Læsetid: 8 min.

Den overanstrengte mand

20. november 1998

Når den midaldrende mand søger maskulinitetens bløde sider, kan de kvinder, der taler om, hvor gerne de vil have en følsom mand, ikke holde ham ud - Bertill Nordahl har skrevet en bog om den voksne mands dilemma

BOGTILLÆG (2. SEKTION)
MANDEKVAL
Vi er nogle stykker, der nogle gange har været pas på ham - den midaldrende mand. Ham, der hellere vil se fodbold eller fiske med gutterne end at snakke med os. Ham, der altid mener at være i sin gode ret til at bestemme. Ham, hvis arbejde altid er vigtigst. Ham, der jonglerer med både rigets regnskaber og redens forgodtbefindende, tjener mere end os andre, tager ansvar for snart sagt alting, bare det ikke er i hjemmets regi og helst skal have sin whiskysjus om aftenen for at falde ned. Komme sig. Slippe ræset.
I dag ved vi, at han er overanstrengt. Og at der ikke er nogen grund til at kæmpe mod ham. Den midaldrende mand har det nemlig ofte skidt. Bl.a. fordi han er overanstrengt, fortæller forfatteren Bertill Nordahl i en ny bog, Stenene i nakken (om at være midaldrende mand) som er skrevet med støtte fra psykoanalytikeren Hans Ole Nielsen. Men også fordi han - den midaldrende mand - er på den, fordi han ikke længere kan døve sine længsler med arbejde, whiskysjusser og overdreven indtagelse af sportsudsendelser.
Længslerne presser sig på gennem papirbunker og jakkesæt. De handler om behovet for intimitet, nærhed og hengivenhed - følelser han måtte ofre til fordel for den autonomi, han som to-årig udviklede i den nødvendige adskillelsesproces fra sin mor - dengang den nu midaldrende mand dannede sin kønsidentitet.
De mere følelsesmæssige sider har siden - jævnfør Bertill Nordahls bogtitel - ligget som sten i de nydelige sko. Nordahls tese er, at følelserne nu, hvor manden er i 40'erne og begyndelsen af 50'erne, bliver centrifugeret op og smidt lige lukt i nakken på vor mand.
Eksempelvis kan han ikke længere fortrænge, at han er dødelig. Visheden gnaver direkte i hans mave. Og han ser sig omkring: Skal jeg virkelig leve på denne måde resten af mit liv?

Work-a-holic
Men tilbage til overanstrengtheden, som Hans Ole Nielsen, giver følgende signalement af i bogen:
"Han taler ofte uafbrudt om, hvor meget han arbejder og hvor nødvendigt det er, det han gør. Det interessante er, at det set udefra ikke er nødvendigt, at han arbejder så meget. Der er tale om en veletableret mand, som har alle de ting og sager, som man skal have, når man er veletableret i vores samfund. Men for denne mand er det utroligt vigtigt at arbejde og arbejde og arbejde for at opnå følelsen af at være overanstrengt."
Og hvorfor så det?
Fordi det er vigtigt for ham at føle, at han har ydet sit allerbedste.
Hans Ole Nielsen:
"Han kan næsten segne for at føle, at han har gjort det godt nok. Derfor må han hele tiden overanstrenge sig, og han har en arbejdsadfærd som med rette kan betegnes som værende work-a-holisk. Selvfølgelig arbejder han så meget, for at hans familie kan have det godt, men han arbejder primært for sin egen skyld."
"Alligevel ser han nogle faresignaler, han ikke bryder sig om. Han har svært ved at sove, eller han føler, at han ryger eller drikker for meget. Det kan også være, han har nogle meget dramatiske drømme, som giver ham et chok."
"Oven i alt det ligger så den næsten permanente følelse af at være overanstrengt, som mere og mere får karakter af metaltræthed og dermed en følelse af at være udbrændt."
Han mærker selvfølgelig udbrændtheden som en trussel og arbejder som en rasende for at komme den til livs, men det er en kamp mod vejrmøller. Hans Ole Nielsen ser ikke denne mand på nogen måde som en taber.
"Der er tværtimod tale om en meget regulær og dygtig, kompetent og handlekraftig mand, men problemet er, at han er stivnet og dermed fastlåst i sine uheldige mønstre," siger psykoanaytikeren.

Fortsætter trods advarsler
Mange mænd fortsætter på trods af advarsler med at buldre derudad.
Bertill Nordahl:
"Det er meget angstprovokerende for en mand at kontakte sine bløde sider, så mange fortsætter ridtet, selvom deres længsler fortæller dem, hvad de bør gøre. I så fald sker der det, at han som person bliver mere og mere afstumpet - mere og mere fastfrossen følelsesmæssigt. Ægteskabet kan sagtens fortsætte, for han er jo bærer af status, og konen vil nødig tilbage i en to-værelses lejlighed. Men han bliver mere og mere isoleret og ensom."
- Og rigid i sine synspunkter?
"Ja. Og som gammel bitter og patetisk sentimental. Ofte får han nogle kraftige fysiske symptomer, fordi kroppen, med Hans Ole Nielsen ord, er "inkarnationen af det ubevidste."
Mange af de mænd, der vælger at gå i analyse bliver skilt,fordi de oplever forholdet som en spædetrøje..
- Kan kvinder ikke opleve nøjagtig samme udbrændthed?
"Kvinder og mænd får de samme signaler om at ændre livsværdier, men i princippet skal vi en forskellig vej. Mændene skal erobre intimitet, kvinderne autonomi. Og dog - kvinders problem i dag er ofte, at de også skal erobre intimitet, fordi de er blevet maskuliniserede. Næsten maskulint dæmoniserede af at ville indrette sig på mændenes arbejdsmarked."

Den yngre kvinde
- Det fremgår af bogen, at den overanstrengte mand tit vil opleve et jordskred af en forelskelse eller vil opleve sig selv have stribevis af forhold til kvinder. Hvorfor reagerer mænd i den grad seksuelt på en problematisk tilværelse?
"Forelskelsen er mænds nødløsning til at bryde igennem til det, de længes efter. Det gælder i øvrigt også kvinder. Men det handler ikke bare om sex. For mændenes vedkommende handler det om at få hul igennem til den intimitet og nærhed, som kvinden traditionelt er bærer af. Ofte vil han forelske sig i en yngre kvinde."
- I bogen spørger du netop Hans Ole Nielsen hvorfor, og han svarer forventeligt, at hun er mere frisk i kødet og har et mere friskt livssyn - samtidig med at hun i højere grad end den jævnaldrende kvinde værdsætter den midaldrende mands magt. Hvorfor spørger du ikke psykoanalytikeren, om manden ikke snarere har brug for den udfordring, der rent udviklingsmæssigt ligger i et lige forhold?
"Jeg har valgt at lade den stå og dirre i luften, men hvis du vil høre min mening, så vælger mænd yngre kvinder, fordi de ikke har power til at leve sammen med en kvinde i øjenhøjde. Selvfølgelig er det lettere at leve sammen med en kvinde, der beundrer én, end med en, der er kritisk. Mange midaldrende kvinder har problemer med at rumme maskuliniteten. De er ikke i kontakt med deres indre mand og synes, deres mænd er infantile og umodne. De skvatter deres mænd, selv offentligt. Jeg hører mange kvinder i dyb alvor give udtryk for, at hvis bare deres mænd kom op på deres niveau, skulle det nok gå altsammen."
- Hvorfor finder mænd sig i det?
"De fleste mænd bliver fuldstændig paralyseret og ved ikke, hvad de skal gribe og gøre i, når deres koner optræder som følelsesmæssige imperialister. Mændene håber, det går over. Jeg siger i bogen, at de skal sætte kvinden på plads med en vis fasthed. Sige 'så er det nok'. Det kan ligefrem gå hen og fremme seksualiteten i forholdet, fordi kvinden tænder på, at hun nu pludselig har en mand - ikke en dreng eller søn."
- Hvordan reagerer midaldrende kvinder på, at deres mænd begynder at åbne sig for de mere bløde sider, som Hans Ole Nielsen i øvrigt ikke kalder kvindelige, men opfatter som en del af maskuliteten?
"Mange kvinder forholder sig dobbelt i den forstand, at de gerne vil have, at deres mand er åben og sårbar og følsom. Men når han begynder at blive det, kan de ikke holde det ud. For når manden ændrer sig, kræver det også, at kvinden indtager nogle nye positioner. Og så har hun i øvrigt godt kunnet lide hans evne til at klare tingene."

Med sin analytiker
- Kan man sige, at kvinder gerne vil have opmærksomhed omkring deres egen følsomhed og sårbarhed, snarere end en udveksling?
"Hvis jeg skal sige det groft - ja!"
- Hvorfor går du selv i analyse?
"Fordi alle mænd har sten i skoene, og jeg mener, det er på tide, at jeg begynder at forholde mig til mine. Jeg mener, at alle mænd - ud fra den måde vi bliver socialiseret på som køn - har problemer med det kvindelige, fordi vi for at erobre vores maskulinitet skal tage afstand fra det kvindelige. Øvelsen går ud på at erobre sine kvindelige sider på en voksen måde uden at sælge ud af sin maskulinitet."
Det er ikke en let proces, siger Bertill Nordahl.
"Selvom en midaldrende mand kan længes som en tosset efter at være, lade stå til - efter at dvæle og ikke at gøre noget, er det voldsomt ansgtprovokerende. Fordi grundspørgsmålet for enhver mand er: 'Hvem er jeg, når jeg ikke præsterer?' Det han frygter allermest i processen er at tabe sin potens."
Ifølge Hans Ole Nielsen - og Jung - er mandens udvikling også betinget af, at han tør møde sine skygger: Alle de sider ved ham selv, han ikke bryder sig om. Og som han ikke mener selv at indeholde, men som irriterer ham, når han ser dem hos andre. At forsone sig med sine skygger giver en rummeligere mere tolerant personlighed.
- Kan man, som du gør, godt interviewe og arbejde fagligt sammen med sin analytiker?
"Jeg kan godt. Når vi laver bog, er vi hos mig, og når jeg er i analyse, er vi hos Hans Ole Nielsen. Det går fint."
- Du har skrevet en faglig bog uden at være fagmand på området. Har Hans Ole Nielsen læst og godkendt din bog?
"Ja, og han ville sige, hvis den ikke holdt. Han siger, at fagfolk vil finde min bog vulgær, men at det er en meget vigtig bog, fordi den kan læses af almindelige menensker."
- Hans Fl. Kragh gav den kun en stjerne (af seks) i Ekstra Bladet?
"Latterliggørelse er en klasssisk kastraktionsform for mænd, der hellere vil døve sig end at åbne sig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her