Læsetid: 2 min.

Lufthandel i Buenos Aires

7. november 1998

Retten til at belaste kloden med drivhusgasser skal gøres til genstand for fri handel på verdensmarkedet. Et globalt økonomisk forsøg er gået i gang

EKSPERIMENTET
Når miljøministre fra 174 lande tager til klimatopmøde i Buenos Aires den 11.-13. november er det for at finde ud af, hvordan man kan handle med luftforurening. Det handler om opfyldning af sidste års Kyotoprotokol om begrænsning af verdens CO2-udslip.
Prisen for at få en aftale om begrænsning af drivhusgasserne i Kyoto sidste år var aftalerne om de såkaldte "fleksible mekanismer".
Især stod USA fast på at handel med udledningskvoter er vejen til at afværge klimatruslen på den billigste og bedste måde.
Derfor diskuterer embedsmænd i den argentinske hovedstad nu, hvordan man kan lave regler, som forhindrer snyd og unfair konkurrence om denne uhåndgribelige handelsvare. Fra på onsdag går ministrene ind i forhandlingerne.

Ord er tålmodige
Der står i Kyotoprotokollen, at de fleksible mekanismer skal være et "supplement" til hjemlige indgreb. Og man kan kun trække udslip fra i sit hjemlige regnskab, hvis man har gennemført en reduktion i udlandet, som "ellers ikke ville finde sted."
Det er ikke nemt at oversætte de betingelser til markeds-sprog. Hvis et land vil melde kvoter ud for at undgå offentlig planlægning og styring, hvordan kan man så sikre at handel med kvoter kun bliver et supplement til hjemlige indgreb og forandringer?
EU's delegation fortolker protokollen sådan, at der skal lægges loft over kvotehandel. Det afvisees kategorisk af USA's delegation.
Endnu sværere bliver det med lande, der ikke har forpligtet sig til et lavt loft over deres samlede udledning af drivhusgasser.
Eksemplet er Rusland som ufrivilligt har formindsket sit udslip af kultveilte med 700.000 tons siden 1990. Ikke på grund af bekymring for klimaet, men fordi landets produktion, forbrug og transport er gået mer eller mindre i stå.
Ingen tror, at Ruslands energiforbrug vil stige brat de kommende år. Hvis der kommer økonomisk fremgang vil det i øvrigt være oplagt at investere i nyt, energibesparende udstyr. Den russiske effektivitet i anvendelsen af olie, kul og gas er kun en femtedel af den japanske.

Mistanker
Alligevel krævede Rusland i Kyoto ret til at udlede lige så meget i år 2008-12 som i 1990. Derfor mistænkes Rusland og USA for planer om at handle med denne "varme luft". Rusland kan få penge ud af det. USA kan slippe for halvdelen af sin Kyoto-forpligtelse.
Der er også store problemer med at lave klare regler for handel med resultatet af projekter i andre lande.
Kyoto-protokollen åbner både mulighed for at tage resultatet hjem fra andre i-lande (joint implementation) og fra u-lande (Clean Devellopment Mechanism).
Hvis Danmark investerer i Polen kan man aftale indbyrdes om reduktionen af drivhusgas skal trækkes fra i det ene eller det andet land. Men det skal først bevises at "reduktionen ellers ikke ville have fundet sted".
Hvis Danmark hjælper til med vindmøller i Sydafrika kan det også trækkes fra på det hjemlige regnskab - stadigvæk på betingelse af at afrikanerne ikke ville have anskaffet vindmøller alligevel. Og hvem kan bevise det?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu