Læsetid: 2 min.

Nyt patent på Pippi

19. november 1998

Majbritte Ulrikkeholm er måske for nuttet i titelrollen, men Sebastian har skrevet nye sange til Pippi Langstrømpe, så man glemmer de gamle

NY CD
Der kræver en god del selvbevidsthed bare at tænke på at tonsætte Astrid Lindgrens børnebogsklassiker Pippi Langstrømpe. Hendes landsmænd, Jan Johansson og Georg Riedel, har jo nærmest patenteret opfattelsen af, hvad Pippi synger.
Så naturligvis lå udfordringen lige for for Sebastian, komponisten og eneren, der hellere vil afsøge nye territorier end sidde på skødet af hitlistepoppens automatpilot.
Nu er det jo ikke sådan, at der er meget trip hop og andre konjunkturbestemte klange over Sebastians musik. Han er en stolt traditionalist, men det behøver jo ikke betyde, at man er idéfattig.

Lidt for nuttet
Det virkeligt forbløffende ved disse nye sange over Pippi Langstrømpe-historien er, at man ikke så meget som én gang tager sig i at nynne den gammelkendte kendingsmelodi.
Sangene foregriber en musical, som kommer op til februar, men selv om man godt kan ane konturerne, fungerer pladen i sig selv. Ok, måske er Majbritte Ulrikkeholm lidt for nuttet, og ikke så fandenivoldsk anti-autoritær at hun for alvor kan illudere et oprørsk idol for de dydsirede søndagsbørn, Tommy og Annika. På den anden side synger hun med vitalitet, charme og overskud på kanten til det naturbegavede. Der er tale om en dækkende udlægning af opfattelsen af Pippi som en kærlig drillepind, men så heller ikke mere. Imidlertid er sange som "Kald Mig Pippi", den verbale tour-de-force "Tingfindersangen" og den skærgårds-smukke ballade "Hoppetossen" større end den, der synger dem. Her er en genrealsidighed, der ikke får udtrykket til at falde fra hinanden.

Biroller i hovedrollen
Det musikalske koncept giver svagt, men tydeligt ekko af "Skatteøen". Guitarerne er rockelektriske, men musical- og vaudeville-traditionen møder børnesangen uden hverken at lyde støvet eller tale ned. Og som på "Skatteøen" er der også her fund at gøre i birollerne.
Alex Nyborg Madsen og Michael Falch er elementært morsomme som amatørforbryderne Blom og Dunder-Karlsson, som synger en bangebukset blues, og komponisten selv er makker med Steffen Brandt som ordensmagtens afmægtige jysk-klingende Kling og Klang. Det er ren Gøg og Gokke, og går, som resten af pladen, rent ind hos tre til fem-årige, skal jeg hilse og sige.
Rebecca Brüel er veloplagt som Pippis Emma Gad, Fru Prysselius, og oveni er der så den indlagte finte, at hendes sang "Kom Hjem Til Mig" er en stram, men humoristisk tango - et gennemprøvet udtryk for hendes mand, Troels Trier.
I en tid, hvor korttidshukommelsen er markedets hovedsponsor og tv-sendefladerne er overbelagt med reklamer for ungdomsappellerende metervarer, forklædt som nyheder eller greatest hits fra i går, går Sebastian - igen - imod strømmen med en plade, der ikke behøver skamme sig over at ende som musak på ethvert barneværelse.
Tjulahop!

*Sebastian: Pippi Langstrømpe. Producer: Michael Friis & Sebastian. CMC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu