Læsetid: 4 min.

Mild luft over Biscayen

5. november 1998

Med den spanske regerings beslutning om at tale direkte med ETA's politiske gren begynder fredsprocessen i Baskerlandet for alvor at ligne den nordirske

Den Biscayiske Bugt er blandt søfolk kendt for sine langvarige og svære dønninger. Ikke desto mindre synes et skib med fred at have trodset Atlanterhavsbugten vest for Frankrig. Ombord har været en kopimaskine - på hvilken historien fra Belfast om den nordirske fredsproces er blevet mangfoldiggjort og delt ud i Bilbao og omegn. Til inspiration i Baskerlandet og i resten af Spanien.
I hvert fald er fredsprocessen i Baskerlandet i de seneste måneder begyndt at ligne starten på det, der i Nordirland endte med at blive til en fredsaftale og en våbenhvile fra Den Irske Republikanske Hærs (IRA) side.
Tirsdag kom den foreløbige kulmination, da den konservative, spanske ministerpræsident José Maria Aznars sagde god for, at regeringen i Madrid indleder samtaler med cirkler omkring den baskiske terrorgruppe ETA. ETA har i de sidste 30 år ført en voldelig kamp for selvstændighed til Baskerlandet og har dræbt over 800 mennesker i den forbindelse.
Aznars noget overraskende skridt kommer kun seks uger efter, at ETA erklærede en ensidig våbenhvile, der til forskel fra tidligere våbenhviler er uden slutdato.
De første spæde skridt efter nordirsk mønster kan nu anes.

Positiv modtagelse
Regeringens planer, der går ud på at undersøge om "ETA virkelig ønsker fred", er blevet modtaget positivt fra alle dele af det politiske spektrum i parlamentet i Madrid. Og også blandt regionale politikere i Baskerlandet.
"Hvis regeringen virkelig vil tale, så vil der ikke være noget problem i at begynde diskussioner på alle niveauer," sagde Arnaldo Otegi - lederen af ETA's politiske gren, Euskal Herritarrok (EH) - til den baskiske radiostation Radio Euskal.
EH er det nye navn for Herri Batasuna (HB), der op til valget i Baskerlandet i forrige weekend valgte at skifte navn. Det skete for at undgå et statsligt forbud mod partiet. Et forbud, som man frygtede, fordi alle 25 i HB's ledelse i december blev sat i fængsel, dømt for at have "samarbejdet med terrorister," og fordi partiavisen Egin og ditto radiostation Egin Irratia blev lukket af myndighederne.
Fængslingen af den samlede ledelse har bragt Arnaldo Otegi ind i rampelyset, og han ses som manden bag den dialog, som har ført til ETA's våbenhvile. Han betegnes som Baskerlandets svar på Sinn Fein-leder Gerry Adams i Nordirland og sammenligner selv situationen i Baskerlandet med den irske.

Det irske spejl
"Irland var et spejl for os," sagde han i lørdags til avisen Irish Times. "Forhandlinger har altid været betragtet som noget suspekt her i Baskerlandet. Men Sinn Fein viste os, at forhandlinger ikke nødvendigvis ville føre til politisk forræderi. Hvis det kunne ske i Irland, hvorfor så ikke i Baskerlandet?"
Hans budskab blev påskønnet af vælgerne ved valget til det regionale baskiske parlament forrige weekend. EH fik med 18 procent af stemmerne sit hidtil bedste valg.
At det skete, skyldes først og fremmest et andet 'irsk træk' i Baskerlandet. Nemlig at de nationalistiske partier i regionen for første gang i årevis står sammen.
Ved et møde den 12. september underskrev EH blandt andet sammen med det største parti i Baskerlandet - det moderat-nationalistiske Partido Nacionalista Vasco (PNV) - den såkaldte 'Lizarra Deklaration', som kræver multilaterale forhandlinger mellem de baskiske partier og regeringen i Madrid. Og det er et samlet krav, at Madrid skal anerkende befolkningen i Baskerlandets ret til selv at bestemme deres fremtid. Hidtil har PNV accepteret det nuværende autonomi-princip for Baskerlandet, selv om det hele tiden har kæmpet for at få flere beføjelser til regionen.
Blot fire dage efter denne samlede manifestation kom ETA med erklæringen om en ensidig våbenhvile.
Denne udvikling ligner også den nordirske, hvor Gerry Adams' tilnærmelser til John Hume, lederen af det største katolske parti i Nordirland, også medførte et vendepunkt i konflikten.

PNV's magt
PNV er måske den afgørende grund til, at ministerpræsident Aznar og hans Partido Popular (PP) nu er gået fra en "forsigtig velkomst" af ETA's våbenhvile til at give grønt lys for kontakter med bevægelsens inderkreds.
PNV har nemlig trukket sin automatiske støtte til PP i det spanske parlament og stemte forleden sammen med oppositionen om nogle ændringsforslag til finansloven. Det træk har øget presset på Aznar, der nu står for at skulle finde en balance mellem at give baskerne ret til selvbestemmelse, uden at det resulterer i total løsrivelse.
Hvis forhandlinger kommer i stand, vil Aznar derfor givet forsøge at holde dem på et praktisk niveau i et godt stykke tid.
Blandt andet vil det tilfredsstille ETA, hvis de får opfyldt deres krav om, at de 530 ETA-fanger, der er fordelt i fængsler rundt om i Spanien, overført til fængsler i Baskerlandet.
Til gengæld vil regeringen kræve, at ETA afskriver volden for evigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her