Læsetid: 8 min.

Jeg er jo ikke meget for at rippe op i det

4. november 1998

En professionel koldkriger taler ud om arbejdet med at aflytte DKP's Alfred Jensen

Da Information første gang fanger Niels Frommelt hjemme, er det mandag eftermiddag. Han har ikke tid til at snakke, fordi han skal besøge sin kone på hospitalet, og har i øvrigt ikke fået læst Information fra fredag og lørdag i sidste uge:
"Du er vist nummer otte, der ringer nu efterhånden," siger den tidligere modstandsmand, koncentrationslejrfange og operative leder af den ulovlige aflytningsoperation mod DKP-folketingsmedlem Alfred Jensen og hans kone Ragnhild Andersen fra 1952 til 1959.
- Det er også vældig interessant...
"Er det det? Det synes jeg ikke, det er. Jeg skal have fat i Information fra fredag og lørdag. Der står en masse, har jeg hørt. Og meget af det passer ikke, har jeg hørt."
Journalisten lover at sende artiklerne ud til Niels Frommelt - og at prøve at ringe igen næste dag.
Tirsdag eftermiddag, da Information får forbindelse med Niels Frommelt igen, er noget af det første han siger:
"Jeg er jo ikke så meget for at begynde at rippe op i alt det."
Og så begynder han ellers at fortælle om efterkrigsårenes arbejde for antikommunisten Arne Sejrs propaganda- og efterretningsorganisation 'Firmaet'. I hovedtrækkene bekræfter Niels Frommelt de hidtil kendte fremstillinger.

Gamle kommunister
Men han lægger ikke skjul på sin reservation over for de skribenter - Ejvind Larsen, Kurt Jacobsen og Ole Lange - der skrev de lange artikler i Information fredag og lørdag:
"De er jo gamle kommunister alle tre," siger han.
Niels Frommelt, der indtil for omkring 40 år siden bar navnet Niels Anders Thürmer Larsen, har sammen med Information gennemgået navnelisten fra det "kontaktudvalg", der skulle koordinere samspillet mellem blandt andet AIC og Arne Sejrs 'Firma' På listen står kendte socialdemokrater som Urban Hansen, Niels Matthiasen og Per Hækkerup. Person nummer fem er "A.S." (Arne Sejr), nummer seks er en "Niels L.", der ifølge listen repræsenterer en "Informationsafdeling".
Niels Frommelt bekræfter, at han er "Niels L.". Han erindrer ikke, om navnelisten er fra slutningen af 1940'erne eller begyndelsen af 1950'erne, og han mener ikke, at kontaktudvalget har spillet nogen stor rolle for tidens antikommunistiske propaganda- og efterretningsvirksomhed. Han påpeger, at kontaktudvalgets medlemmer gik igen i en lang række organisationer: Fred og Frihed, Kulturel Frihed, Atlantpagtsammenslutningen og Europabevægelsens antikommunistiske Ungdomsorganisation.

'Information'
"Jeg har ikke haft så forfærdelig meget med dem at gøre. Jeg kom hos Niels Matthiasen i Frederiksholms Kanal, men jeg var jo primært optaget af... information for at sige det."
- Hvad ligger der i det udtryk?
"Det er vel at fremskaffe oplysninger."
- For eksempel rumaflytningen af Alfred Jensen?
"Det ved jeg ikke... Det kom jo noget senere end det der kontaktudvalg. 'Rumaflytning', som det hedder så smukt, det kan man jo kalde direkte efterretningsarbejde. Det kan man vel nok tillade sig at kalde det for," siger Niels Frommelt.
Aflytningen af Alfred Jensens lejlighed begyndte - som omtalt på forsiden af dagens avis - i februar 1952, da gruppen omkring Arne Sejr havde fået adgang til en lejlighed, der grænsede op til Alfred Jensens og Ragnhild Andersens halvandetværelses i Vestersøhus i København.
Niels Frommelt er ikke tilfreds med, at Information har påstået, at han var med til at aflytte ægteparrets soveværelse:
"Det var jo ikke sovekammeret. Man kunne jo ikke høre en pind i sovekammeret. Jeg kan blive helt... Det er typisk for jer kommunister... Ja, ikke jer, men Ejvind Larsen og dem. De gamle kommunister..."
- Hvilke rum aflyttede I?
"Det var ikke badeværelset, vel. Det var ikke soveværelset. Så er der ikke så mange stuer igen, vel. Prøv nu at være lidt intelligent. I kan se, hvor store lejlighederne er, ikke?"

Én mikrofon
Niels Frommelt mener, at han og kollegerne brugte en enkelt mikrofon til aflytningen. Han afviser at have været inde i Alfred Jensens lejlighed - og at kende andre, der uretmæssigt har skaffet sig adgang til den.
- Er det dig, der har betjent båndoptageren?
"Det vil jeg ikke svare på. Nogen skal vel trykke på en knap. Det er mærkeligt at spørge til. Det siger jo sig selv."
- Er ægteparret blevet aflyttet døgnet rundt i syv år - eller kun i perioder?
"De var jo tit ude at rejse. Så var der af gode grunde ikke noget."
- Men når de var i lejligheden og talte sammen, var der nogen, der lyttede?
"For det meste. Selvfølgelig ikke altid, men meget ofte, ja."
Den tidligere minister og næstformand i Socialdemokratiet Kjeld Olesen indrømmede i sidste uge, at han - nogle måneder omkring årsskiftet 1955-56 deltog i aflytningerne.
"Han var en ung mand på en 23-24 år. Han har vel også lyttet og trykket på en knap, eller hvad ved jeg," siger Niels Frommelt om Kjeld Olesens rolle.
- Hvor mange var involveret i alt i operationen?
"Det kan være lige meget. Der var et par stykker til. Færdig. Men jeg kan trøste dig med, at de par stykker, som jeg lige sagde, de er døde begge to. Så dem kan du ikke få noget ud af," siger han.

Med gennemslag
Båndene fra aflytningerne blev udskrevet med flere gennemslag, og Niels Frommelt opbevarede i nogle år efter operationens afslutning seks ringbind med sit sæt af udskrifterne, fortæller han.
Niels Frommelt "mener ikke", at AIC-lederne Urban Hansen og Niels Matthiasen vidste, at Alfred Jensen og Ragnhild Andersen blev aflyttet. Han afviser, at indholdet af aflytningerne gik videre til AIC:
"Jeg ved, at Mørch fik det," siger han.
Mørch var kommandør Poul Adam Mørch, der efter krigen blev souschef i den militære efterretningstjeneste, og som i årene efter anden verdenskrig stod i et skarpt modsætningsforhold til tjenestens chef, oberst Hans M. Lunding.
"Jeg kan jo kun svare på, hvad jeg ved. Om Arne Sejr har givet det videre, ved jeg ikke. Han var jo pot og pande med Urban Hansen - også med Niels Matthiasen for den sags skyld."

Arbejdede for FE
- I opfattede, at I udførte en opgave for den militære efterretningstjeneste ved kommandør Mørch?
"Sådan har jeg opfattet det set ud fra mit personlige synspunkt, ja."
- Gjorde du dig nogen overvejelser om lovligheden i det, I foretog jer?
"Vi vidste, at både Hedtoft og H. C. Hansen havde kendskab til det og havde sanktioneret det."
Hans Hedtoft og H.C. Hansen var socialdemokratiske partiformænd og statsministre i 1940'erne og 1950'erne.
- Under hvilken form faldt Hedtofts og H.C. Hansens godkendelse af jeres arbejde?
"Han har vel sagt det over for Husfeldt. Og også over for Mørch går jeg ud fra. Mørch har jo altid sagt, at det var med de højeste instanser."
Professor Erik Husfeldt var under besættelsen medlem af Danmarks Frihedsråd og senere formand for Selskabet for kulturel Frihed og i øvrigt Dagbladet Informations repræsentantskab.
Aflytningen af Alfred Jensens lejlighed kom til en brat afslutning i januar 1959, da Arne Sejr - mens Niels Frommelt var på ferie - pludselig afmonterede aflytningsudstyret. Motivet var - ifølge Niels Frommelt - at Arne Sejr var misundelig over, at det var Niels Frommelt, der over for Informations journalister J.B. Holmgård og Knud Bidstrup præsenterede godbidder fra det interne DKP-rivegilde, som medlemmerne af "blikkenslagerbanden" havde hørt i Alfred Jensens lejlighed:
"Arne Sejr var meget udmærket under krigen, men han havde den store fejl, at alt skulle dreje sig om én person, og det var ham selv," siger Niels Frommelt.

