Læsetid: 2 min.

... og rocken kort

24. november 1998

Vellykket kloning
*Utroligt, hvad kloningsteknikken kan udrette. Tænk bare, en hvid dansker, der synger næsten som en neger. Næsten. Og så den akkuratesse i efterkopieringen, den elegance i detaljen. Imponerende. Og imponerende kedeligt.
Marie Carmen Koppel: Yearning. Producer: M.C. & Benjamin Koppel. Sundance.

Foruroligende
*Trip-hoppens svar på Pink Floyd, enhver techno-freaks forestilling om åndelig føde, Bristol-bandet Portishead udgiver live-cd med orkestrerede udgaver af det bedste fra de to studieplader med sopranen Beth Gibbons som melodibærer i et musikalsk regi, hvor intrikate rytmer kører en mystificerende ubesvaret dialog med et guitarspil, der burde give U2 noget at tænke over. Af og til lidt for kunstlet, men for det meste kunst, med Gibbons på vej ud af skabet som en moderne bluessanger. Forrygende og foruroligende.
Portishead: Roseland NYC Live. Producer: Portishead. Go Beat.

Stereofonisk forfører
*Tidens mest stilsikre viderefører af 70'er-soul'en, Robert Kelly, følger sine multi-platin plader op med et dobbeltalbum, hvor manden, der reddede Michael Jackson ud af selvparodien, ruller den røbe løber ud - for sig selv. Umisforståelig kødelig, gadehjørnesmart og soveværelsesanselig. R. Kelly er det hele, og undskylder intet. To plader er en for meget, og en duet med Celine Dion er endnu mere for meget, men størrelsen betyder ikke så lidt for Kelly, der hellere vil være horny end happy. Stereofonisk forførelse, så ikke et sæde er tørt, og et væld af sange af den slags, tv-serieinstruktører drømmer om at have til bare en episode.
R. Kelly: R. Producer: Robert Kelly. Jive.

Stensikkert
*En verdensturne med Stones afsluttes altid med en live-plade. Således også Bridges To Babylon-tour'en. Vi må undvære "Satisfaction", men ellers kører bandet som et lokomotiv af den slags, der bliver gennemkørende, når det kommer op i fart. Jagger synger som mener han hver en kliche, guitarerne er rå og ondskabsfulde, og de gør det garanteret ikke for pengenes skyld. Publikum klapper, som var det sidste chance. Ekstra plus: Det blev ikke en dobbelt-cd, men der kommer nok en video.
Rolling Stones: No Security. Producer: The Glimmer Twins. Virgin Records.

Håret i popmaskinen
*Det kunne man næsten sige sig selv. Efter en langsom, men sikker succes med det hjemmelavede 'mig-og-min-spanske guitar' album Pieces Of You om sin turbulente, camper-vagabonderende barn- og ungdom har Jewel Kilcher fået håret i popmaskinen. Madonnas producer gør hendes små, intime sange lige så lækkert overfladiske som coverets bud på en ny Calvin Klein-annonce. Nu lyder Jewel først og fremmest som en sexet Suzanne Vega med country-appeal.
Jewel: Spirit. Producer: Patrick Leonard. Atlantic/Warner.

Hverdagstragisk pop
*Evighedskonfirmanden, der en overgang var tæt på at skrive rockhistorie med sine Modern Lovers, er blevet 47, men synger så naivt som en teenager. Og dog. Efter en ufokuseret karriere lyder han mere sammenhængende end længe, og mindre som sit barnligt ubekymrede alter ego. Sangene er deres mundrette gamle pop-selv, og nogen stor sanger bliver han aldrig, men "Love Me Like I Love", "Hello From Cupid" og "If She Don't Love Me" handler om den bundløse, café-anonyme ensomhed, der gemmer sig bag smilet. En personlig tragedie forklædt som et skuldertræk, et sikkert refræn og et kejtet dansetrin.
Jonathan Richman I'm So Confused. Producer: Roc Ocasek. Vapor Records.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu