Norden er en udkant

Er 'hjemstavn' et relevant begreb for moderne mennesker, der kun i sjældne tilfælde lever resten af livet i det lokalsamfund, hvor de har tilbragt deres tidlige barndom

NY BOG
Kvols ligger ved Hjarbæk Fjord, godt 10 km nord for Viborg. Et vejkryds, en lille havn, en kirke. Samt en foredragsforening og en lokal interesse for for at snakke om og få defineret - det lokale.
Forlaget Hovedland, der har markeret en vedholdende interesse for debatten om centrum kontra udkant, har samlet nogle tekster fra et samvær i Kvols engang sidste efterår, hvor 14 forfattere samt enkelte billedkunstnere og essayister fra hele Norden mødtes for snakke om emnet og for at præsentere hinanden for værker om emnet.
Bogen Stedet i Stykker består hovedsagelig af litterære tekster - en antologi af historier som fra hver deres personlige synsvinkel forsøger at få fat i begreber som hjemstavn, lokal identitet, rødder. Hvilket altsammen var nemmere dengang før de moderne folkevandringer fra land til by og fra by til forstad og naturligvis fra land til land.
Betyder 'stedet' noget for vor tids kunst og litteratur? Er 'hjemstavn' et relevant begreb for moderne mennesker, der kun i sjældne tilfælde lever resten af livet i det lokalsamfund, hvor de har tilbragt deres tidlige barndom? Og er det virkelig et vigtigt tema i disse års nordiske litteratur?
Mange spørgsmål - og man kan ikke ligefrem påstå bogen besvarer dem. Men indlæggene bevæger sig omkring temaet og bidragyderne synes at være enige om at det er et afgørende tema - bare man ikke definerer det for stramt.

Mit og vort
En svensk forfatter og forlagsredaktør Bengt Berg skriver, at ordet hjemstavn kan vække "associationer i retning af indhegnet jomfruelighed, noget helt og aldeles enestående, og automatisk koblet til possessive pronominer som min og vor - ingen andens. Her er det os som bestemmer og ved besked om tingens tilstand."
Samtidig citerer han en norsk digter for udsagnet: "Jeg ejer ikke et eneste træ, og dog er skoven min."
Den danske kritiker Johs. Nørregaard Frandsen gennemgår anvendelsen af oprdet hjemstavn og de skiftende vægt, man har tillagt et fænomen som lokal identitet. Han diskuterer de store strukturelle ændringer i det danske samfund i dette århundrede og når frem til denne konklusion:
"Vi befinder os på et tidspunkt, hvor vi kan se den brølende udvikling har ført os til de mest utrolige steder, - og at det blev verden ikke bedre af! Er der derfor tegn på en slags folkelig besindelse? Eftertænksomhed? Er det derfor en række nordiske kunstnere endnu engang er blevet opmærksomme på de steder, som de skriver på, og som deres ord kommer af? ... Al den snak om det globale er jo helt ligegyldig uden at vi kender os selv i den lokale krop."
Hovedvægten i bogen er lagt på de litterære bidrag. Digte, noveller af bl.a. grønlandske Ole Korneliussen, finske Anita Wikman, norske Terje Dragseth, islandske Thor Vilhjálmsson, danske Knud Erik Pedersen, Peter Seeberg, Knud Sørensen og Niels Hav.
Digterne er gode at have med. Ordet 'hjemstavn' får gennem deres bidrag meget vide rammer. Omend ingen rigtig synes at være åben for tanken om, at storbykvarterer på samme måde som lands- og provinsbyer kan have en særegen identitet.
Norske Oddbjørn Johannessen gør opmærksom på, at "for amerikanerne er Norden en udkant i verden, for det centrale Europa en provins." Hans landsmand Paal-Helge Hauge citeres for denne indsigt:
"Når vi afmonterer udkantsområderne, når vi afmonterer bestemte former for liv som har været levet tidligere, så afmonterer vi ikke blot økonomiske og struk-
turelle enheder. Vi afmon-
terer tankemåder... Hvad er det vi mister, hvis vi mister vore udkanter i Europa? Jeg mener, at udkantserfaringerne er helt centrale for vores overlevelsesevne i en ny verden."

*Johs. Nørregaard Frandsen & Henning Elvig Hansen (red.): Steder i Stykker. En verden i Kvols. 125 s., kr. 168. Forlaget Hovedland.