Ville møde Larsen
Han bekræfter, at han under sine samtaler med Knud Bidstrup bad om en aftale med den afhoppede DKP-formand Aksel Larsen, og at han til formålet havde lejet et værelse på Hotel Kong Frederik. Aksel Larsen aflyste imidlertid mødet med kort varsel, og mødet med Frommelt kom aldrig i stand.
- Skulle du have været til mødet alene, eller skulle der også have været en amerikaner med?
"Det kan du spørge Grant Olson om."
Grant Olson var arbejdsmarkedsattaché ved den amerikanske ambassade i København og agent for efterretningstjenesten CIA. For nylig fortalte han i DR 2, hvordan han modtog informationer om danske kommunister fra AIC.
- Kørte du forsøgene på at få et møde med Aksel Larsen på egen hånd eller i samarbejde med amerikanerne?
"Det var nok lidt af begge dele. Grant Olson har jo sagt i tv, at han havde mødt mig. Han siger endda, at jeg var en interessant person. Hvorfor skulle amerikanerne ikke være interesserede i at få en topfigur som Aksel Larsen, som også internationalt må have haft en masse forbindelser. Men hvad han har sagt til amerikanerne, kan jeg ikke vide en pind om."
Niels Frommelt siger, at han "ved med 500 procents sikkerhed", at efterretningstjenesten ikke har overtaget aflytningen af Alfred Jensens lejlighed efter 1959.
Det kom til et totalt brud mellem Niels Frommelt og Arne Sejr, der varede "lige indtil han kreperede her for et par måneder siden":
"Vi har mødtes til nogle arrangementer til 4. maj og vekslet et par ord. Ellers har jeg intet haft med ham at gøre. Det var for groft, hvad han gjorde," siger Niels Frommelt.

Mørch på besøg
Efter at aflytningsoperationen var lukket ned, fik Niels Frommelt besøg:
"Kommandør Mørch kom farende ud til mig. Jeg måtte endelig ikke gå til pressen, for det ville ødelægge alt for meget arbejde," siger Niels Frommelt.
Først et par år efter afslutningen af operationen gik det op for Niels Frommelt, at Mørchs overordnede - oberst Lunding - ikke var orienteret om de syv års aflytning.
En dag - formentlig i 1963 - blev Niels Frommelt opsøgt af en tidligere skolekammerat, som han selv havde fået med i modstandsarbejde under krigen:
"Han havde under krigen forbindelse med Lunding. Af en eller anden grund brød han sig ikke om Arne Sejr. Jeg fortalte, at Arne Sejr havde været med til at ødelægge en meget vigtig efterretningsoperation."
Den tidligere skolekammerat gik til Lunding med oplysningerne om Arne Sejr. Lunding sendte bud efter Niels Frommelt:
"Lunding blev fuldstændig blå i hovedet. Han anede intet om det," siger Niels Frommelt.
Senere mødte oberst Lunding - sammen med en eller to ledende medarbejdere fra Politiets Efterretningstjeneste - op i Niels Frommelts villa på Rosbæksvej i ambassadekvarteret i Hellerup og forlangte at få udleveret Niels Frommelts seks ringbind med gennemslag af aflytningerne.
Informations stærke interesse for hans person i 1976 husker Niels Frommelt tydeligt. Han bekræfter, at han med kort varsel forlod sin bopæl for at undgå Informations journalister:
"Det er vel tilladt at rejse på ferie," som han siger.
Men han afviser, at efterretningstjenesten skulle have advaret ham om, at Informations medarbejdere var på vej.
"Nu synes jeg ikke, at jeg vil snakke mere rent ud sagt. Jeg synes, at jeg har sagt mere end tilstrækkeligt," slutter Niels Frommelt en lang telefonsamtale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu