Læsetid: 5 min.

Et opsving æder altid sig selv

10. november 1998

Det danske opsving beviser bare, at kapitalismen er et højst ustabilt system, siger Per Kongshøj Madsen fra Socialistiske Økonomer

KRISEFORTOLKERE
Det er vanskeligt at få en interviewaftale med Per Kongshøj Madsen. Ikke bare på grund af den mødeaktivitet, der følger med hvervet som institutleder på Statskundskab ved Københavns Universitet. Men også fordi han netop i disse dage rejser en del rundt og holder foredrag om "Das Dänische Beschäftigungswunder."
Både EU, OECD og ILO er interesserede i det lille land højt mod nord, hvis økonomiske udvikling afviger så markant fra det meste af det øvrige Europa.
Per Kongshøj Madsen summerer op:
Den registrerede arbejdsløshed er faldet med mere end 120.000, den samlede beskæftigelse er vokset med over 100.000 personer, og de fleste job er skabt i den private sektor - ligesom skiftet fra økonomisk stagnation til vækst og faldende arbejdsløshed er foregået uden at sætte gang i den løninflation, som plejer at være den sure svie, der følger i hælene på opsvingets søde kløe.

Det danske mirakel
- Har Danmark løst cirklens kvadratur og opfundet økonomernes udgave af evighedsmaskinen: Den inflationsfri vækstøkonomi, med fuld beskæftigelse?
Per Kongshøj Madsen smiler lunt:
"Lad os nu se, hvor længe det holder" - og nævner de klassiske faresignaler med betalingsbalancen, der er på vej i rødt, lønstigningerne og inflationen som er højere end udlandets:
"Det bliver en vanskelig balancegang mellem på den ene side en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som løbende overvåger og opsporer flaskehalsproblemer og løser dem med en hurtig uddannelsesindsats, og en makroøkonomisk styring uden for meget slinger i valsen."
Han griber en udskrift af sin sidste artikel og læser højt fra konklusionen:
"Hvis det ikke lykkes at holde balancen, vil de champagnepropper, der springer på vej ind i det ny årtusinde, være de sidste luftbårne korkstumper, som størstedelen af befolkningen kommer til at opleve i nogle år."
"Desværre, men sådan er kapitalismen. Også."

Mærkelige ord
Kapitalismen. Det var den vi skulle tale om. Lenin står som minibuste på en hylde sammen med andre figurer. Blandingen er besynderlig: en viking, en gudefigur med en rejst penis i armslængde... nej, det er ikke udtryk for Per Kongshøjs smag, men den klenodiehylde, som følger med titlen "institutleder", der går på skift mellem instituttets lærere. Hver institutleder vælger en figur, som symboliserer hans periode. Hyldens mangfoldighed tyder på skiftende lederstil over årene.
Per Kongshøj har placeret Lenin pænt fremme på hylden, selv om han ikke bruger marxismens begreber i sin undervisning længere:
"Jeg begyndte at undervise i marxistisk kriseteori i 1970'erne, men op gennem 1980'erne fik jeg den underlige oplevelse, at ordene 'udbytning', 'kapitalens stigende organiske sammensætning' og 'profitratens tendentielle fald '- jeg kunne se på de studerendes øjne, at de lød mærkelige... ligesom Karen Blixens sprog hører en anden tid til.. Nu indgår Marx i den økonomiske teorihistorie, men ikke som "hovedsprog", om jeg så må sige."
- Vil det sige, at alt det, I skrev om profitratens tendens til fald, profitklemmen og de cyklisk tilbagevendende kriser, ikke gælder mere?
"Nej. Det gælder stadig. Både når man ser på udviklingen i dansk økonomi og international økonomi, holder den gamle lektie om, at kapitalismen er et uligevægtigt system med fire-seks års opgang og fire-seks års nedgang."
"Vores økonomiske system bygger på, at enkeltvirksomheder ønsker at skabe profit, ikke beskæftigelse eller alt muligt andet, men profit i en pengeøkonomi, hvor det er muligt at sælge uden at købe. Det skaber disse svingninger: investeringerne falder, hvis virksomhederne ikke skønner, at de fremtidige indtjeningsmuligheder er gode nok."
"Det er der intet nyt i, men undertiden bliver det glemt, for eksempel nu, hvor Danmark har haft fire års vækst. Kapitalismens historie er en kæde af spekulationbobler, sorte tirsdage og mandage på børserne- mekanismen er ældtussegammel."

Det nye er hastigheden
- Nogle økonomer mener, at markedet har ændret karakter - at ubrudt vækst er højst sandsynligt i de næste femogtyve år?
"Det tør jeg slet ikke spå om. De udløsende faktorer i den aktuelle krise - som vel at mærke ikke er nået hertil - er en kombination af akut international finansiel krise og nogle realøkonomiske problemer."
"Hvis der er noget nyt i denne verden, er det hastigheden på det stadigt mere globaliserede finansmarked. Men under det ligger nogle mekanismer, der gør, at et opsving let kommer til at æde sig selv op. Marx talte om den industrielle reservearme - når arbejdsløsheden bliver 'for lille', og virksomhederne begynder at savne arbejdskraft, stiger lønningerne - og med et godt gammelt udtryk havner virksomhederne i en profitklemme, profitterne begynder at blive presset."
"Desto mere internationaliseret økonomi, desto vanskeligere er det for de nationale virksomheder at lægge lønstigningerne på priserne."
"Derfor er det mest overraskende i det nuværende opsving, at arbejdsløsheden er faldet så meget, uden at opsvinget er begyndt at spise sig selv."
- Og det skyldes?
"Formodentlig en vellykket arbejdsmarkedspolitik, men også ændrede holdninger omkring løndannelsen. Da LO's formand i foråret sagde, at der ikke var råd til en sjette ferieuge - jamen, det er helt ny snak. Man kan måske kalde det mere realistisk politik end den gamle, hvor det gjaldt om at byde højt for at markere sig som faglig leder."
"Men hvad der sker ude på virksomhederne er stadig et mysterium. Man skulle forvente, at uanset hvad LO-formanden sagde, ville de gå derude og hamstre løn i de decentrale lønforhandlinger. Det er først sket på det sidste - og om det er udtryk for holdningsændring på virksomhedsniveau... tjah."
"Men nu driver lønningerne opad, og det bliver før eller siden et problem."

Fronterne forsvandt
- De socialistiske økonomer var stærkt kritiske over for at holde igen med lønningerne?
"Indkomstpolitik var et af de store diskussionspunkter mellem os socialistiske økonomer og de etablerede økonomer, herunder vismændene. Der er sket en glidning på begge fronter; den anden side lægger større vægt på andre elementer i konkurrenceevnen så som kvalitet, design o.s.v., mens du ikke længere ville kunne få mig til at sige, at lønstigningerne ikke betyder noget."
- Du lægger stor vægt på en aktiv arbejdsmarkedspolitik som styringsredskab - det ord skal man lede længe efter i Socialistiske Økonomers skrifter?
Per Kongshøj Madsen bladrer i en af Socialistiske Økonomiske småskrifter Beskæftigelsesforslag - en rapport til bekæmpelse af arbejdsløsheden under krisen, fra 1978:
"Offentlig beskæftigelse, skatter, energiområdet, boligbyggeri... importregulering. Der står hverken noget om uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik eller grønne job i overskrifterne... det var ikke inde i vores tankegang."
"Med decentraliseringen og den store indflydelse hos arbejdsmarkedets parter har arbejdsmarkedsreformen givet en bedre og mere tilpasningsdygtig arbejdsmarkedspolitik. Samt de individuelle handlingsplaner og den fremskyndede aktivering, som også ser ud til at virke."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu