Læsetid: 3 min.

Militær tjeneste førte an i 1950'erne

5. november 1998

Historien om overvågning af lovlig politisk virksomhed i Den Kolde Krigs første år er primært historien om militærets efterretningstjeneste - ikke om PET

OVERVÅGNING
I de første år af Den Kolde Krig var det den militære - ikke politiets - efterretningstjeneste, der spillede hovedrollen i myndighedernes overvågning og registrering af danskernes lovlige, politiske virksomhed.
Tidens kendteste operation - den langvarige rumaflytning af kommunisterne Alfred Jensen og Ragnhild Andersen fra 1952 til 1959 - blev udført af Arne Sejrs og Niels Frommelts "blikkenslagerbande".
Niels Frommelt bekræftede i et interview i onsdagens Information, at han og kollegerne udførte et stykke arbejde for den militære efterretningstjeneste ved kommandør Mørch.
Historikeren Wilhelm Christmas-Møller (1931-95), der i 1950'erne var tilknyttet både Arne Sejr-gruppen og militærets efterretningstjeneste, udgav i 1995 bogen Obersten og kommandøren - Efterretningstjeneste, sikkerhedspolitik og socialdemokrati 1945-55.
Efterretningstjenesternes arbejde i perioden og forholdet mellem militærets og politiets tjenester er ikke særlig velbeskrevet af historikere. Det skyldes først og fremmest, hvad Wilhelm Christmas-Møller kalder The cult of secrecy.

Lunding og Mørch
Bogens oberst er Hans Mathiesen Lunding (1899-1984), der i 1950 af forsvarsminister Rasmus Hansen (S) blev sat i spidsen for den reorganiserede, militære efterretningstjeneste i Danmark. Lunding vendte i 1945 hjem fra et koncentrationslejrophold, hvor han blandt andet havde overlevet en tysk dødsdom for spionage.
Kommandøren er Poul Adam Mørch (1898-1987), der blev souschef i den reorganiserede tjeneste. Han var en af lederne af den danske efterretningstjeneste i Stockholm under krigen.
Mellem obersten og kommandøren herskede et kronisk dårligt forhold, hvilket kan hænge sammen med, at den tyske dødsdom over Lunding blandt andet byggede på materiale, som Mørch havde efterladt i sit skrivebord, inden han flygtede til Sverige.
"...han var ikke skikket til Chef...", skrev Mørch i 1977 i et brev til en officerskollega om Lunding.
Måske var Mørchs vurdering af Lunding baggrunden for, at han holdt sin chef uvidende om den syv år lange aflytningsoperation mod Alfred Jensen og Ragnhild Andersen.
Ifølge Niels Frommelt blev Lunding "fuldstændig blå i hovedet", da han i 1963 - året da både Lunding og Mørch forlod tjenesten - fra Frommelt hørte om rumaflytningen, der var foregået bag hans ryg.

Militæret vandt slaget
Styrkeforholdet mellem politiets og militærets efterretningstjenester beskrives i Wilhelm Christmas-Møllers bog ved hjælp af kommandør Mørchs referat af et møde i Justitsministeriet den 21. september 1950. Mødet er indkaldt af departementschef Eyvind Larsen. Formålet er at lægge låg på en langvarig kompetencestrid mellem de to tjenester. Mødet varede otte timer, og det var den militære tjeneste, der "vandt slaget", skriver Wilhelm Christmas-Møller.
Mod mødets slutning bemærkede Lunding - ifølge Mørchs referat - at "hvis han selv ønskede i fremtiden at oprette en ny afdeling, 'ville politiet ikke under nogen form blive spurgt derom, og hvis han ønskede at drive politisk E-tjeneste, måtte det blive hans tjenestemandsmæssige ansvar og ingen andres'".
Historikeren dr. phil. Palle Roslyng-Jensen har forsket i Poul Adam Mørchs efterretningsvirksomhed i Stockholm 1943-45. Hvad der sker i den militære efterretningstjeneste omkring starten af Den Kolde Krig, har han ikke direkte beskæftiget sig med:
"Der er ikke ret mange, der kan sige noget om det, for papirerne har ikke været til rådighed," siger han.
Palle Roslyng-Jensen har derimod - i doktorafhandlingen Værnenes politik - politikernes værn fra 1980 - skrevet om de danske, militære efterretningsfolk, der under krigen "holdt meget energisk øje med kommunisterne":
"Det mønster, der tegner sig, er, at netværket kører videre efter krigen. Det er de samme personer, der arbejder med efterretningsvirksomhed de næste 20 år efter besættelsen. Og dér er forsvarets personer mere centrale end politiets," siger Palle Roslyng-Jensen, der også påpeger, at det er de militære efterretningsfolk - og ikke politiets - der opbygger et nært tillidsforhold til de socialdemokratiske regeringschefer og partiledere Hans Hedtoft og H.C. Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her