Læsetid: 4 min.

Ni år der tog livet af mine forældre

19. november 1998

Marokkansk islamist er blevet løsladt sammen med 27 andre politiske fanger. Marokko vil komme EU's krav om menneskerettigheder i møde politiske fanger

Hans hår er lige så tyndt som den lange ranglede krop, stemmen blød og forsagt, øjnene resignerede. Som Mostafa Najmi sidder der på kanten af sofaen og fortæller, hvordan han kom igennem ni år som politisk fange, ligner han præcis det, han er: en mand, der foreløbig kun har haft fire dage til at vænne sig til friheden.
Han er en af i alt 28 politiske fanger, næsten alle islamister, der er blevet løsladt i Marokkos seneste udslusning af politiske fanger. Myndighederne siger, at der ikke er flere politiske fanger tilbage, men det afvises af advokaten, på hvis kontor vi sidder i udkanten af Casablanca.
"Der er stadig 35 af mine klienter tilbage i fængslet," siger advokaten Mostafa Ramid, en stor glad mand med jakkesæt, slips og et karakteristisk overbid, der dukker frem hver gang han smilende takker gæsten for at interessere sig for menneskerettighederne i Marokko.
"Vi er frygteligt beæret over, at danskerne interesserer sig for vores problemer," siger han i en lang takketale på skiftevis arabisk og fransk.

Kostede forældres liv
Også hans klient er taknemmelig. De ni år i fængsel kostede hans gamle forældre livet, og han nåede ikke at tage afsked med dem, men han glæder sig til gengæld over at være hjemme hos sin kone og deres fire drenge på 12, 15, 17 og 19 år.
Den 43-årige Mostafa Najmi blev i sin tid dømt for ulovlig våbenbesiddelse og for at tilhøre en islamistisk gruppe, og han prøver ikke at retfærddigøre våbenbesiddelsen - "jeg går ikke længere ind for brug af våben" - men han blev idømt 20 år for en forseelse, der ifølge straffeloven giver op til fem års fængsel og kom først for en dommer efter fem måneder bag tremmer, hvorefter retssagen varede et år.
Tiden derefter er gået med jævnlige sultestrejker for at opnå forbedringer i fængslet - de første to år delte han ni kvadratmeter celle med op til ti medfanger - og med et jurastudie, som "har givet mig meget."
Men sjovt var det ikke at skulle overdrage fader- og forsørgerrollen til konen, der måtte finde et arbejde for at overleve, eller skulle undvære intim kontakt med hende.
"Først de sidste to måneder fik jeg lov at være sammen med min kone privat," siger Mostafa Najmi og kigger ned i gulvet.

Stadig forsvundne
Hans advokat er selv "demokratisk islamist", som han siger, og et af ni islamistiske parlamentsmedlemmer, der støtter den siddende socialistiske regering.
Han mener, at menneskerettighederne bestemt har fået det bedre i Marokko, men de 35 navne på hans endnu ikke frigivne klienter tyder på, at problemerne ikke er løst, selv om Marokko ses som det land blandt de sydlige Middelhavslande og deltagere i Barcelona-processen, der er mest lydhør over for Europas krav om respekt for menneskerettigheder.
At der stadig er gråzoner mener også Abdelaziz Bennani, der leder menneskerettighedsgruppen OMDH.
"Vi har stadig en lang liste over 'forsvundne'. Det er folk, der sporløst forsvandt i 70'erne og 80'erne, og som aldrig siden er dukket op. Myndighederne siger, det drejer sig om 112 personer, men vi mener, der er flere, og at mange af dem er døde," fortæller Bennani.
"30 mennesker er blevet dræbt af myndighederne inden for de seneste ni år, og vi har bedt om retssager mod de skyldige. Det er blevet afvist, de siger, der er tale om naturlige dødsfald, selvmord og den slags, men i virkeligheden er der tale om uvilje mod at retsforfølge," siger Bennani.
Han mener dog, at tortur i fængsler og på politistationer generelt er for nedadgående, at der ikke er mange samvittighedsfanger tilbage i Marokko, men at menneskerettighedsproblemerne i dag især gælder befolkningens forhold til administrationen.
"Vi har store problemer med klientilisme og korruption blandt bureaukrater, og de problemer eksisterer også inden for justitsvæsenet. Vi har et stort justitsproblem," siger han.

Knippelsuppe
Den nye regering har varslet oprydning blandt korrupte dommere, og den siddende justitsminister var i mange år leder af en menneskerettighedsorganisation.
Derfor kom det som noget af en overraskelse, da politiet den 26. oktober brugte gammeldags knippelsuppe til at standse en gruppe unge arbejdsløse akademikere, der demonstrerede uden for parlamentet i Rabat. Omkring 100 blev sårede og mere end ti personer sendt bag tremmer.
Episoden er straks blevet læst som et tegn på en magtkamp mellem landets nye reformvenlige socialistledede regering og indenrigsminister Driss Basri, der har siddet fast i sin stol i to årtier og er udpeget direkte af kongen uden om regeringschefen.
Socialistpartiets ungdomsafdeling har advaret ministerpræsident Abderrahmane Youssoufi om, at han risikerer at blive kongepaladsets marionetdukke, så længe Driss Basri sidder som indenrigsminister.
Knippelsuppen foran parlamentet er et ildevarslende tegn på, at de unge socialister måske har ret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu