Analyse
Læsetid: 5 min.

Lykketoft går efter bredt forlig

2. november 1998

Nye krav om besparelser på finansloven og reformen af boligstøtte og efterløn kan føre til bredt forlig mellem Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen

Mogens Lykketoft har åbnet denne og næste uges forhandlinger om finansloven for 1999 med en ubehagelig melding. Finansministeren mangler to eller muligvis endda tre milliarder kroner mere, end han havde forestillet sig, da han fremlagde finansloven for Folketinget den 25. August. Et ekstrabeløb i den størrelse gør et bredt forlig med Venstres Anders Fogh Rasmussen om finansloven til det mest sandsynlige resultat af de kommende ugers forhandlinger.
Mogens Lykketofts milliardunderskud skyldes to forhold. For det første koster den kommende arbejdsmarkedsreform tre bruttomilliarder. Selv når besparelserne er regnet med, koster reformen stadig mellem en og to milliarder nettokroner. Det er i sig selv overraskende, at august-forslaget til finanslov ikke regner på omkostningerne for arbejdsmarkedsreformen. På det tidspunkt havde regeringen for længst lagt sig fast på det dyreste element i reformen, den fremrykkede aktivering for både unge og voksne ledige.
For det andet holder kommunerne sig ikke inden for det merforbrug, de har aftalt med Mogens Lykketoft. Det kommunale ekstraforbrug modvirker den stramning, regeringen har lagt op til ved fremlæggelsen af finansloven. For at fastholde opstramningen af samfundsøkonomien må Mogens Lykketoft enten skære i statens udgifter eller sikre sig flere indtægter, end august-forslaget til finanslov lægger op til.
Her øjner formanden for SF's folketingsgruppe, Jes Lunde, en chance for at bringe sit partis tretten mandater på banen i de kommende ugers forhandlingsspil. Han kritiserer hårdt regeringen for forslaget om at nedsætte selskabsskatten fra 34 til 32 procent. En nedsættelse, der koster staten næsten to milliarder kroner i form af manglende indtægter. Drop nedsættelsen og spar næsten to milliarder kroner lyder rådet fra SF'eren.
Efter alt at dømme vil Mogens Lykketoft ikke følge rådet fra Jes Lunde. Det er der flere grunde til.

Jes Lunde kan ikke tilbyde Mogens Lykketoft et flertal til venstre, fordi Enhedslisten allerede nu har meldt sig ud af forhandlingerne. Listens finanspolitiske ordfører Frank Aaen kan ikke få øje på meget andet end forringelser over for arbejdsløse, lejere og pensionister i regeringens forslag til finanslov På den baggrund siger han, at listen hellere "vil stå frit og skælde ud" end lægge stemmer til en finanslov med en for partiet uacceptabel skæv profil.
Profilen er Jes Lundes andet problem. Regeringen opfatter arbejdsmarkedsreformen som et både ønskeligt og nødvendigt strukturelt indgreb i dagpengesystemet, mens folkesocialisterne opfatter reformen som et angreb på de arbejdsløses rettigheder. For ikke at spille sig ud af forhandlingerne på samme måde som Frank Aaen erklærer Jes Lunde, at SF kan acceptere, at regeringen indgår forlig om arbejdsmarkedsreformen med Folketingets borgerlige partier, bare SF'erne så får indflydelse på finansloven på andre områder.
Problemet er altså ikke Jes Lundes erklærede vilje til at forhandle, men derimod de milliarder, reformen kommer til at koste. Når Mogens Lykketoft må gå til Venstre, de konservative og CD for at få gennemført sin reform, vil han også bede dem om at stå bag finansieringen. Som konsekvens vil finansloven for næste år indeholde borgerlige besparelser på op mod to milliarder kroner for at finansiere arbejdsmarkedsreformen. Besparelser, der sandsynligvis vil ske på områder, hvor SF'erne ikke vil spare.
Dertil kommer, at Jes Lunde allerede har afvist et spareforslag om at skære 700 millioner af boligstøtten. Asocialt, lyder det fra folkesocialisterne.
Alt tyder derfor på, at Jes Lunde kommer til at skælde ud over resultatet af forhandlingerne sammen med Enhedslistens Frank Aaen. Finansloven for næste år bliver vedtaget med borgerlige stemmer.
Mogens Lykketoft betegner det som en "attraktion i sig selv" at vedtage større reformer med brede flertal.
En af de større reformer, finansministeren tænker på, kan være reformen af efterlønsordningen. Mogens Lykketoft har blikket fæstnet mod de problemer, der følger af befolkningens stadigt mere skæve aldersmæssige sammensætning. Flere bliver ældre, og tilsvarende færre borgere befinder sig i den erhvervsaktive alder. Her er den nærmest eksplosive vækst i antallet af efterlønnere et problem. 184.000 vil modtage efterløn til næste år og, hvis udviklingen fortsætter som nu, siger prognoserne, at 100.000 flere vil modtage efterløn i år 2011.

Regeringen kan ikke røre ved 60-åriges ret til at gå på efterløn efter statsminister Poul Nyrup Rasmussens valgløfte om at udstede en garanti for netop de tres-åriges rettigheder. Så længe Anders Fogh Rasmussen ikke har sagt ja til garantien, så lever den kun så længe socialdemokraterne har regeringsmagten. Efter en valgsejr kan Anders Fogh Rasmussen afskaffe efterlønnen eller vende op og ned på reglerne som det passer ham og hans folketingsflertal.
De nuværende meningsmålinger tyder på, at Anders Fogh Rasmussen bliver landets kommende statsminister. Fredagens GfK-måling i BT markerer det foreløbige lavpunkt for Socialdemokratiet, 49 mandater mod de nuværende 63 mandater, bliver det til, hvis der var valg nu.
Derfor kan det med finansministerens ord blive en "attraktion i sig selv" at indgå et bredt forlig om efterlønnen sammen med netop Anders Fogh Rasmussen.
Det åbne spørgsmål er, om forhandlingerne så ender med et bredt forlig mellem Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen, eller om der er andre muligheder, så Mogens Lykketoft slipper for Venstre og dermed også med de konservative.
Tælle, tælle, tælle, ja på papiret kan det lade sig gøre, hvis Mogens Lykketoft henter fire mandater hos de kristelige, otte hos Centrumdemokraterne og tretten hos Dansk Folkeparti. Så er Anders Fogh Rasmussen og de konservatives Pia Christmas Møller ude.
Men Centrumdemokraterne siger nej. Deres selvudnævnte opgave som brobygger mellem blokkene i dansk politik får dem til at sige nej tak til et samlet forlig om finansloven uden om Venstre og Konservative.
"Jeg tror ikke på et egentligt forlig mellem regeringen, de kristelige, os selv og Dansk Folkeparti. Vi mener, det giver mere stabilitet at indgå forlig med os, Venstre og de konservative," siger Peter Duetoft til Information.
Bliver der et bredt forlig om finansloven, står Anders Fogh Rasmussens underskrift nederst på papiret.
Selv ser Venstre og Anders Fogh Rasmussen gerne, at forhandlingerne ender med et bredt forlig. Ledende Venstre-politikere erkender et pres på Anders Fogh Rasmussen fra de små midterpartier for i praksis at bryde med Uffe Ellemann-Jensens blokpolitik-linje. Den ny Venstre-formand skal altså levere resultater, ikke højideologisk profil, før de kristelige og særligt CD for alvor vil acceptere Anders Fogh Rasmussen.

På forhånd er kortene derfor blandet til et spil om finansloven, hvor alt tyder på et bredt forlig.
Men der er, som altid jokere med i spillet. Indtil nu har både Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen kun i meget runde overskrifter præsenteret vælgerne for, hvor der skal spares for at finansiere for arbejdsmarkedsreformen og kompensere for kommunernes merforbrug. De venter begge på den andens udspil for ikke at genere alt for mange vælgere med forslag om besparelser.
Jo større hensyn de to hovedforhandlere tager til vælgernes reaktioner, des mindre sandsynlighed er der for et bredt forlig om en finanslov med reformer af efterløn og boligstøtte. De store reformer kan blive udskudt, og en bogholderiagtig finanslov blive stemt igennem af regeringen, mens Anders Fogh Rasmussen undlader at stemme.
Hvis jokerne altså får lov til at ødelægge tegningen til et bredt forlig om finansloven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her