Læsetid: 2 min.

Lykketoft mangler otte milliarder

12. november 1998

Amter og kommuners ekstraforbrug i mia.-klassen øger behov for skrap finanslov, siger tidligere vismand

Der venter danskerne nye, voldsomme besparelser eller alternativt, nye afgiftspakker, hvis regeringens mål om at dæmpe den økonomiske vækst skal nås. Forklaringen er, at amter og kommuner tilsammen bruger to mia. kroner mere, end regeringen forventede ved fremlæggelsen af forslaget til finanslov for næ-ste år.
De nye oplysninger fremgår af Indenrigsministeriets opgørelse over amternes og kommunernes budget, der blev offentliggjort onsdag. Den viser, at de bruger to milliarder kroner mere på driftsbudgettet, end regeringen havde forventet på baggrund af den økonomiske aftale med amter og kommuner fra juni måned i år.
"Oplysningerne er ensbetydende med, at amternes og kommunernes bidrag til finansloven bliver mere ekspansivt, end regeringen regnede med, da forslaget til finanslov blev fremlagt. Oplysningerne fremhæver behovet for en stram aftale om finansloven," siger professor i økonomi og tidligere vismand Claus Vastrup til Information.
Yderligere vil kommunerne bruge omkring 800 millioner kroner mere på anlægsudgifter, end regeringen ønsker.
Når man modregner, at kommunerne også opkræver lidt mere i skat og grundskyld end regeringen antog, vil et forsigtigt skøn sige, at der skal spares omkring to milliarder kroner ekstra på finansloven, hvis regeringens finanspolitik ikke skal udhules.
I forvejen regner regeringen med at skulle spare 4,8 milliarder kroner næste år. Dertil kommer en efterregning på omkring en milliard kroner fra arbejdsmarkedsreformen. Alt i alt omkring otte milliarder kroner, som finansminister Mogens Lykketoft enten skal finde som besparelser eller opfinde nye måder at få i kassen på - eventuelt gennem nye afgifter.
Mogens Lykketoft havde i går ikke afgjort, hvad regeringen vil gøre.
"Regeringen vil i forhandlingerne om næste års finanslov drøfte med Folketingets Partier, hvilke reaktioner der vil være passende," siger Mogens Lykketoft i en pressemeddelelse.
Forhandlingerne om finansloven fortsætter i dag.

Kommunerne er stolte
Kommunernes Landsforenings formand, borgmester Anker Boye fra Odense, ind-rømmer, at kommunerne ikke har kunnet leve op til aftalen med Finansministeriet. Han hæfter sig dog ved, at udgifter næste år kun vil stige med omkring 1,4 procent mod 2-3 procent i de seneste år. Aftalen med regeringen krævede, at kommunerne holdt stigningen til en procent.
"Det er meget tilfredsstillende, at kommunerne har tilpasset sig regeringens krav om en mere moderat udvikling i det offentlige forbrug de næste år," siger Anker Boye i en udtalelse.
Det er i amterne, at de største ekstraudgifter ligger. Men amterne har ikke, som kommunerne har, underskrevet aftalen med regeringen. Derfor har de reelt ikke været bundet til holde udgifterne i ro.
"Vi var ikke enige med regeringen om, at udgifterne til service ikke måtte stige mere end en procent. Det er regeringens egen forudsætning. Vi har aftalt at skatterne og anlægsudgifterne skulle holdes i ro. Det har vi styret efter. Vi har ikke styret efter at udgifterne til service ikke må stige mere end en procent," siger Knud Jørgensen, økonomichef i Frederiksborg Amt.

Penge til sundhed
Det er især amternes sygehus- og sygesikringsudgifter, der stiger mere end forventet. I alt vil amterne bruge godt en milliard kroner mere på sundhedsområdet næste år. Men også kommunernes udgifter til børnepasning og skoler vil stige kraftigt. Pasningsområdet ventes at koste 730 millioner kroner mere end i år, og skolerne 661 millioner kroner mere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her