Læsetid: 2 min.

Racismelov splitter Belgien

24. november 1998

Flamske partier tøver med at stække det ekstreme højre af frygt for at miste vælgere

BRUXELLES - Kan et politisk parti, hvis program på flere punkter er racistisk, modtage offentlig partistøtte?
Det spørgsmål svider i disse dage som havsalt i det åbne kødsår, der plager al belgisk politik - nemlig sprogstriden mellem de hollandsktalende flamlændere og de fransktalende wallonere.
Et flertal i det belgiske parlament står bag en ny racismelov, der blandt andet vil afskære racistiske partier fra partistøtte og gøre det strafbart at fremsætte racistiske udtalelser.
Forslaget er direkte møntet på det ekstremt højreorienterede Vlaams Blok (Den Flamske Blok), der kræver et uafhængigt Flandern og fungerer som samlingssted for de mest fremmedfjendske elementer i belgisk politik.
Torsdag blev vedtagelsen af den nye lov endnu en gang udskudt, da fire flamske partier krævede, at loven for anden gang skal gennemgås af det uafhængige Statsråd for at sikre, at det ikke er forfatningsstridigt eller vil blive underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Splittelsen rækker helt ind i den fire partier store koalitionsregering. Blandt de partier, der var med til at sikre udskydelsen, er nemlig CVP, De Flamske Kristdemokrater, premierminister Jean-Luc Dehaenes parti.
De store belgiske partier er alle delt i en wallonsk og en flamsk udgave. Regeringen består således af de to socialdemokratier og de to kristdemokratiske partier. Mens de fransksprogede partier over en kam støtter den nye racismelov, er der mere tøven på den flamske fløj.
Blot et halvt år før Belgien går til valg, frygter de flamske partier at vælgerne i Flandern vil straffe dem ved at give Vlaams Blok et kanonvalg.
Ved sidste parlamentsvalg i 1995 opnåede Vlaams Blok 7,8 procent af stemmerne, men i en by som Antwerpen er partiet det største med 27 procent af stemmerne.

To-sproget kandidat
For de fransksprogede partier handler det om at stække Vlaams Blok så grundigt som muligt. Det ekstreme højreparti har nemlig fundet en tosproget spidskandidat til Bruxelles-regionen, hvor Vlaams Blok også har nedtonet den flamske nationalisme til fordel for mere generelle , fremmedhadske budskaber.
Altsammen for at sikre sig flere stemmer fra den wallonske vælgerskare, der dominerer i Bruxelles.
Samtidig gør Vlaams Blok alt, hvad det kan, for at standse den nye racismelov.
Når parlamentets indenrigsudvalg træder sammen mandag eftermiddag, skal det således tage stilling til 3000 ændringsforslag fra Vlaams Blok, der hver især giver ret til fem minutters taletid. Hvis Vlaams Blok insisterer på samtlige forslag, kommer seancen til at vare uafbrudt frem til onsdag formiddag.
Til den tid ventes Statsrådet at have gennemgået racismeloven på ny, og dermed kan lovforslaget alt andet lige vedtages.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu