Læsetid: 5 min.

Økonomien er stadig politisk

9. november 1998

Nogle af de tanker, som de socialistiske økonomer gjorde sig i 70'erne om at kapitalgevinster i høj grad byggede på spekulative foretagender og håbet om vanvittige profitter, har vist sig at holde stik, mener Knud Erik Skouby, leder af Center for Teleinformation

KRISEFORTOLKERE
En lille rød bordfane fanger øjet på det enorme svungne skrivebord med arbejdsbunker i tilsyneladende uorden.
"Internet til folket," lyder faneskriften - en ganske anden, men lige så tidstypisk parole som dem Knud Erik Skouby var med til at skrive ind i Socialistiske Økonomers analyser i 70'erne og begyndelsen af 1980'erne:
"Vi står ikke i en revolutionær periode, men der finder en bevægelse sted i den retning," kan man læse i Nu bider krisen fra 1981. Konklusionen var klar som skriften på en 1. maj-plakat: "De borgerlige kræfter er i fuld gang med at skærpe klassekampen," og kampvåbnene var højere indkomst- og forbrugsskatter, stramninger af arbejdsløshedsreglerne og bistandslovgivning, samt støtte til erhvervslivet.
Lige under fernislaget af klassekampsparoler befinder sig en ret solid analyse af dansk økonomisk politik i krisen på verdensmarkedet, årsagerne til betalingsbalanceunderskuddet, renteniveauet og konkurrenceevnen. Og et par spådomme så som denne:
"Når man ikke kan komme igennem med indkomstpolitikken i den ønskede udstrækning, bliver der ført hård pengepolitik og foretaget devalueringer. Nationalbanken søger man at give en ny pengepolitisk rolle. Denne tendens forstærkes af det truende sammenbrud i det internationale valutasystem, der blandt andet markeres af voksende spekulation."
I dag er Knud Erik Skouby leder af Center for Teleinformation på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og bortset fra bordfanen er der ingen symbolske hentydninger til en rød fortid på hans lyse kontor.

Stabil vækst - en illusion
Efter genlæsningen af de 18-25 år gamle skrifter falder spørgsmålet lige for:
- Da økonomierne i Asien begyndte af vakle som dominobrikker, tænkte du så: 'Ja, det måtte jo komme, sådan er kapitalismen'?
"Det er lidt stærke ord ... de gamle kriseteorier gælder ikke for Japans vedkommende. Landet havde godt nok havde fået et meget oppustet ejendomsmarked, men har stadig et stort og gedigent produktionsapparat, som ikke forsvinder, fordi aktiekurserne daler."
"Den form for krise adskiller sig fra krisen i de andre asiatiske økonomier. De såkaldte tigerøkonomier er i høj grad bygget op på spekulationsarrangementer. Ikke i den forstand, at de ikke har produceret noget, men de har været fuldstændigt afhængig af kapitalindsats, først og fremmest fra Japan, men også fra Vesten."
"USA, Europa og Japan er grundlæggende økonomiske systemer, som i meget høj grad producerer til sig selv. Det betyder, at det hele ikke går i stå, fordi nogle virksomheder går fallit. Det er langt mere sårbart, når et land først og fremmest lever af at være underleverandør, eksempelvis af chips til den japanske computerindustri. Når så den japanske computerindustri mister 30 procent af sine ordrer i en periode, rammes underleverandørerne med det samme, fordi de ikke bare pludselig kan begynde at producere noget andet."
"Det underminerer hele økonomien på en mere fundamental måde. Og hvis chipsfabrikkerne er gået konkurs, når der kommer gang i nye ordrer kan Japan købe chipsene et andet sted."

Håbet om profitter
- Så de gamle kriseteorier passer på de 'opkommende' økonomier?
"De mere drastiske kriseteorier passer bedre på de økonomier end på moderne industrialiserede lande. Nogle af tanker vi gjorde os i 70'erne om at kapitalgevinster i høj grad byggede på spekulative foretagender, håbet om hurtige gevinster og vanvittige profitter, har vist sig at holde stik. Den slags gevinster bygger på forestillingen om en fortsat høj vækst i produktionen, og det er uholdbart."
"Selvfølgelig er der nogle problemer i den marxistisk inspirerede kriseteori, jeg ikke kan forsvare i dag. Men vi var opmærksomme på, når man siger at 'markedskræfterne bestemmer', gør det en fantastisk forskel om der bliver produceret ting, der er behov for i produktions- og dagliglivet, eller om det er ting, som udelukkende produceres, fordi man kan hente en hurtig gevinst."
"Det sidste er utrolig sårbart. Vi har set det gentaget i Rusland, hvor folk har opnået fantastiske profitter på at udsuge de finansielle ressourcer, som har ligget der - men en fortsættelse af det ville kræve en enorm vækst, som der slet ikke er grundlag for i form af efterspørgsel hos befolkningen."

Todelt verdenssystem
- Kan du forestille dig muligheden af en verdensomspændende recession?
"I 70'erne grinede vi meget, da Erling Olsen sagde, at med det, Keynes havde lært os, ville vi aldrig mere få økonomiske kriser. På et eller andet plan havde manden jo ret - vi fik kriser og arbejdsløshed, og det vil vi få igen, men ikke en ny rent økonomisk betinget 30'er krise i industrilandene. Det overstiger min økonomfantasi."
"Jeg kan godt forestille mig en kombineret politisk og økonomisk krise, hvis Rusland, Kina og Sydamerika ramler på én gang. Markedet er mere åbenlyst globaliseret og hele det finansielle systems ustyrlighed viser sig tydeligt på grund af den øgede hastighed, som informationerne bevæger sig med."
"Det kan udvikle sig meget ubehageligt, men næppe som en egentlig forarmelseskrise i Vesteuropa. Vi har været meget dygtige til at lave et todelt økonomisk system, hvor krisen svier i de svage lande, mens kernelandene er i stand til at beskytte sig selv."
- Også Japan, som har tætte handelsforbindelser til det øvrige Asien?
"Vi har ikke set enden på den japanske krise, men det er en anden type krise end i det øvrige Asien, blandt andet fordi Japan er blevet et modent industriland. Folk begynder at reagere mod at ofre sig for arbejdet 18 timer i døgnet. De bukker ikke længere og holder kæft; eksistensen af forskellige interesser bliver tydeligere."
"Men det betyder ikke, at Japan er på falittens rand eller på vej ned i Knud Heinesens afgrund."

Produktion og politik
- Selv om arbejdsløsheden er lige så høj som i 70'erne, er den politiske reaktion en helt anden i dag?
"Globaliseringen har ændret produktionsmåden; forholdet mellem funktionærer og arbejdere, mellem de arbejdsløse og de beskæftigede er en anden i dag. Nogle grupper kan man ikke skaffe nok af, edb-teknikere for eksempel, andre grupper er der overflod af, så som de ufaglærte."
"Den gang der var en direktør i toppen på et kontor og en masse arbejdere neden under, var det klarere, at man hørte sammen med dem, der var udenfor. Forskellene er ikke længere så indlysende. Tre fjerdedele laver en eller form for informationsbehandling i mere glidende hierarkiske overgang. Man hører mere sammen med dem inde på virksomheden end dem udenfor. De afspejles også i, at de politiske partier har mistet deres materielle basis."
- Og derfor kan man ikke bruge de marxistiske begreber?
"I nutidens debat glemmer man indimellem, at de fri markedskræfter går ud på at tjene penge; de er ikke neutrale, der er tale om interessemodsætninger i en politisk økonomi."
"Men klasseanalyserne er et uanvendeligt left-over fra sidste og begyndelsen af dette århundrede. Der er også modebølger i i teorier og ideologier. I dag knyttes marxisme sammen med russiske og kinesiske udrydelseslejre, og hvis man bruger begreberne fra den økonomiske teori, tænker folk fluks på stalinisme. Så det kræver en lang indledende forklaring og diskussion - og før man når frem til det egentlige, har folk røget cigaren og er gået hjem."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her