede betragtes som det, der: Gode, sunde og dygtige kvinder og mænd, der - livet være stadig lovet - hverken er i stand til at omskabe sig til eller skabe sig som - globaliserede symbolanalytikere. De skal ikke betragte deres tilværelse i aktivvirksomhederne som jobtrænende omskoling og omskoldning til senere en helt anden tilværelse ude på det såkaldte normale (symbolanalytiske og globaliserede) marked.
For deres tilværelse i aktivvirksomhederne er lige så normalt som symbolanalytikernes.

ØKONOMIMINISTER Marianne Jelved har grunde til at trække 300.000 fra de 900.000 og nøjes derfor med at tale om den femtedel, der er udstødt eller udstødningstruet.
Hendes statsminister har derimod ingen som helst legitime grunde til at sige, som han lige har sagt i sin afvisning af SF's forslag om nedsættelse af en lavindkomstkommission:
"Det her land (Danmark) har igennem de seneste fem-seks år gennemgået en fantastisk forvandling fra et arbejdsløshedsland til et lavarbejdsløshedsland og højbeskæftigelsesland."
Det er ikke sandt, for nu at sige det så pænt, som jeg formår.
Af regeringens egne tal fremgår oven i købet, som påvist her i bladet i august i år, at regeringen siden sin tiltrædelse tværtimod har øget antallet af mennesker på passiv forsørgelse i den ellers arbejdsduelige alder med ikke mindre end 99.000. Under fire års uafbrudt økonomisk opsving.
Skulle regeringen møde modstand fra forskellig side mod sit forslag om aktivvirksomheder, er en forklaring bl.a., at regeringen ikke selv er gået i spidsen med oplysninger om, hvor alarmerende nødvendigt det nu er blevet med rettelser af systemfejlen. Også i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her