Læsetid: 4 min.

Processen fortsætter - trods alt

14. november 1998

Langt de fleste på klimamødet i Buenos Aires var enige om, at indsatsen ikke er tilstrækkelig. Men hvordan den bliver det, skubber de foran sig

Varm luft
BUENOS AIRES - "Der gøres ikke nok. Hele verden skal deltage i fælles handlinger for at afværge den globale opvarmning. Men først må vi se handling og fremskridt på de områder, vi allerede har indgået aftaler om. Derefter kan vi gå videre med nye koncepter."
Det sagde den indiske miljøminister, Suresh Prabhu, i dag ved afslutningen af klimamødet i Buenos Aires.
Indien er et af de store lande, man ikke kan komme uden om, hvis der skal indgås meningsfulde, holdbare kompromis'er i FN.
Indien er også et af de lande, der hentydes til, når USA kræver meningsfuld deltagelse fra nøgle-u-lande og siger, at uden deres forpligtelse hjælper det slet ikke på verdens klima at skære ned på udslippet i i-landene.
Svaret fra Suresh Prabhu er enkelt: Det indiske parlament og den indiske regering er nødt til at give fattigdom og udvikling første prioritet. Landet har voldsomt brug for mere elektricitet, og gammeldags kulværker er billigst.
"Vi har solceller og vindmøller. Vi ønsker ikke at bruge kul. Men vi mangler ressourcer til at lade være," siger Suresh Prabhu. "Sørg for overførsel af moderne klimavenlig teknologi og bistand til at finansiere en miljø- og klimavenlig udvikling, så er vi med."
Det var netop et punkt, hvor Danmark og EU satsede i forhandlingerne her på mødet. Hvis ikke man kunne få vedtaget et stærkt Buenos Aires-mandat, der giver klimapolitikken et skub fremad, så kunne man i det mindste holde fast i de gamle løfter og stille u-landene i udsigt, at de kan få bedre adgang til vedvarende energi og klimavenlig teknik i det hele taget.

Gamle løfter
Løfterne er faktisk skrevet ned i selve klimatraktaten, som blev vedtaget i Rio i 1992. Her er det tydeligt bestemt, at i-landene skal gå forrest i begrænsningen af drivhusgasserne, overføre midler, så udviklingslandene kan få styr på deres egen situation, overføre teknologi, støtte de særligt sårbare områder, der udsættes for effekten af klimaforandring.
Den pakkeløsning, som EU arbejdede for, anerkender, at der ikke er gjort nok for at stabilisere udslippet fra i-landene og opfylde traktatens mange løfter og ord.
På initiativ fra de små ø-stater blev der skabt et bedre grundlag for at nå frem til aftaler om, hvad der egentlig skal ske med lande, der ikke opfylder deres forpligtelser. Herunder traktatens pligter til at hvert land skal gennemføre politiske beslutninger og virkemidler og have dem vurderes af de andre parter i traktaten.

Uden stærke principper
Stærke principper for det enkelte lands pligter på hjemmefronten og spilleregler for international handel med udledninger kan man kigge i kalenderen efter. Og så er det endda heller ikke sikkert, at man finder noget. EU og flere andre havde håbet på meget mere præcise tidsfrister og prioriteringer af de kommende opgaver.
"Vi er ikke nået så langt, som vi ønskede, men intet er taget af bordet. Vi kan komme tilbage til alle punkter," siger Peter Jørgensen, talsmand for EU's miljøkommissær Ritt Bjerregaard.
Arbejdsplanen for de kommende år er meget lang, og de fleste punkter dækker over en konflikt, som landene ikke kunne blive enige om. Det er et meget spinkelt og udvandet resultat, mener miljøorganisationerne og udviklingsorganisationerne.
"Ja, det er et lavt niveau," siger også miljøudvalgets formand, Steen Gade. "Men processen fortsætter og jeg fornemmer, at et omsving er i gang. Alliancen med udviklingslandene og overførsel af klimavenlig teknologi til dem kan udvikle sig til noget meget stort. En del virksomheder har allerede skiftet holdning, og når muligheden for, at lande der ikke lever op til klimaets krav, faktisk kan blive ramt af sanktioner, vil flere af dem ændre holdning."

Uhyggelige følger
Klimaforskerne på det anerkendte britiske Hadley Center kastede et grelt lys over utilstrækkeligheden i det, der hidtil er gjort. De præsenterede resultatet af en ny og bedre klimamodel, hvor supercomputerne nu beregner mange flere tal, og der er kommet overensstemmelse mellem beregningerne af temperaturens udvikling i luften og i vandet.
Modellen viser tre graders temperaturstigning, men hurtigst og størst opvarmning på landjorden. En gruppe forskere har beregnet konsekvenserne.
Det viser sig blandt andet, at plantevæksten vil stige støt (og opsuge kultveilte) til år 2050, men så opstår der tørke i en stor del af Amazonas. Skoven dør og frigør umådelige mængder af ekstra kulstof til atmosfæren!
Hadley Center forudser også, at 20 procent flere udsættes for sult i Afrika, 20 millioner ekstra risikerer oversvømmelser, 170 millioner mere vil leve i områder med ekstrem vandmangel.
Havenes vandstand vokser "kun" 21 centimeter, men dybhavets opvarmning foregår så langsomt, at den vil fortsætte i de næste mange århundreder, med stigende vandstand og svækket havstrøm til følge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu