Læsetid: 4 min.

Opdagelsesrejsende i lyd

18. november 1998

Den elektroniske musiks opdagere finder nye huller i det stadig strammere netværk af eftersnakkere og udvandere

NYE CD'ER
Techno, house og drum'n'bass har for længst nået mainstream, og genrerne tømmes dagligt for mening af alt andet end originale, men altid effektive popstrateger.
I jagten på ny betydning søger de nyfigne lydtroldmænd i stedet væk fra disse genrer for at få arbejdsro. Landvindingerne er måske ikke længere så øresønderrivende, som de var i sen-80'erne, da Detroits, Chicagos og New Yorks techno- og houseopfindere brød igennem lydmuren til Europa. Men der er stadig liv.
Dét indikerer duoen Two Lone Swordsmen allerede på coveret til deres andet album Stay Down: I falmede farver står to mand på havets bund i stenalderdykkerdragter komplet med kugleformede stålhjelme og luftslanger. Mindelserne om Jules Vernes En verdensomsejling under havet fortsætter ind på åbningsskæringen "Hope We Never Surface", hvor lydene sejler dæmpet om lytteren, mens en ekkolodsklikken gennemtrænger den oceaniske ro.
D'herrer Andrew Weather-all og Keith Tenniswood kobler en køligt melankolsk melodi- og harmonikunst med elastisk rytmesans og brede klangeksperimenter - fra statisk elektricitet til organisk underskov. Syntetisk fuglekvidder, undersøisk gurglen, synkoperede klapsalver, knitrende loops, vibrafon, kontrabas, violin, harpe.

Forkromet skønhed
Two Lone Swordsmen sammensætter med stor finger-spitzgefühl de sublimt, elektronisk behandlede elementer i dynamiske helheder, modstiller sandpapir og fløjl og forvandler deres repetitive samplerteknik til syntetiske stemningsmalerier fulde af forkromet skønhed - og lejlighedsvis kropsappel. Og så varer Stay Down kun befriende 46 minutter, i stedet for at vande ud i 79 lange minutters præstationsangst.
Mens Two Lone Swordsmen bevarer en del sensualitet i deres ofte eventyrlige lydverdener, så er futurismen og kropsløsheden særkender ved Autechres unavngivne, femte album.
Den Sheffield-baserede
duos syntetiske musikalitet er mere videnskabelig, men ikke desto mindre gennemsyret af lidenskabelig opdagetrang. Fra et sted dybt i maskinerne transmitterer Sean Booth og Rob Brown med en musikalitet af en anden, elektronisk verden. Og hvis nogle skulle være i tvivl, så er musikalitet dét at kunne få noget til at svinge på en for menneskelige ører og krop stimulerende vis. Hvad der så er stimulerende, kan diskuteres, men faktum er, at Autechre aldrig har været bare tilnærmelsesvis ordinære eller behagesyge. Og dét er stimulerende - også her på deres femte opus, hvor metalliske, forvrængede og/eller højpolerede mikrorytmer myldrer og smælder mellem små glimtende melodikortslutninger. Det knager, det hvæser, det flimrer, og alt imens ånder moltonede synthharmonier som kontrast. Den højt accelererede kompleksitet får lyrisk, åndeligt(?) modspil af harmoniens genkendelighed.
Sjældent har elektroniske instrumenter teet sig så uregerligt og verdensfjernt ufor-ståeligt som her. Som talte de to briter et andet programmeringssprog end resten af jordlingerne, som åndede de liv i maskinerne. Og på forunderlig vis bliver den maskinelle magi til mesterlige symfonier for maskinsjæle.

En veteran spiller ud
Men udviklingen har ikke stået stille på den elektroniske scene, og ikke mindst drum'n'bass har gjort sit indtog og gennem de sidste tre år været toneangivende. Pladeselskabet Warp har formået at fange en af de mest radikale indenfor - og ofte på vej langt ud over - genren, 23-årige Tom Jenkinson alias Squarepusher.
Ofte præget af hans flimrende hurtige basspil har Squarepushers rablende komplekse drum'n'bass altid været kraftigt jazz-influeret. Det har han nu taget konsekvensen af og leveret et album reelt udenfor denne artikels kategori. Music Is Rotted One Note er nemlig af Jenkinson selv udelukkende håndspillet musik, der nærmest kvalificerer som fusionsjazz, selv om der også mellem de funky ryk og den astrale, elektriske jazz er en række ukristeligt sære og dragende lydbobler. Underligt, intrigerende, mystificerende.
Jazzen kommer også tydeligt til orde på Grooveriders nye album Mysteries of Funk - men i klokkerent drum'n'bass-regi. Kontrabas, tværfløjte, Fender Rhodes og bækkener kan tælles blandt instrumenterne på tur gennem sampleren.
Grooverider var blandt de oprindelige udviklere og opfindere af drum'n'bass, da den blev formet i de tidlige 90'eres England, og der er da heller ikke længere fordums friskt skårne fornemmelse over veteranens musik. Det er elegant, men stilsikkerheden og de mørke, højpolerede lyddesigns kan ikke skjule en vis monotoni på den ellers højdynamiske rumrejse gennem albummets mørkladne drum'n'bass.

En morbid sjæl
Mens Grooverider har en tendens til forudsigelighed, så er hr. Matt Elliot alias The Third Eye Foundation et helt anderledes overrumplende bekendtskab. Denne soniske åndemaner opdyrker på sit andet album You Guys Kill Me en forfaldsæstetik, hvor toner kæntrer, disharmonier skurrer, forvrængninger kradser mod trommehinden. I forhold til sidste års debut, Ghost, er You Guys Kill Me af mere orkestralt antrit: Træ-blæsere trækkes klagende baglæns, et strygeorkester maner, et klaver sukker.
Udover drum'n'bass-breakbeats arbejder Elliot også med slæbende hip hop og decideret pulsløse klangrum, og så besidder You Guys Kill Me også en nyvunden ro, der tillader hans fascinerende kompositioner - ikke uden en vis østeuropæisk vælde og stål-grå melankoli - at knuge lytteren så meget desto stærkere.
Her findes ingen skønhed i klassisk forstand, ingen klare melodilinjer, men vingeskudte harmonier, der skælver eller kæntrer som blev de spillet af en lirekassemand på gravens rand. Minaretsang bliver til klagende smertensskrig og rustent stål skærer i den frosne vind.
Matt Elliot er en morbid sjæl - fascineret af uhygge, men også intenst nærværende i hver enkelt skæring. Og sjældent er et elektronisk værk blevet bøjet i så organiske former, sjældent har et elektronisk værk fremtrådt så anløbent, så ramt af livet og døden, så angrebet af tid.

*Two Lone Swordsmen: Stay Down (Warp/VOW)
*Autechre: Autechre (Warp /VOW)
*Squarepusher: Music Is Rotted One Note (Warp /VOW)
*Grooverider: Mysteries Of Funk (Higher Ground/Sony)
*The Third Eye Foundation: You Guys Kill Me (Domino/MNW)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu