Læsetid: 6 min.

En lugt af mænd i bageriet

20. november 1998

Den unge amerikaner Paul Hond har skrevet en indfølende roman om et far/søn-forhold, en roman fuld af mænd, racisme og tragedie - Information har mødt den sky debutant

BOGTILLÆG (2. SEKTION)
MANDEDEBUT
"Det var anderledes at ryge med sorte fyre. De spidsede deres fyldige, violette læber og trak røgen ind på en dybsindig måde, som om de ejede en tropisk viden om hashplanten; røgen rullede ud af munden på dem, hvirvlede omkring næseborene, forsvandt med et sug ned i lungerne og ud igen som en flydende, musikalsk node. Hvide fyre hostede, snakkede om fyre, røg bare."
Denne sproglige miniature, som præcist beskriver unge, hvide mænds fascination af unge sorte, er et citat fra romanen The Baker - som udkom i New York i april - i hvilken forfatteren den 31-årige Paul Hond skildrer et far/søn-forhold i et sort-jødisk miljø og de usynlige barrierer mellem mennesker af forskellige racer og aldre, som er så svære at nedbryde.
Hond er født og opvokset i Baltimore, men bor på tiende år i New York i en af de mest farverige gader i East Village. I dette hektiske kvarter har han skrevet The Baker, en fuldstændigt perfekt komponeret historie fortalt i klassisk, tidløs stil i langsomt tempo.

Et hjem uden bøger
"Jeg kommer fra et hjem uden bøger og har aldrig haft stor lyst til at læse," siger Paul Hond.
"Hvis jeg læser, er det som regel ældre litteratur. Sproget har altid fascineret mig, men jeg er ikke så god til at udtrykke mig verbalt. Det tog mig seks år at skrive The Baker, og under arbejdet lærte jeg håndværket. Jeg spiller jazz, men har indset, at jeg aldrig bliver en rigtig god musiker, og derfor prøvede jeg på at skrive en god roman. Mit liv og handlingen i bogen er vidt forskellige, men jeg er født i en jødisk familie, kender det raceblandede miljø, jeg beskriver i bogen, og at jeg har valgt at skildre et far-søn-forhold skyldes sikkert, at jeg ikke rigtigt har noget forhold til min egen far og derfor havde trang til at skabe et."
Handlingen i The Baker udspiller sig omkring et bageri med den jødiske bager Mickey Lerner, hans søn Ben og bageriets sorte chauffør, Bens kammerat Nelson som hovedpersoner.
Den midaldrende Mickey Lerner driver sin forretning efter produktionsmottoet: Mest muligt, hurtigst muligt, billigst muligt.
I sin ungdom havde Mickey ambitioner om at skabe en karriere som bokser og havde også talent for sporten, men dagen inden debutkampen døde hans far og i sorg over dette, var Mickey ved at slå sin modstander ihjel i sin første kamp. Boksekarrieren endte her, Mickey valgte at gå i sin fars fodspor og overtog bageriet.

Venner mod venner
En torsdag i april 1968 forandres Mickeys verden brat. Martin Luther King myrdes af en hvid mand, sorte i hele USA går amok, og pludselig er Mickey og alle hvide i hans omgivelse potentielle ofre for sorte naboers aggressioner. Mickey oplever, at hans bageri totalsmadres af sørgende, rasende, sorte demonstranter.
"Der var jøder i USA, som følte, at demonstrationerne efter mordet på King var et lille, historisk ekko," forklarer Paul Hond.
"Eksakt tredive år tidligere, i 1938, havde jøder gennemlevet Krystalnatten - den største, samlede jødepogrom i Tyskland før Anden Verdenskrig. Jødiske arbejdere solidariserede sig som regel med de sorte i kampen for borgerrettighederne, men desværre var mange af de forretninger, som blev raseret under demonstrationerne, ejet af jøder. Der opstod had og angst, man ikke tidligere havde følt mellem mennesker med fælles interesser."
Mickey Lerner flytter fra kvarteret, får nyt hjem, kone og søn og et nyt bageri, som han oparbejder til en blomstrende forretning med seks ansatte bagere, samtidig med han ser, hvordan den bydel han voksede op i og som en gang var venlig og tryg, forvandles til en ghetto beboet af sorte.

Ansigt til ansigt
En aften da Mickey og hans kone Emi er på vej hjem fra en fest, bliver Emi skudt og dræbt af to maskerede mænd, som prøver på at stjæle parrets penge og bil. Alt tyder på, at morderne er unge mænd fra ghettoen.
Ved moderens død er sønnen Ben atten år. Han er vokset op med et noget umage og temmelig fraværende forældrepar. Faderen, optaget at sin forretning, er i fritiden mere interesseret i planterne i haven end i sønnen. Den afdøde mor var født i Frankrig, klassisk violinist, som under et studieophold i USA i '68 mødte Mickey, blev gravid og giftede sig med bageren. Emi levede for sin musik, rejste ofte på turne, og hvis hun var hjemme, brugte hun meget af sin tid på at øve sig for næste koncert.
"Efter Emis død sidder far og søn tilbage med en fælles, uforløst længsel efter hustruen/moderen, som ikke havde tid til dem," siger Paul Hond.
"Sønnen synes, at moderen har svigtet ham fra den dag, han blev født. Mickey har altid følt, at han ikke var fin nok til Emi. Han kan heller ikke rigtigt forstå og kommunikere med sin søn og har altid været jaloux på det naturlige bånd mellem mødre og børn, som lukker mænd ude. Ved moderens død stilles far og søn over for hinanden og tvinges til at skabe et forhold."
Mickey vælger at flygte fra det hele. Han benytter sig af en flybillet, Emi havde bestilt for en koncertoptræden i Paris, og Ben, som Mickey ikke tidligere har haft stor tiltro til, får pludselig til sin overraskelse ansvar for bageri, hjem og bil.

Sort fascination
Nelson er den person, Ben vender sig til som trøst efter moderens død. I kammeratens hjem i ghettoen føler Ben sig velkommen, han er tiltrukket af Nelsons mor, som arbejder som shiatsumassør, engagerer sig i Nelsons liv, kæmper for at forhindre, at sønnen havner i kvarterets kriminelle miljø og er stolt over Nelsons faste arbejde og hans venskab med chefens søn. Ben er fascineret af den jævnaldrende Nelson, som på mange måder er mere voksen, og som foruden at være en god ven, giver Ben mulighed for at opleve livets spændende sider med stoffer og våben.
"Jeg tror, alle hvide mænd er fascineret af sorte mænd," mener Paul Hond.
"Som ung synes man, de er sjove, bedre til at spille cool, og som jazzmusiker kan man ikke andet end beundre sorte kolleger, de har jo skabt denne musik. Afroamerikanske mænds personlighed er opbygget af generationer, som ikke har placeret tryghed og identitet i ejendom, hvilket man ikke kan sige om hvide og især jødiske mænd. Men personerne i min bog er først og fremmest individualister, som fører en arv videre. Jeg har valgt at beskrive modsætninger og fascination i hverdagssituationer for at undgå de store, uoverskuelige problemer."
Hvide mænd organiserer, sorte mænd improviserer. Det er konfrontationen mellem sort og hvidt, som ødelægger Bens og Nelsons venskab i Mickeys fravær.
Ved Mickeys hjemkomst fra Paris har Ben fyret Nelson. Nelson er dybt involveret i tvivlsomme aktioner i ghettoen og har truet en af bageriets ansatte med pistol. Ben går omkring bevæbnet, overbevist om, at Nelson har til hensigt at skyde ham.
Mickey får aldrig ren besked om Nelsons fyring, og da han en dag inviterer Nelson hjem, fuldbyrdes tragedien.

Mænd med følelser
The Baker er en bog om mænd. I bogen vises klart, at racisme i høj grad er en maskulin kamp om generne. Mickey repræsenterer en faderfigur af 68-generationen set fra en anden vinkel end den overeksponerede akademiske, men far/søn-problematikken er den samme.
Paul Hond er ikke bange for at fortælle en historie med klar moral, og han tør endevende mænds følelsesliv uden brug af sex og sensationer. Personbeskrivelserne er fulde af moden indsigt, medfølelse og dyb sensualitet. Forfatteren springer over, hvor gærdet er højest og giver læseren et fuldendt kvalitetsprodukt skrevet i et fænomenalt sprog.
Hond vil ikke tale om sig selv, bogen er det vigtige - og han synes ikke, at hans arbejde er misundelsesværdigt: "Som forfatter bliver man tilskuer til livet og ender måske med at ikke rigtigt deltage i det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her