Læsetid: 5 min.

Nøgen er en følelse

7. november 1998

Hvem er mest nøgen - blondinen med udslået hår, spaghettismalle skulderstropper over den bare hud og øjnene dækket af mørke solbriller, eller kvinden, hvis øjne ser ud gennem spalten i det sorte chaddor, der dækker hendes hoved og skuldre?

QLUMMEN
Det er alt for tidlig og alligevel på nippet til at være for sent til at nå toget til Fyn, og i søvnighedens stress, hvor kroppen og sjælen ikke rigtigt har fået hægtet sig sammen, bevæger lemmerne sig forsinket efter tanken, som en dårligt synkroniseret film, hvor ord og munde er ude af trit.
Så rammer albuen selvfølgelig en stabel bøger og papirer, der spredes på gulvet, og reklamen, jeg klippede ud for mange måneder siden, fortæller mig endnu en gang, at samtale fremmer forståelsen, og to kvinder ser lige op på mig fra det glittede papir og spørger ordløst: Hvem af os er mest nøgen:
Blondinen med udslået hår, spaghettismalle skulderstropper over den bare hud og øjnene dækket af mørke solbriller - eller kvinden, hvis øjne ser ud gennem spalten i det sorte chador, der dækker hendes hoved og skuldre?
Og svaret er det omvendte af det oplagte, fordi blondinens solbriller er uigennemtrængelige for blikke udefra og gør hendes hud til en rustning og håret til en hjelm på hovedet af en stridbar kriger, mens blikket i chadoren er blidt - der er nogen derinde bag alt det sorte; noget sårbart, noget genkendeligt, et menneske.

I toget til Fyn sætter to unge kvinder i stramme bukser, farvestrålende sweatre, permanentkrøller i uorden og højhælede sko sig over for mig og kradser i fartens monotont beskyttende lyd med morgensludder om, at kaffen på thermoen er for stærk, smøgerne er forsvundet, nej her er de, og har du en lighter, det er godt med en smøg til kaffen.
Og rummet mellem vores sæder bliver forvandlet til en dagligstue, bordet til et sofabord med Billedbladet og Kig Ind, to pakker Look Light, et askebæger og en plasticpung med Mickey Mouse i hopla, og Information på vej ud over kanten, mens de slynger sig på deres sæder som på en divaneser, hvorfra cigeretrøgen snor sig op om sætninger, som jeg ikke ved, om jeg skal høre, men det er svært at lade være med at lytte.
Det er musikken til showet, de taler om, Prince eller Madonna, og da-da-dum, en udfordrende sanglinie, et fingerknips - lige dér ryger kjolen - og så ler de før næste trin i koreografien sættes på plads i en sanglinie, det går som en leg, og der er tid til at tale om, at så sagde hun til mig, men så sagde jeg også til hende, og kan du se, jeg har tabt mig tre kilo.
Så vil den ene sove og krøller sig sammen i hjørnet, mens den anden bladrer i et ugeblad; hun keder sig hurtigt, får tilbudt avisen, men takker nej, fordi hun aldrig læser aviser og byder til gengæld på kaffe, hvorefter hun læner sig med lukkede øjne mod den sovendes skulder, deres fingre med centimeterlange negle fletter sig ind i hinanden, og nu, hvor øret har fred for glassplinterne i deres stemmer, ligner de katte, kælne og bløde, med ansigterne glatte efter nattens rensende cremer, nøgne før dagens maske er lagt.

Og jeg tror, jeg ser dem mere nøgne nu end i aften, når den sidste trevl er faldet på scenen, eller hvor de nu smider den, for sådan er det så underligt med nøgne kroppe, at man kan være fuldt påklædt inden under huden, men føle sig blufærdigt nøgen under lag af tøj, hvis en anden pludselig ser ind.

Jeg ved det fra den gang, jeg selv tjente penge ved at folde mine bare ynder ud på glittet papir og fra de gange, hvor nogen har berørt mig uden at røre mig, bare ved at se det menneske, jeg tror, er mig.
Fra de ludere, jeg har talt med eller hvis historier, jeg har læst, ved jeg også, at de ikke føler sig nøgne uden tøj på, når de er sammen med en kunde; de føler sig klædt på til et job, der efterligner hengivelse - det ved den ene part såvel som den anden og kontrakten om, at hengivelsen ikke følger med i købet ligger uskrevet i fraværet af den slags kys, hvor to munde åbner to indre op for hinanden.
På den måde kan det lade sig gøre at sælge sin krop, uden at sælge sig, hvis det altså er rigtigt, og luderne ikke skjuler sandheden for os andre for selv at blive fri for at se den i øjnene. Det diskuterer jeg ind i mellem med min søster, som er kommunalpolitiker i Stockholm og engageret i socialpolitik, herunder med at få prostituerede ud af det ældgamle og ind i nye erhverv. Ikke fordi hun er snerpet, min søster, men fordi hun tror, at luderne skader sig selv, og kønnene ødelægger forholdet til hinanden, når sex er en vare, der kan købes af mænd og sælges af kvinder.
Og med den begrundelse forsvarer min søster den nye lov om prostitution, der gør det forbudt og strafbart at købe sex i Sverige. Loven sigter efter kunderne og beskytter luderne, siger hun og prøver at vække min indre feminist.
Men selvom jeg ikke kan sige mig fri for en smule skadefryd over, at der bliver rettet op på flere hundrede års uretfærdige placering af skyld og skam på kvindernes skuldre, ved at den straffende øvrighed nu vender blikket mod mændene, så kan jeg ikke få øje på fordelene ved at kriminalisere kunderne - snarere en række ulemper for kvinderne i form af mellemmænd og alfonser og gadeknald fremfor faste adresser.

Den tager aldrig ende, den diskussion, om man kan fordrive det onde og opnå det gode med forbud og straf. Som nu i Tyrkiet, hvor unge kvindelige studerende bliver udelukket fra deres studier i medicin, jura, politik og tekniske videnskaber, hvis de bærer tørklæde. Staten ser ikke mønstrede tørklæder kunstfærdigt bundet, så de beskytter fristende hår mod nyfigne blikke og fremhæver unge kvinders ansigter; staten ser hjælme på hovederne af islamiske amazoner, og forbyder tørklædet, ikke for at klæde kvinderne af og krænke deres blufærdighed, men for at fordrive islam fra deres hoveder - præcis som da general Mustafa Kemal, kaldet Atatürk, i 20'erne forbød mændene at gå med fez, fordi den symboliserede alt det gamle, der stod i vejen for det moderne, han ville gennemføre
Sådan kan symboler rive sig helt løs fra det materiale, de er lavet af - en halv kvadratmeter blødt, blomstret stof bliver så farlig i de statslige magthaveres hjerner, at muligheden for den samtale, der kunne fremme forståelsen, forsvinder.
Og det bliver umuligt længere at se, hvem der er de gode, og hvem der er de onde, men let at få øje på de dumme: Det er dem, der udelukker unge kvinder fra at danne sig ud af fortidens islam og ind i nutidens, fordi de ville føle sig nøgne uden et tørklæde om hovedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her