Læsetid: 3 min.

Pædagog-konflikt fortsætter

27. november 1998

De tørre tal afslører, at København har givet børneområdet flere penge de senere år. Men det berettiger ikke til nedskæringer, siger pædagogerne

Der kom ikke nogen løsning på den spændte situation mellem de utilfredse pædagoger og Københavns Kommune, da de pædagogiske tillidsfolk mødtes med adm. direktør for familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen, Grethe Munk i denne uge. Men tillidsmændenes krav er nu blevet hørt, og senest den 4. december vil de have en orientering om, hvor de står.
Pædagogerne er oprørte over Københavns Kommunes to procent nedskæring på institutionsområdet, som betyder højere forældrebetaling, indskrænket åbningstid og sommerlukket på flere fritidshjem. Men kommunen hævder modsat, at der ikke bliver sparet på børneområdet. Budgetterne bliver tværtimod større år for år.

841 millioner
Kigger man på de tørre tal, har børnepasningsområdet i løbet af de sidste fem år fået tilført 841 mio. kroner ekstra, viser tal fra Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning.
Pengene er brugt på 1.479 ekstra vuggestuepladser og 2.470 flere børnehavepladser inden for de seneste fem år.
De ekstra bevillinger skyldes den stigende efterspørgslen efter pasningsmuligheder. Siden 1994 er antallet af børn mellem nul og seks år steget med godt 15 procent, men alligevel er dækningsgraden vokset.
Så der bliver ikke sparet på børneområdet, som pædagogerne mener, siger Birgitte Gross, økonom i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Her undrer man sig over den megen polemik, der har været omkring den besparelse på to procent, som forvaltningen er blevet pålagt. Faktisk har man forsøgt at holde institutionsområdet fri for besparelser, forklarer hun.
"Det er rigtigt, at opstramningerne med forkortet åbningstid og den højere forældrebetaling går til at modsvare den to procent besparelse, som forvaltningen skal spare ialt, men man pålægger ikke daginstitutionerne at spare de fulde to procent. Institutionerne har den samme normering. Der bliver ikke proppet ekstra børn ind som i mange andre kommuner," siger Birgitte Gross.

Flere børn, flere penge
Men det regnestykke køber de pædagogiske fagforeninger ikke. Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS, Børne-og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL, København og Pædagogmedhjælperforeningen for København og Frederiksberg har fået analyseret tallene.
De når til den konklusion, at udgifterne til børnepasning ganske vist er begunstiget med 46 mio. kroner - dvs. 3,1 procent - i forhold til sidste år. Men det er slet ikke nok, når man holder sig den almindelige pris- og lønudvikling for øje. Og to procent besparelse eller ej så viser fagforeningernes beregninger, at kommunen henter 18,5 mio. kroner hjem igen ved takstforhøjelser og sommerlukning af fritidshjemmene.
"Det er selvfølgelig flot, at Københavns Kommune har forsøgt at skaffe ekstra pladser, men det, der sker, er, at de går ind og laver besparelser i de eksisterende institutioner. I forvejen er pædagogerne hårdt belastede, og det er det, vi ser reaktioner på nu," siger Bente Sorgenfrey, forbundsformand for BUPL.
"Det kan godt være, at det udefra kan se ud som mindre besparelser. Men der findes meget belastede bydele i København, hvor børnene har et stort behov for kontinuerlig voksenkontakt og ikke har godt af at blive flyttet rundt med, som det vil ske, hvis fritidshjemmene skal holde sommerferielukket."

Skjult sandhed
På papiret indtager Københavns Kommune ellers en førerposition på alle områder, hvis man sammenligner tallene indenfor børnepasningsområdet med landsgennemsnittet. Der er en højere dækningsgrad, flere pædagoger per 100 børn og flere penge per barn. Det viser Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal for 1998.
Men også det har de pædagogiske fagforeninger regnet på, og de mener ikke, at papiret fortæller hele sandheden.
"Man kan ikke bare sammenligne tallene fra København med resten af landet, for der er nogle helt andre vilkår i København end i f.eks. en omegnskommune, hvor der er bedre fysiske rammer og gode udendørsfaciliteter. Så der er gode forklaringer på, hvorfor normeringerne er, som de er," siger Sorgenfrey.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu