Læsetid: 3 min.

Magtskifte i Makedonien

4. november 1998

Makedonsk nationalist-parti overtager magten fra socialisterne i den etnisk blandede eks-jugoslaviske stat

For få år siden ville alarmklokkerne have ringet i Sofia, Tirana og Athen ved nyheden om, at Ljubtjo Georgievskij, digter og nationalistleder, ville blive ny regeringschef i Makedonien.
Organisationen med navnet Det Indre Makedoniens Revolutionære Organisation-Det Demokratiske Parti for Makedoniens Nationale Enhed - for nemheds skyld kaldet VMRO-DPMNE - var en militant nationalistisk bevægelse, der åbent agiterede for indlemmelse af det vestlige Bulgarien og det nordlige Grækenland i et Stor-Makedonien.
VMRO-DPMNE stod i stejl opposition til det regerende eks-kommunistiske parti, Makedoniens Socialdemokratiske Forbund, og nægtede at indtage partiets pladser i parlamentet i protest mod påstået valgsvindel.
Søndag sikrede VMRO-DPMNE sig regeringsmagten i hovedstaden Skopje ved sammen med et mindre parti, Demokratisk Alternativ, at sætte sig på flertallet af parlamentets 120 pladser.
Alligevel forhandler Georgievskij med det mest radikale af de to albanske partier, Albanernes Demokratiske Parti, for at få repræsentanter for det albanske mindretal - ca. 25 pct. af Makedoniens to mio. indbyggere - med i regeringen.
Hvad er der sket?
Først og fremmest er de makedonske vælgere blevet godt og grundigt trætte af den korruption, nepotisme og manglende økonomiske udvikling, som årtier med kommunistisk eller post-kommunistisk styre har medført.
Den officielle arbejdsløshed er på over 30 pct. af arbejdsstyrken - og dermed den højeste i Østeuropa. Det er ikke udelukkende regeringens skyld. Den makedonske økonomi har været ramt af en dobbelt blokade: Grækenlands embargo fra 1991-95 i protest mod den nye stats navn, som Athen mente at have historisk copyright på, og effekterne af de internationale sanktioner mod Serbien.

Fokuseret på økonomien
Men hvad årsagen end er, har VMRO-DPMNE kunnet fokusere sin valgkamp på økonomien og stille de nationale spørgsmål i baggrunden. Den 32-årige Georgievskij har lovet vælgerne at stoppe korruptionen, reducere skatterne, afskaffe de mange regler for investeringer og tiltrække udenlandsk kapital. Han har gjort sit parti til ledende bannerfører for neo-liberalismen og for Makedoniens tilnærmelse til EU og NATO.
Georgievskij er i valgkampen gået sammen med det mindre, liberale midterparti Demokratisk Alternativ, hvis leder, Vasil Tupurkovski, er en succesrig forretningsmand. Partiet er et af Makedoniens få multi-etniske, med albanere, tyrker og roma (sigøjnere) repræsenteret i partiledelsen.
Analytikere mener, at Tupurkovski, som af mange betragtes som en samlende skikkelse i det etnisk delte land, har sat kurs mod præsidentposten, som bliver ledig, når den 81-årige Kiro Gligorovs embedsperiode udløber til næste år.
Georgievskij kunne vælge at regere alene sammen med Demokratisk Alternativ, men ventes at forhandle med et af de to albanske partier med henblik på at undgå sammenstød mellem de to etniske grupper.

Lokker albanerne
Det albanske mindretal ser ud til at blive repræsenteret i det nye parlament med 25 medlemmer - 14 til det moderate Demokratiske Velfærdsparti (PPD) og 11 til det mere radikale Albanernes Demokratiske Parti (PDSH). Da PPD var junior-partner i den hidtidige socialistiske regering, har partiet miskrediteret sig i Georgievskijs og hans tilhængeres øjne, og bestræbelserne går derfor på at lokke PDSH ind i regeringen.
Men der er unægteligt også mange sten i vejen for et sådant samarbejde. Modsætningerne mellem albanere og makedonere skyldes især albanernes opfattelse af at være andenrangs-borgere.
En anstødssten har i mange år været regeringens lukning af det albansk-sprogede universitet i byen Tetovo. Modsætningerne flammede op i sommeren sidste år, da makedonsk politi gik hårdhændet løs på albanske demonstranter i byen Gostivar og dræbte tre. Dommen til Gostivars albanske borgmester for - ulovligt - at have hejst det albanske flag ved rådhuset og dermed 'anstiftet optøjer' lød på syv års fængsel.
De seneste måneders blodige uro i Kosovo, der grænser op til Makedonien, har fået internationale eksperter til at frygte en spredning af kampene - eventuelt som led i kosovo-albanske nationalisters kamp for et 'Storalbanien'.
Den frygtede spredning er endnu ikke sket - sandsynligvis på grund af tilstedeværelsen af en 1.000 mand stor FN-styrke under kommando af den danske brigadegeneral Bent Sohnemann.
Det ventes, at den nye makedonske regering under Georgievskij vil fortsætte den hidtidige socialistregerings målsætning om at få Makedonien integreret i Vestens strukturer - EU og NATO. Regeringsskiftet vil således ikke få betydning for udstationeringen af den NATO-styrke, som fra luften skal overvåge fredsaftalen i Kosovo.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her