Læsetid: 3 min.

Myreliv

21. november 1998

Woody Allen har lagt stemme til den utilpassede myre Z i den underholdende computeranimerede spillefilm 'Antz'

NY FILM
En computeranimeret spillefilm for voksne. Det er da i hvert fald noget nyt fra en filmindustri, der altid har ment, at tegnefilm er for børn.
Men i Antz, der er produceret af triumviratet DreamWorks, Spielberg, Katzenberg og Geffen, sigtes der decideret mod de voksne med både sofistikeret humor, falden-på-halen-komik og en lille insekt-romance.
Filmen foregår i en myrekoloni og følger den utilpassede og selvmedlidende arbejdermyre Z, mellemste barn af fem millioner, der synes, han altid har fået for lidt opmærksomhed - han er bare én af mængden. Hele den der korpsånd, hvor alle arbejder for kolonien uden hensyn til sig selv er bare for meget - "der må findes et bedre sted," er blevet hans motto.
Og Z er ikke alene om sine drømme. Også den selvbevidste og let snobbede prinsesse Bala vil gerne være andet og mere end koloniens storfødende dronning og giftes med den brutale general Mandible. Så da Bala og Z en dag støder ind i hinanden, først ved et tilfælde, siden mere planlagt, får man en fornemmelse af, at denne myrekoloni aldrig bliver den samme igen.

Krible, krable
Det er en underdrivelse at sige, at Antz kribler af liv. Filmen er så fyldt med morsomme, levende, skæve, troværdige myreeksistenser, at der hele tiden er nogen eller noget at kaste sanserne over.
Det er meget let at se forskel på gammeldags håndanimation og computeranimation, og man vil formentlig med en vis ret kunne argumentere for, at computeranimationen giver figurer og miljøer et mere upersonligt og glat udseende.
Men den tredimensionelle og plastiske computeranimation har vist sig at være perfekt til at levendegøre en myrekoloni. De mange millioner myrer, som ville være umulige at tegne i hånden, er takket være de store maskiner alle med. Og alle er i bevægelse i de mange masseoptrin, hvor myrekolonien f.eks. ruster sig til krig mod termitterne - selve krigen er i øvrigt en af filmens flotteste - og voldsomste - scener.
Men al den flotte og bjergtagende animation ville have klinget hult, hvis ikke Antz tillige havde haft et meget vittigt og opfindsomt manuskript, der veloplagt spiller på myre-miljøet og lighederne med vores verden. F.eks. er scenen, hvor det som en steppebrand breder sig blandt koloniens arbejdermyrer, at de faktisk ikke er nødt til at arbejde, og at de har et valg, lige på kornet i sin henkastede tone og hurtige sammenfatning af hundrede års klassekamp.
Men også skuespillerne, som lægger stemme til myrene og tilfører dem et stænk af deres egen personlighed, betyder alverden for Antz.
Selveste Woody Allen giver liv til lille, usikre og utilfredse Z, en rolle han tydeligvis har lagt op ad de mange neurotiske new yorkere, han ynder at portrættere i sine egne film - mange af filmene sjoveste øjeblikke stammer da også fra Z's Allen'ske funderen over livet som myre. Omkring Woody høres Sharon Stone som den viljefaste Bala, mens Sylvester Stallone i en venlig karikatur på sig selv spiller Z's bedste ven, soldatermyren Weaver. Den krigeriske general Mandible er dejligt skruppelløs i Gene Hackmans version, og alle tiders bad guy Christopher Walken er hans ind i mellem tvivlende højre hånd, Cutter. For nu bare at nævne nogle få af filmens mange stjerner.
Animatorerne har tillige gjort deres bedste for at få de enkelte myrer til at ligne deres stemmer, så forskellighederne ikke kun træder frem i stemmeføring - men også i deres mimik, gestik og, mere subtilt, ansigter.
Antz er ikke bare en bedrift rent teknisk, som viser, hvor langt computeranimationen er nået siden Toy Story (1995), der var verdens første computeranimerede spillefilm. Antz løfter også arven efter Toy Story i sin forståelse for, at animationen stadig skal underordnes historien, figurerne og manuskriptet. Det nytter ikke at lade teknikken tage magten, fordi det er så fascinerende at se, hvor langt man nu kan nå.

*Antz. Instruktion: Eric Darnell og Tim Johnson. Manuskript: Todd Alcott, Chris
Weitz og Paul Weitz. Amerikansk. (Dagmar og Palads, København og 18 biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her