Århundreders værste orkan har banket Mellemamerika tilbage til håbløsheden. Nu er det kun at håbe på donorernes gode viljer til hjælp
LA PAZ - Normalt hedder det sig, at man skal ikke sparke på en mand, der allerede ligger ned. Men naturen er ligeglad. Da orkanen Mitch i næsten to uger slap sine uhyre kræfter løs over Mellemamerika, gik det værst ud over nogle af kontinentets fattigste lande. Honduras, Nicaragua, El Salvador og Guatemala var kun lige begyndt at rejse sig efter brutale diktaturer og forkrøblende borgerkrige, da naturen viste, at den også kan være ond.
De økonomiske spådomme var ellers begyndt at lysne med udsigt til positiv vækst i år, men hvis de to hårdest ramte lande Honduras og Nicaragua nogensinde nåede op på knæ, er de nu eftertrykkeligt banket tilbage i skidtet. Nogle iagttagere mener, at de med ødelæggelserne er sat økonomisk 20 år tilbage.
Naturkatastrofens konsekvenser er stadig uoverskuelige. På en uge fik mellemamerikanerne mere regn, end der normalt falder på et år, og Mitch, som den kraftige orkan blev døbt, er forlængst udnævnt til den værste naturkatastrofe i Mellemamerika i mindst to århundreder.
Billederne af den desperate nødlidende befolkning har fået verden til at reagere. Nødhjælp er strømmet til området især fra USA, der har afsat 70 mio. dollar til de hårdest ramte områder. Vicepræsidentfruen, Tipper Gore, er på vej for at understrege viljen til at hjælpe, og amerikanerne har som en yderligere gestus sat deportationen af omkring 80.000 illegale invandrere fra Honduras i bero.
Dødeligt såret
Men værre end den øjeblikkelige nød er næsten tanken om, hvordan de ludfattige lande skal komme på fode igen efter ødelæggelser, der med et slag har smadret infrastrukturen og druknet den livsvigtige landbrugssektor.
"Honduras er dødeligt såret," konstaterede præsident Carlos Flores, da orkanen endelig forlod landet efter fem dages ubønhørlig hærgen.
Trods latinamerikanernes hang til svulstige erklæringer er det svært ikke at give ham ret. I weekenden lød Honduras' officielle tabsliste på 6.576 døde, 10.000 forsvundne og over en million tilskadekomne - i et land med 5,8 mio. indbyggere. Alle venter, at tallene forværres, efterhånden som det kæmpemæssige oprydningsarbejde skrider frem. Dertil kommer naturligvis de materielle ødelæggelser. Mitch-orkanens blinde raseri menes at have smadret op til 75 procent af bananplantagerne og ødelagt mindst en fjerdedel af kaffemarkerne - de to vigtigste eksportsektorer - samt fjernet vigtige veje og broer. Landets vigtigste industriområde står under vand - herunder også over halvdelen af hovedstaden, Tegucigalpa.
Honduras er ligesom resten af Mellemamerika først ved at gøre regnskabet op. Redningshold er gået i gang med at brænde lig i stort tal for at undgå faren for kolera. Følgesygdomme som voldsom diarre og luftvejsinfektioner efter de store oversvømmelser er allerede ved at få godt fat, og i øjeblikket er de samlede og højst usikre tabstal for hele regionen på omkring 24.000 døde og forsvundne og tre millioner tilskadekomne.
Politisk slagsmål
Også Nicaragua har orkanen tildelt et hårdt slag. Vulkanbjerget Cerro Casitas brød sammen over for vandmasserne og begravede et 80 kilometer stort område og mindst 2.000 mennesker under klippestykker og mudder. Som bevis for, at naturen er gået helt amok, gik en anden vulkan, Cerro Negro, 90 kilometer vest for hovedstaden Managua samtidig i udbrud.
Orkanen har helt udryddet store dele af de vigtige kaffeplantager. Op mod hver tiende bondefamilie regnes at stå uden tag over hovedet og med ødelagte marker.
Ydermere har naturkatastrofen rippet op i de gamle sår, der forhindrer en effektiv hjælp til de tusinder af nødstedte. Sandinisterne anklager regeringen for at forsøge at negligere og bagatellisere ødelæggelserne, fordi den ikke i tide var parat til at imødegå orkanen. Samtidig mener sandinisterne, at en erklæret undtagelsestilstand intet gavner for hjælpearbejdet og kun vil skabe unødvendige spændinger "i et skarpt polariseret land som dette." Det hjalp heller ikke på det politiske klima, at regeringen afviste et cubansk tilbud om at sende medicinske nødhjælpshold til landet.
Regeringen anklager på sin side oppositionen for at udnytte situationen til at skabe sig politiske fordele og søge at destabilisere lande.
Nicaraguas præsident, den liberale Arnoldo Alemán, har med valgkamplignende tv-indslag forsøgt at vinde befolkningens tillid til regeringens indsats.
Appel om gældslettelse
Alemán har dog også forsøgt sig med mere konstruktive metoder for at imødegå orkanens skadevirkninger. Sammen med Honduras regering har de to lande overfor Verdensbanken og IMF understreget vigtigheden af nye betingelser for deres gæld til udlandet set i lyset af naturkatastrofen.
Klogt nok forsøger man at udnytte den øjeblikkelige opmærksomhed, og foreløbig ser indsatsen ud til at virke. Verdensbanken har sendt et eksperthold til området for at vurdere skaderne, mens IMF har frigivet allerede bevilligede lån på omkring 65 mio. dollar til øjeblikkelig krisehjælp i Honduras.
Viljen er der. I øjeblikket er det helikoptere med nødhjælp fra blandt andet EU og USA til de folk på hustage og i de afskårede områder, som dominerer i medierne.
Men fremtiden afhænger især af omverdens vilje til langvarig hjælp. Nicaragua og Honduras gæld er på henholdsvis 6,5 milliarder og fire milliarder dollar, og begge lande bruger omkring 40 procent af statsbudgettet på afdragene - med tab under orkanen på omkring tre milliarder dollar for de to lande tilsammen, er det en håbløs gældsbyrde.
Den nicaraguanske kirke bad i weekenden om at få eftergivet landets gæld, og lignende appeller kan ventes fra de mellemamerikanske regeringer, der i går holdt krisemøde i El Salvador.
Men Centralamerika må håbe på, at de gode politiske viljer til at hjælpe med det enorme genopbygningsarbejde også varer ved, når medieinteressen tørrer ud. Uden ligefrem at behøve at sparke er det nemt at ignorere et land, der allerede ligger ned.
