Læsetid: 2 min.

Nyt til Giro 413

5. november 1998

Kim Larsen længes efterhånden så meget efter de gode gamle dage, at det ligner en politisk protest, men sangskrivertalentet kan ingen tage fra ham

NY CD
Ingen lyder som Kim Larsen. Og slet ikke lige nu, hvor rocktempoet er lige så høj som forglemmelighedsgraden.
Sangene på den nye cd Luft Under Vingerne er skrevet af en mand, der sidder derhjemme og betragter verdens vrimmel i sit gadespejl, mens han bladrer i en scrapbog over verden af i går.
Han ved, at tid er Guds gave, og at tiden i den retning er gået af lave.
Kim Larsen er efterhånden så nostalgisk, at det ligner en politisk protest. Han har altid længtes efter ismejerier og sporvogne, der siger ding-dang, og på den nye plade længes han "efter helte, der vil slås for retfærdighed og heltinder, som har hjertet på rette sted... længes efter sange, hvor de synger om det, de tror uden at gemme sig bag et billigt grin og ironiske ord," som det hedder på "Poul Reichhardt" med omkvædet:

Hvor de blev af
dem der kæmpede for en sag
hvor blev de af
dem fra 4-forestillingen af

Og på "Måske Fordi" slår følelsen af utilpassethed over i ren bedstefaderlig forargelse: Der' noget der skræmmer mig,/ når de går rundt i gaderne,/ maler møgord på facaderne,/ men måske er det bare fordi/ det skal være sådan...

Ironisk-misantropisk
Der er noget ironisk-misantropisk over denne plade, som får den til at lyde urimeligt bedaget. Urimeligt, fordi Kim Larsen i Kjukken fortsat har et af sin karrieres mest kongeniale og homogene bands. Lad så være, at guitaristen Karsten Skovgaard er for beskeden, og at Larsen, i forhold til den workshop-vitale 1996-plade, igen har fået et anfald af keyboardpyntesyge, så de musikalske arrangementer toner lidt for deja vu-agtigt frem som efterklange af Personnummerpladen.
Kim Larsens sangskrivertalent er stadig så naturgivent som det hvide kors i Dannebrog. Han er fortsat forsyningssikker, når Giro 413-repertoiret skal fornyes. Denne gang med en født evergreen som "Sig Det Med Blomster" - "sig det med kærlige ord, verden har fået nok af forbitrede ord ..." Og sange som "Tante Olgas Briller" om at synge med på melodien, der blev væk, og "På Stranden" om at se et forhold løbe ud i sandet, før det er begyndt, emmer af vemod og bittersødme, de friskeste følelser på Larsens palet.
Derimod er han lidt for dikke-dikkende øndig på "Dukkedreng". Så interessant er det altså heller ikke for andre, når mænd - igen - bliver fædre i en sen alder.
I en tid, hvor alle partout - uden forøget kunstnerisk udbytte - skal bruge de 75 minutter, cd-mediet stiller til rådighed, kan man sagtens tolke det som udslag af anti-teknologisk trods, at Kim Larsen kun bruger den halve tid, "forbi er forbi," som han synger.
Nationaltroubadurens nye plade er dog for rutineret henkastet til at ende i kongerækken af hans plader, men Luft Under Vingerne er alt ialt alligevel en rasteplads midt i tidens rastløshed.

*Kim Larsen: Luft Under Vingerne. Producer: Max Lorentz. Bagmand: Poul Bruun. EMI-Medley. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her