Læsetid: 6 min.

Her er London...

17. november 1998

Første fremstilling på grundlag af de nyåbnede engelske arkiver bekræfter og uddyber myteopgøret om modstandsbevægelsen

Ny bog
Hidtil har bedømmelsen af den danske modstandsbevægelses indsats under tyskernes besættelse af Danmark 1940-45 været næsten udelukkende henvist til danske kilder og kvalificerede gætterier om de engelske. Modstandsbevægelsens første historiker - Jørgen Hæstrup gik tidligt i front med sine ofte holdbare formodninger om den britiske side af sagen. Men Hæstrup arbejdede for så vidt i halvblinde. Spørgsmålet har siden besættelsen naturligvis været stillet: Hvorledes briterne, afskrællet for enhver sentimentalitet og senere storpolitisk hensigtsmæssighed i efterkrigsårene, mens krigen stod på præcist vurderede Danmark. Herunder den danske væbnede modstand mod besættelsesmagten. Hvad mente de anvarlige englændere, og hvad sagde de indbyrdes om os?

Second to none?
Svaret på disse spørgsmål har danskerne i grundfortællingen om besættelsen, som Claus Bryld og Annette Warring kalder mytekomplekset om de fem onde år, selv været flittige til at give. Den danske modstandskamp var jo ifølge selveste Montgomery second to none. Det vidste vi godt, uden at feltmarskallen havde behøvet sige det i de glade majdage i 1945. Men den kritiske historiegranskning var tidligt på det rene med, at Montgomery og andre i det da betrængte England udtrykte sig knap så nænsomt i krigens begyndelse.
Nu er et kildebelagt svar foreliggende, idet de britiske hemmelige tjenesters arkiver fra perioden (næsten) har slået alle døre på vid gab. Den danske historiker, professor Knud. J.V. Jespersen, er trådt inden for i huset og anvender kyndigt, hvad han fandt. Resultatet er blevet - eller bliver, idet kun første bind er udkommet - et to binds værk: Med hjælp fra England I-II. Et grundigt og kompetent kildestudium afdækker her de engelske efterretningsfolks opfattelse af begivenhederne, samt holdninger og stemninger i Danmark, som deres forbløffende velorienterede kilder erfarede.
Knud J. V. Jespersen fortæller i detaljer, hvem der i den forbindelse bestemte over hvem i det britiske hieraki, og hvilken rolle de danske aktører bestred. Og frem for alt hvorledes den britiske regering på baggrund af det samlede efteretningsbillede i sidste ende dannede sig det konkrete billede af Danmark som aktør eller snarere ikke-aktør i det europæiske krigsspil.

Råt for usødet
Dette sidste er, som antydet måske ikke overraskende, lidt af en gyser. Men vel har de allieredes syn på Danmark i begyndelsen af krigen været kendt i årevis, alligevel vil det nok ryste mange ældre og for så vidt også yngre danskere, når realiteterne nådesløst lægges frem. Og som hos professor Jespersen, når historien fortælles råt for usødet, belagt med hidtil hemmelige engelske ubarmhjertige men altså operative karakteristikker af danskernes mildt sagt tvetydige forhold til Hitler-Tyskland.
Den danske folkekarakter får i interne memoranda mangt et ord med på vejen. Megen trøst er der ikke at hente dér. Sammenligningen måtte uvægerligt foretages med andre besatte lande som Belgien, Holland, Polen og Norge. Denne faldt selvsagt ikke ud til danskernes fordel, der udefra set - og vel også nøgternt set indefra - i det store og hele efter 9. april lod som ingenting. Med fungerende regering og samarbejdspolitik måtte Danmark komme til at tage sig ud som et villigt lydland.
Landbrugspriserne var gode, og danskerne havde tilsyneladende intet imod, at de dybest set selv betalte over den danske statskasse. Bare der var fred og ro og gule ærter på bordet. Kort sagt dansk opportunisme og magelighed havde, set fra den britiske regerings efterretningskilder fortolket i Whitehall, kronede dage.

Britiske interesser
Ikke desto mindre var det af vital britisk interesse at få bundet så mange tyske tropper som vel muligt på dansk jord. Enhver aflastning af kommende fronter, senere i Afrika og endnu senere under invasionen i Nordfrankrig var selv sagt velkommen. Derfor udelukkede englænderne ikke Danmark som operationsmark, skønt de kunne have haft god grund til det. Tværtimod oprettedes en særlig dansk afdeling under SOE (Special Operations Executive), som havde til opgave at danne, støtte, udvikle samt forsyne guerillastyrker på dansk grund. Dertil kom faldskærmsfolkene ind i billedet. Som følge af Danmarks uhensigtsmæssige geografiske struktur, nødsagedes man til at luftlande agenter, hvilket i sig selv var problematisk, især da disse operationer i begyndelsen blev ramt af den ene forsinkende ulykke efter den anden.

Modige Muus
Først i 1943, da den navnkundige, modige eller måske temmelig dumdristige Flemming B. Muus blev nedkastet som faldskærmschef, og denne omvæltende begivenhed i øvrigt faldt sammen med augustoprøret i Danmark og opgøret med samarbejdspolitikken, skiftede billedet af Danmark som lydland. Sabotagen blev synlig, SOE regnede herefter - kort fortalt - med den danske operationsmark som et større aktiv.
Forud var som antydet begået skæbnessvangre fejl, gensidig mistro og velbegrundet dyb engelsk skepsis var fremherskende. Hvor dyb påpeger Jespersen på grundlag af de nu tilgængelige kilder. På et tidspunkt synes uoverensstemmelserne mellem den britiske overkommando og de danske 'prinser', som var dækbetegnelsen på de danske efterretningsofficerer, så betydelige, at et brud var nær ved at blive en realitet. En absurd situation og meget lidt i tråd med den danske myte om pot og pande mellem dansk modstand og britisk militær og second to none.

Mr. Moellers fiasko
Et andet af de mere smertelige forhold mellem englændere og i hvert fald én dansker, som Jespersen tillige udreder, er Christmas Møllers optræden som en elefant i den britiske glasbutik. Briterne havde oprindelig fået den lyse idé, at to danske politikere med hver deres rodnet i det danske folk skulle drage til England for at være - så at sige - rygraden i en eventuel dansk eksilregering.
Englænderne havde først og fremmest kig på socialdemokraternes unge, dynamiske og begavede formand Hans Hedtof, som imidlertid betakkede sig. De konservatives Christmas-Møller kom også på tale og var til gengæld ivrig, eftersom han på et tidligt tidspunkt på foranledning af tyskerne var blevet smidt ud af dansk politik. Fuld af virketrang og ambitioner pressede den absolut ikke nemme og stærkt sammensatte politiker på og havnede som bekendt også i England, hvor man modtog ham pænt.
Imidlertid var det ikke englændernes mening, at denne Moeller havde noget at skulle have sagt. Briterne var for det første fuldt ud klar over, at Christmas Møller næppe repræsenterede ret mange af sine landsmænd, der i øvrigt heller ikke opfattede ham som den naturlig eventuelle eksilleder. For det andet viste den rastløse mand, der talte et rent ud jammerligt engelsk, sig at være en alvorlig sikkerhedsrisiko eftersom han ikke ejede evnen til at holde på en hemmelighed. Englænderne udelukkede derfor i det store og hele Christmas Møller fra indfyldelse og bad ham venligt men bestemt om at holde sig til det propagandamæssige m.a.o. kontakten over BBC til sine landsmænd.
I denne egenskab blev Møller til gengæld hørt, og her fik han den historiske plads, han anglede efter, og skønt isolationen pinte ham ud over enhver grænse, bed han tappert ydmygelserne i sig og stillede op til harmoniserende fotograferinger m.v. Derfor lykkedes det Møller at opretholde forestillingen om dansk-britisk enighed og fred og fordragelighed, hvilket - på baggrund af de faktiske forhold, der indebar den ene fuldt forståelige desavouering fra engelsk side efter den anden - må siges at være lidt af en præstation.
Knud J.V. Jespersens første bind hører til blandt de øjenåbnende fremstillinger af besættelsen. Andet bind vil utvivlsomt fuldføre billedet, således tegnet udefra, af dette fortsat kontroversielle emne i vor nyere historie. Det siger sig selv, at en samlet vurdering derfor må vente. Vente må formentlig også dén samlede nye, reviderede, brede fremstilling af besættelsestidens historie som helhed, der efterhånden er behov for. Med Knud J.V. Jespersens fine værk må tiden være inde.

*Knud J.V. Jespersen: Med hjælp fra England I. SOE og den danske modstandskamp. 1940-45. Det lange tilløb 1940-43. 394 s. ill. 250 kr. Odense Universitetsforlag. Bind II udkommer i efteråret 1999

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her