Både den stenrige katolske kirke og små erhvervsdrivende håber, at EU kan hjælpe dem til at få deres nationaliserede jord tilbage
Ejendomsretten
LJUBLJANA - Hun ved nøjagtig, hvor brevet ligger, selv om det er 50 år gammelt. Øverst i nummer to skuffe henter Inka Stritar det brev, hendes bedstefar fik, den dag hans skov blev nationaliseret.
"De besidder mere end 45 hektar skov, og områderne drives ikke af familien alene. Derfor skal de betragtes som inddragede uden ret til kompensation. Død over fascismen. Frihed for folket!"
I dag har Inka Stritar og hendes bror fået skovområderne tilbage, men ikke de bygninger, der lå på grundene. Og heller ikke retten til at bedrive jagt, som staten stadig holder fast i.
I Bruxelles er Unionens udenrigsministre i dag samlet for officielt at indlede forhandlingerne om optagelse med de seks lande, der står forrest i køen til EU-medlemskab. Slovenien er et af dem. Inka Strita holder øje med dem.
Håber på hjælp fra EU
Kampen mod den slovenske stat har gjort hende til varm EU-tilhænger.
"EU går ind for den frie ejendomsret, og efter 50 års kommunisme ved man at værdsætte det. Det giver motivation til at fortsætte kampen. Hvis ikke jeg får ret, vil jeg gå til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg," erklærer den 63-årige pensionerede lærer.
Den nyvundne status som skovejer synes at have givet hende ungdommens kampgejst tilbage.
"For vores regering er det meget vigtigt, hvad EU siger. Derfor har det stor betydning, når EU siger, at tingene skal gå hurtigere," siger Inka Stritar og vifter med et dokument fra EU, der slår fast, at tilbageleveringen af nationaliseret ejendom er en forudsætning for medlemskab af EU.
Derfor må det have glædet Inka Stritar, da EU-Kommissionen i sidste uge fremlagde sin årlige vurdering af, hvordan ansøgerlandene klarer sig.
Her var der hug til Slovenien, der ellers økonomisk set er mønstereleven blandt de tidligere østbloklande.
Modernisering gået i stå
På flere nøgleområder er arbejdet med at modernisere Sloveniens lovgivning gået helt i stå, skrev Kommissionen.
Der er endnu ikke indført moms, hvilket er en forudsætning for at deltage i det indre marked.
Bankvæsenet er stort set ureformeret - udenlandske banker kan således ikke oprette filialer i Slovenien.
Afskaffelsen af det toldfrie salg - der foregår i 'ingenmandsland-zoner' i Sloveniens grænseområder - er nærmest ikke begyndt.
Der er stadig behov for en stor indsats med at lægge en dæmper på statsstøtte til slovensk erhvervsliv.
For blot at nævne de vigtigste kritikpunkter.
Dertil kommer de uløste problemer omkring Sloveniens store skovområder. Det er ikke kun Inka Stritar, der plager den slovenske regering på det område.
Den katolske kirke ejede tidligere enorme skovområder, og dem kræver kirken nu tilbage.
Det nægter regeringen, som dog stadig leder efter en holdbar forklaring på, at man ikke vil tilgodese den stenrige, katolske kirke.
Udenlandsk kritik
Også fra udlandet lyder der kritik af den slovenske træghed med at få gjort boet over nationaliseret ejendom endeligt op.
Den kommer blandt andet fra Vinzenz Thurn, en ung bankdirektør i den sydøstrigske by Klagenfurt. Thurn er ud af en rig skovejerfamilie, der har drevet skov i regionen siden det 17. århundrede.
En del af familiens skov ligger i dag på den slovenske side af grænsen og er endnu ikke leveret tilbage.
"Der skete et skift i 1995. Da var regeringen på vej til at give jord tilbage, også til udenlandske ejere. Men så begyndte en voldsom kampagne i slovenske medier med overskrifter som 'Greverne vender tilbage for at brænde huse ned', og siden er der ikke sket noget," fortæller Vinzenz Thurn.
Økonomisk har han ikke brug for mere skov end det, han allerede driver, men som opvokset i et område, der de sidste tre generationer har hørt under tre forskellige lande (Østrig-Ungarn, Jugoslavien og Slovenien) føler han en historisk pligt til at kræve familens ret.
191 andre østrigere kæmper en tilsvarende kamp for andre skovområder.
"Jeg tror, der sker noget, når Slovenien på et tidpunkt kommer så langt, at det kan se en dato for, hvornår det kan komme ind i EU. Når de afgørende forhandlinger begynder, bliver det nødt til at få løst disse problemer," siger Vinzenz Thurn.
Ændrede spilleregler
I Ljubljana har Inka Stritar det på samme måde. Men for hende haster det mere end for Vinzenz Thurn.
For hende er det et spørgsmål om at få løst sagen, inden næste generation kan tage over.
"Jeg har ikke tid til så megen trækken tiden ud. Jeg er en ældre dame, skal du huske på. Regeringen må indse, at man ikke kan ændre reglerne midt i en fodboldkamp, sådan som den har gjort i spørgsmålet om skovene," siger den kamplystne skovejer.
Med sin ikke ubetydelige arbejdsdag og sine mange jern i ilden er hun et godt billede på den moderne slovener.
"Det handler om at bruge dagen på at arbejde og tjene penge. Og natten kan man bruge til at tænke over, hvordan man kan gøre det endnu bedre," siger hun.
Pengespækkede jægere
En af hendes idéer er turisme for jagt-interesserede vesteuropæere med tegnebogen i orden. Der er nemlig masser af bjørne i Inka Stritars skove.
Men før pengespækkede jægere kan gå på bjørnejagt, skal den slovenske regering give skovejerne den fulde brugsret over skovene tilbage.
Det er den slags reformer, Inka Stritar håber, EU vil presse igennem i de forhandlinger, der begynder i Bruxelles i dag.
