De socialdemokratiske partier i hele Europa ønsker et stadig tættere økonomisk samarbejde - selv om skattepolitikken. Men socialdemokraterne i Danmark er afvisende - det er jo bare retorik, siger næstformanden
De europæiske Socialdemokratier vil harmonisere skattesatserne i Europa. Målet er, at EU skal udvikle sig til et socialdemokratisk mønsterprojekt, der kan sikre stigende beskæftigelse gennem fortsat vækst.
Finansministrene fra de 11 socialdemokratiske regeringer har derfor mødtes flere gange i løbet af efteråret for at udforme et nyt fælles principprogram. Resultatet er et papiret Den Nye Europæiske Vej, der udråber EU som svaret på globaliseringens kaotiske trusler mod nationalstaten.
Projektet bærer præg af bl.a. den britiske regerings selvsikre retorik. Men Socialdemokratiet i Danmark kan og vil ikke ride med på den europæiske begejstringsbølge.
Partiets næstformand, Lene Jensen afviser principprogrammet, som et udtryk for en forskel i politisk sprogbrug i EU-medlemslandene.
"Der er en verden til forskel i retorikken mellem de europæiske lande. Jeg kan forsikre, at der hverken er et ønske i Socialdemokratiet eller et behov i Europa for at harmonisere indkomstbeskatningen," siger Socialdemokratiets næstformand, Lene Jensen til Information
Det kan da godt være, at man om mange, mange år vil samstemme virksomhedsbeskatningen i Europa - og det er jo en lidt anden ting. Under alle omstændigheder er det noget, der er fremtidsmusik i et omfang, så det vil være landsskadelig virksomhed at skrive om det i avisen," mener hun.
Tryg forandring
Formanden for Socialdemokratiets ungdomsorganisation (DSU), Morten Bødskov, er mindre tilbageholdene over for tanken om et tættere økonomisk samarbejde mellem de socialdemokratiske regeringer i Europa. Han mener ikke, at det nye fælles principprogram er udtryk for et sporskifte.
Tværtimod fremhæver han, at Socialdemokratiet altid søgt at få indflydelse dér, hvor beslutningerne træffes.
"Udfordringen i de kommende år er at skabe det, jeg vil kalde en "tryg forandringsproces. Vi må forsøge at omstille vores velfærdssamfund til de udfordringer, en stadig mere samarbejdende verden, stiller os over for. Men vel at mærke uden, at befolkningen samtidig mister den grundlæggende tillid til vores velfærdssamfund," siger Morten Bødskov fra DSU.
"I dag har vi det store problem, at alle de vælgere, vi forsøger at tilgodese, flygter over til Dansk Folkeparti. Det er f.eks. irriterende, at de mennesker, som fik bedre vilkår med pinsepakken, ikke selv har forstået effekten."
"Vi har et formidlingsproblem i Socialdemokratiet. Pinsepakken var nemlig udtryk for en klassisk socialdemokratisk politik: At tage fra dem, som har meget og give til dem, der har mindre," siger han.
"Vores vælgerskare er blevet betydelig mere fragmenteret. Og derfor kan det nogle gange godt være svært at se sigtepunkterne i vores politik. Alligevel må man konstatere, at vi faktisk allerede har gennemført de reformer, som både Gerhard Schröder i Tyskland og Tony Blair i Storbritannien først skal i gang med nu," siger Morten Bødskov.
