Læsetid: 4 min.

Ri-Bussen ruller igen

4. november 1998

I dag indleder Landsretten ankesagen mod tre Ri-Bus-aktivister, der fik fra tre til seks måneders fængsel i byretten - Tvivl om politirapporter og politiets ulovlige brug af en civil agent kan få anklagerne til at smuldre

"Jeg vil stoppe kameraet op i røven på dig."
Er Ri-Bus-aktivisten Peter Kleist fremkommet med denne verbale trussel mod en politimand den 27. april 1995 ca. kl. 8.15?
Det er en af de 15 anklager, der er tilbage mod Kleist og medlem af støttekomiteen, John Andersen.
De blev sammen med den fritstillede chauffør Bjørn Marcher af politi og JyskeVestkysten udråbt som hærværksgeneraler under den 270 dage lange, faglige konflikt i 1995 om privatisering af busdriften i Esbjerg.
Bjørn Marcher blev frifundet i byretten sidste år, mens de to andre "hærværksgeneraler" fik domme på henholdsvis seks og tre måneder. Men intet af det for de mere voldsomme hærværksaktioner under Ri-Bus-konflikten.

Konflikten eskaleret
I dag indleder Vestre Landsret de dømtes anke-sag, der er koblet sammen med sagen mod den formodede politimeddeler og civile agent for politiet, Thomas Kjær, der fik fire måneders fængsel i byretten.
Over 15 retsmøder skal vidner igen møde frem i Domhuset i Esbjerg og fortælle, hvad de kan huske om begivenheder, der ligger mere end tre år tilbage.
Fra dengang bybusdriften i Esbjerg blev privatiseret og 82 buschauffører fritstillet, efter de ikke ville acceptere at gå indtil 30.000 kroner ned i årsløn ved fremover at køre for det private busselskab, Ri-Bus.
En ren faglig konflikt, der eskalerede ud i det ekstreme, da chauffører udefra og et par af de hidtidige kolleger gik ind og overtog jobbene.
Blokader, knipler og hundebid, smadrede busser, hærværk mod politifolks, politikeres og nye chaufføres privatbiler og hjem. Brudte venskaber, der endnu præger stemningen i byen.
Den 4. november 1995 opgav de fritstillede chauffører og de mange sympatisører
fra hele landet den videre kamp. Efter ni måneders konflikt måtte de erkende, at slaget var tabt. Ri-busserne kunne køre uhindret rundt i gaderne - men så fulgte retssagerne.

Hærværksgeneraler
Da konflikten var på sit højeste, blev de tre "hærværksgeneraler" varetægtsfængslet i 53 dage, for politiets mistanke om, at de var bagmænd til flere af de voldsomme hærværksaktioner - ikke mindst en større aktion mod en personbil på Rømø. Men politiet kunne ikke holde dem inde af mangel på beviser - og da de tre to år efter kom for byretten, var det for helt andre og mindre belastende forhold.
Over 100 sigtelser blev dengang reduceret til 27, inden de nåede byretten.
Og de tiltalte mener selv, at de udelukkende er trukket gennem retsmaskineriet, fordi politiet skal opretholde indtrykket af, at der var noget om snakken om hærværksgeneraler.
De hærværksfolk, der reelt udførte aktionen på Rømø, er for længst gået til bekendelse, men deres retssag er endnu ikke berammet - nu over tre år efter.

Udfald uforudsigeligt
Om Peter Kleist verbalt har truet en politimand med at stoppe et kamera op i røven på ham, skal de tre landsretsdommere og de tre domsmænd bedømme.
Men sagen rummer en lang række aspekter, som gør udfaldet meget uforudsigeligt, vurderer flere kilder, som Information har talt med.
Som omtalt i gårsdagens Information bygger en stor del af bevismaterialet på politirapporter udfærdiget af politiassistent Søren B. Thomsen, der var efterforskningsleder under Ri-Bus-konflikten.
Under retssagen i byretten anførte flere vidner, at de ikke kunne genkende deres udsagn i de rapporter, som Søren B. Thomsen havde udformet.
Alligevel tillagde byretten dem stor vægt.

Brug af civil agent
Nu kører en anden sag i Esbjerg, hvor 12 vidner forklarede, at de ikke kunne genkende de politirapporter, der blev fremlagt i retten. Alle udfærdiget af Søren B. Thomsen.
Samme politiassistent engagerede den dengang kun 21-årige aktivist, Thomas Kjær, som politimeddeler.
Thomas Kjær har siden erkendt, at hans tip til politiet var pure opspind og kun blev fremsat for at tilfredsstille Søren B. Thomsens forventninger. Alligevel tog byretten den unge Kjærs forklaringer til politiet i sin tid som politimeddeler for gode varer.
Mere interessant bliver, om Thomas Kjær reelt fremprovokerede aktionen på Rømø efter opfordring fra Søren B. Thomsen - og dermed fungerede som civil agent - hvilket er ulovligt.
Byretten mente det ikke, og dømte i stedet Thomas Kjær for at deltage Rømø-aktionen.
Siden byretssagen har Thomas Kjær skiftet advokat, så Thomas Rørdam nu skal køre forsvaret. Og advokaten antyder over for Information, at han vil gå efter, om Thomas Kjær reelt handlede under politiets instruks og indflydelse.

Opfordring til hærværk
Interessant bliver også den alvorligste anklage mod de tre tiltalte.
Nemlig at de i en periode over fem måneder gentagne gange skulle have opfordret mødedeltagere på de daglige møder i støttekredsen, til at deltage i hærværksaktioner.
Byretten afviste i sin tid tiltalen, fordi den var for ukonkret og upræcis.
Men anklagerne førte den helt til Højesteret, der sagde god for, at punktet godt kunne indgå i retssagen.
Netop dette punkt belaster Peter Kleist og John Andersen, men i byretten fik forsvarerne Hans Kjellund og Thorkild Høyer ikke lov at indkalde vidner på netop denne tiltale. Det har de fået tilladelse til i Landsretten, og de bebuder nye skud i bøssen.
Anklageren er den samme som i byretten, vicepolitimester Karsten Laub, Ringkøbing, der ikke møder frem med nyt bevismateriale.
Retten er sat, og dommen ventes afsagt den 21. eller 22. december. I år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her