Læsetid: 7 min.

Mændene skal hjem og skifte bleer

30. november 1998

Arbejdsmarkeds-kulturen spærrer for reel ligestilling, siger familiepolitisk ekspert

"Det rykker ikke, før vi får mændene hjem i børneværelserne," siger Signe Abildå, 31, cand. mag. i litteraturvidenskab og ansat i SF på Christiansborg som ligestillings- og familiepolitisk sekretær.
Hun vil af ligestillingsmæssige grunde have farmand hjem i familien. Det giver også mere plads til kvinderne - udenfor.
"Men hvad sker der, når automekanikeren kommer ned på værkstedet og siger, at han gerne vil have sine ti ugers barselsorlov og forresten også forældreorlov bagefter? - Manden er dødsdømt," fastlår hun.
Arbejdsmarkedet har med andre ord ikke fanget budskabet fra befolkningen:
Den udvikling, der foregår i disse år i alle samfundsklasser i retning af en højere grad af ligedeling i hjemmet, ignoreres af et arbejdsmarked, der tilsyneladende stadig vil opfatte manden som forsørgeren, siger Signe Abildå.
Hun bor selv i socialt boligbyggeri på Københavns vestegn og siger, at det måske netop er i håndværker- og arbejderfamilierne, der sker en hel masse i disse år, fordi lagerarbejderen, pædagogen og portøren får tidligere fri end karrierediplomaten.
"Mens kvinderne bekymrer sig, er det mændene, der stråler, når de skal have et barn. Mændene glæder sig, og det bliver de ved med. Det er dem, der går på legepladsen og de tager også del i husarbejdet. Heller ikke i mit eget akademiker-miljø sidder mændene med sutskoene oppe. Det er meget få mænd, der kun dyrker karrieren. Forældreskabet er blevet bredt mere ud," siger hun, hvis egen mand Gerog Sørensen for øjeblikket har forældreorlov efter at være blevet far til fire.
Signe Abildå er mor til de to - Basti på tre og Freja på seks måneder, der for en uge siden byttede sin mor ud med sin far som dagpasser. Georgs to drenge fra et tidligere ægteskab bor i familien hver anden uge.
"Et godt råd til kvinder er at gifte sig med en mand, der tjener mindre end dem selv. Så er der bedst råd til at undvære hans indtægt, så hun kan komme på arbejde," smiler hun.
- Men kvinder tænder jo ikke på mænd på orlov. De vil have muskuløse mænd - på alle ledder og kanter?
"Hvis kvinder mener, maskuliniteten sidder i tegnedrengen, må de se at blive klogere", mener Signe Abildå.

Den indre kriger
"Jeg kan da sagtens se, hvad det er, der får mænd til at melde sig hos psykoterapeuten Carl-Mar Møller. Det er kvinder, der opdrager mænd - og vi maser tit mændene. Vi feminiserer dem og styrer rundt med dem - vi er enormt gode til lige at få skrevet en dosmer over, hvordan dagen skal foregå, hvis vi ikke er hjemme. Jeg kan godt se, at det kan være svært for mænd at være maskuline forbilleder for deres sønner, sådan som kvinder tæsker rundt med dem."
"Så tager de ud til Carl-Mar... og det forfærdelige er, at de bagefter kan fortælle, at nu har deres kvinder fået respekt for dem igen."
"Jeg har altså mere respekt for en mand, der tager forældreorlov og går hjemme og skifter lortebleer - og husker at smide dem i spanden i stedet for på gulvet - end dem, der tager ud til Carl-Mar og skider på et bord, eller hvad det nu er, de gør. Jeg har mere respekt for den mand, der tager kampen op i hverdagen frem for ham, der søger tilbage til stenalderen og leder efter sin indre kriger. Jeg har mere respekt for den mand, der som min egen - prøver at definere en mand af i dag," siger Signe Abildå.
I hendes øjne er det mere barnet end manden i sig selv, Carl-Mar Møllers fans leder efter. "Piger har da også brug for at bygge huler og klatre i træer. For at føle sig frie og lege. Jeg synes, det er fint, at mændene klatrer i træer med deres børn, men det er bare for nemt at være kriger, hvis kvinden stadigvæk står klar med en sut og en tør pampers. Allermest respekt har jeg for den mand, der går ud på sin arbejdsplads og siger: "Jeg vil også være far." Som tør at være ved også den side af sig selv." Til gengæld vil Signe Abildå have lov til at spille fodbold, hvad hun har gjort i mange år.
Som Signe Abildå ser det, er kønsrollerne her sidst i 90'erne i opløsning ikke bare ideologisk men i høj grad også praktisk. Uanset de statistikker, Socialforskningsinstituttet udsender (som fortæller, at halvdelen af alle udearbejdende kvinder klarer mere end tre fjerdedele af husarbejdet) - og uanset de kvinde-klager, man f.eks. kan læse i forlaget Aschehougs dagbogsudgivelse "Hvad er det kvinder vil" er kønsrollerne - mener hun - mindre fastlåste i dag end for bare fem år siden. Da hun skrev opgave om kvindebilledet i ugebladet Alt for Damerne.
Dengang - i 1993 - var der en tydelig tendens blandt kvinderne til at søge tilbage til den "tabte kvindelighed," man mente at finde i moderrollen: "Når vi skal prøve at indkredse den kvindelige identitet, sker det ofte i en modsætning til mandlige værdier. Det fører i debatten til en opsplitning af værdier på køn - en opsplitning, der var meget tydelig i starten af 90'erne. Kvinderne opprioriterede omsorg og nærhed og bøjede i længsel efter deres feminine sider biologien i neon.".
Hun mener, det ligestillingsmæssigt går den rigtige vej i dag, men at den komplicerede identitetsudvikling stadig foregår under fuld damp: "Begge køn er blevet frisat fra de traditionelle identitetsmodeller, men står uden nye, brugbare modeller. Begge køn lever og udvikler sig altså i et frustreret rum. Kvinderne står i en usikker position mellem omsorg og lønarbejde, og mandens identitet som forsørger udhules, uden at han for alvor kan identificere sig med omsorgsrollen."
Manden har det efter hendes opfattelse sværest: "Ligestillingskampen har givet kvinder flere udfoldelsesmuligheder, men den har samtidig fjernet en række faste holdepunkter, for hvad er en kvinde i dag?", spørger hun.
"Mulighederne er utallige, og der ligger samtidig et enormt pres på kvinder om, at de skal blive til noget. I skolen har vi lært, at vi kan det hele. Det kan vi måske også, men ikke på én gang. Over 25 år måske, men ikke på fem. Ind imellem er det trygt at spørge sig selv - hvad kan jeg, som en mand ikke kan? Jeg kan blive mor - det er det basale."

Et års barsel til alle
Signe Abildå mener, at den skævhed i familien, der grundlægges ved det første barns ankomst, og som for mange forholds vedkommende fortærer kærligheden, skyldes, at barn og barselsorlov stort set overlades til kvinden alene.
Her cementeres kønsrollerne, idet kvinden har svært ved at give slip på den viden - og magt - hun erhverver sig under orloven.
"Mange mødre har den der med: jeg har lagt et forslag til tøj frem - man kan lige høre sig selv... Det kunne jo være, han gav hende blomstrede strømper på til en stirbet nederdel. Hvordan skulle de overleve det nede i Brugsen"
Hendes forslag er, at både manden og kvinden skal have et års orlov. Samtidig. Først sluses kvinden ud på arbejdsmarkedet - langsomt. Og så skal manden, hvad der er helt afgørende, have en periode med barnet alene."
"Også mit parti kæmper for en garanti for, at børnene kan blive passet i institution, fra de er 24 uger. Men det er ikke det idelle at aflevere så små børn. Samfundets gave til børnene burde være, at de fik det første år sammen med deres forældre. Der må ligge en masse besparelse i ikke at skulle have under et-årige børn passet i institution. Det er jo hundedyrt."
- Noget tyder på, at de fleste mænd ikke vil have barselsorlov?
" Så må de tvinges. Det har der været tanker fremme om, men ideen lukkes altid ned med en bemærkning om, at man jo ikke kan blande sig i, hvordan familien deler orloven. Men vi kan godt blande os i alt muligt andet og havde vi ikke gjort det, havde vi stadig haft en arbejdsdag på 18 timer i døgnet. Hvis det er et voldsomt pres at sige til en mand: Her er tre måneders barselsorlov til dig alene - hvis det er at piske en mand, så kan jeg godt leve med det."
"Man grundlægger mange ting ved at lade ét køn opdrage to - de voksne er jo børnenes vigtigste identifikationsmodeller. Hjemme hos os er jeg ikke alene om at være den store trøster, og mine børn ser, at deres far kan andet end at skifte sikringer. Jeg kan ikke bevise det, men jeg vil vove at påstå, at der kommer nogle mere alsidige børn ud af det. Vores drenge har, fra de var otte år, som det naturligste skiftet ble på de små."
- Hvor meget går I ned om måneden ved, at din mand har taget forældreorlov?
"7.000 kr. Vi bor i en lejet lejlighed og har ingen bil, men har alligevel kun kunnet gøre det, fordi jeg har en rimelig løn, og fordi vi har taget et banklån. For langt de fleste danskere er forældreorloven lagt død. Det undrer mig, at folk kan være så kloge, at de kan lede et helt land uden at forstå sammenhænge og helheder. For øjeblikket taler man meget om mangelen på arbejdskraft. Hvorfor sætter man så ikke pris på, at der er nogen i den fødedygtige alder, der gerne vil have børn?"

*Information har bedt bladets mandlige læsere skrive dagbog fredag den 27. november om deres liv og drømme.
En del af beretningerne vil blive præsenteret i avisen de kommende dage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her