Læsetid: 3 min.

Organdebat sætter sindene i kog

13. november 1998

Modstanderne kalder det kannibalisme at genbruge andre menneskers organer. Tilhængerne
mener, at organdonation er uselvisk humanisme

Har vi en moralsk forpligtelse til at melde os som organdonorer, eller har vi ret til at sige fra, selv om det kan betyde, at andre ikke får livsvigtige organer.
Det var to af hovedpunkterne i den debat om organdonation, som Etisk Råd i går atter tog hul på.
"Rettigheder er forbundet med pligter. Derfor er situationen i dag, at vi har ret til at afstå fra at blive donor, men at alle samtidig har lige ret til at modtage organer, moralsk set problematisk."
Det siger Peter Rossel, som er afdelingsleder ved Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori på Københavns Universitet.
"Med den nuværende situation legitimerer vi, hvad man kunne kalde "Free-Riders." Personer, som er villige til at modtage et bestemt gode, men som ikke er villige til at bidrage til, at dette gode er til rådighed til andre," siger han.

Kannibalisme
Rossel mener derfor, at vi alle er moralsk forpligtede til at melde os som organdonorer.
Det er et synspunkt, som bestemt ikke deles af forskningsprofessor dr.phil. Lars-Henrik Schmidt, der er direktør for Danmarks Pædagogiske Institut og medlem af Etisk Råd.
"Det er indlysende, at vi ikke er forpligtede til at afgive vores organer," siger han og mener, at vi har ret til ikke engang at tage stilling til spørgsmålet.
"Der er spørgsmål, som ikke bør stilles, og vi må tillade os den luksus ikke at ville afgøre det med os selv," siger han.
Lars-Henrik Schmidt peger desuden på de problemer, som kan opstå, når man er i den situation, at man står over for at skulle modtage et andet menneskes organer.
"Det er uværdigt at blive placeret i en situation, hvor man ønsker en andens død, fordi det vil betyde, at man selv overlever," siger han.
Personligt kalder Lars-Henrik Schmidt organtransplantation for kannibalisme, fordi "konsumptionen af et andet menneskes vitale organer er kannibalisme, fordi den anden er reduceret til kød."

Skal tage stilling
"Hvis man begynder at anskue organtransplantation som indtagelse af kød, så vil jeg med det samme sige, at jeg ikke er vegetar, heller ikke på dette område" siger biskop Jan Lindhardt.
Han mener tværtimod, at organtransplantation må ses som humanisme, og han er ikke enig med Schmidt i, at der er spørgsmål, vi har ret driple udenom.
"Vi lever i et fælles samfund, så vi kan ikke bare sige, at her er spørgsmål, som vi ikke vil belemres med. Vi er nødt til at tage stilling, og vi bør hjælpe hinanden med organer. Det er udtryk for fedtethed at tage sine organer med i graven, hvis andre kan bruge dem her på jorden," siger han.

Solidarisk generøsitet
Jacob Dahl Rendtorff, som forsker på Center for Etik og Ret mener, at vi skal passe på med at blive for moraliserende i debatten.
"Det kan aldrig være en pligt at donere sine organer. Det skal være frivilligt. Organdonation skal ses som en gave. Et udtryk for solidarisk generøsitet," siger han.
Han mener desuden, at vi skal passe på med at se kroppen som en samfundsmæssig udvekslingsgenstand.
"Vi må hele tiden huske på, at muligheden for at transplantere organer altid udspringer af ulykkelige omstændigheder. Organdonation indebærer, at man giver liv ved sin egen død. Derfor er debatten fuld af tragiske dilemmaer, som vi aldrig kan sætte os ud over," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her