Læsetid: 4 min.

Sædskildring

25. november 1998

John Irvings nyeste sædeskildring overeksponerer det seksuelle

NY BOG
Hvad er en victoriansk roman? Henholder man sig til undertitlen på en af de bedste, William Thackerays Vanity Fair (1848), er det "en roman uden en helt." I en victoriansk roman er det sjældent hovedpersonen, som er det interessante, men alt det udenom - alt det, som omgiver den gerne lidt blege og personlighedsneutrale protagonist.
Amerikaneren John Irving er den nutidige forfatter, som mest konsekvent skriver videre i traditionen fra dengang Thackeray, Trollope og Dickens bredte sig ud over det engelske samfund, høj som lav, rig som fattig. Passende er det derfor også, at Irving i reglen lader sine bøger udspille sig i New England; og passende er det, at netop Thackeray har leveret epigrammet til den nyeste, Enke i et år. Samt at Vanity Fair citeres i bogen, sammen med Trollope og George Eliot.
Som sine victorianske forgængere er Irving ikke det stramme, logiske plots mand; der fortælles lidt her og lidt der, og Irving er ganske klar over, at denne strategi over for romanproduktion står og falder med interessen for personerne, situationerne, miljøerne, kort sagt - det interessante. Komikken har altid været John Irvings foretrukne virkemiddel, sammen med en sund interesse for kønspolitiske spørgsmål, forfattergerningen selv, og sidst, men ikke mindst, seksualiteten.

Romanen i romanen
I gennembrudsromanen Verden ifølge Garp fra 1978, et vidunderligt stykke amerikansk fantaseren som Irving forgæves har forsøgt at overgå lige siden, gik disse elementer op i en højere enhed; faktisk kunne man stykke Enke i et år sammen af mange af de samme komponenter som Garp: skole- og universitetsmiljøer i New England; børn med kun én forælder; familier udsat for tragiske ulykker (også denne gang børns død i en trafikulykke); kvinder og mænd i bestandig tiltrækning og frastødning under misundelsens og begærets auspicier. Og unge mennesker på vej mod forfattergerningen: Enke i et år har syv gennemgående frontpersoner, hvoraf de fire er forfattere, den femte journalist og den sjette forlagsredaktør. Den syvende er politibetjent, men tager så revanche ved at læse alle de andre.
Der er derfor masser af referater af ikke-eksisterende romaner i Enke i et år, samt et gammelt Irving-trick: romanen-i-romanen, kapitler af de bøger, som personerne skriver.
Med en løs og gennemsigtig hovedperson - Dickens' David Copperfield er her den fuldendte forgænger - kan forfatteren frit bevæge sig rundt i allehånde mærkværdige miljøer, fordi hovedpersonen ikke fylder nok i landskabet til at stille sig i vejen. I Garp var det således bryderholdets mandemytologi og 70'ernes ekstreme feminisme, som Irving malede ind i billedet, i den meget vellykkede Æblemostreglementet - som Irving også sender en hilsen i Enke i et år - var det abortproblematikken, som blev grundigt undersøgt.
Enke i et år forsøger sig med to andre temaer: kærligheden mellem en yngre mand og en ældre kvinde på den ene side, prostitutionsspørgsmålet på den anden. Den ene synsvinkelbærer er Eddie, en vag og kejtet forfatter, som lever i erindringen om det kærlighedsforhold han som 16-årig havde til den dengang 39-årige Marion. Den anden er Marions datter Ruth, som var fire år gammel da Eddie og Marion udførte deres hede romance, og som senere i livet er den berømte romanforfatter, der kommer i nærkontakt med luderne i de Wallen-kvarteret i Amsterdam.

Seksuelt brændpunkt
I det hele taget er det symptomatisk, at Ruth under et ophold i Holland stort set udelukkende beskæftiger sig med porno og ludere, for alle romanens temaer samles med det seksuelle som brændpunkt. Enke i et år er en sædeskildring, som nærmest kun interesserer sig for det usædelige. Og når sex i sig selv skal være udgangspunkt for det interessante, skal der alvorligt fantasiarbejde til.
Romanens første del, som foregår i 1958, fortæller historien om Marion og Eddie. Anden og tredje del springer til 1990 og 1995, hvor Ruth, som bliver enke i et år, forsøger at finde hoved og hale i sit liv. Hun er omgivet af en lille kreds af venner, deriblandt Allan, som redigerer hendes bøger, veninden Hannah, og Eddie, som har skabt sig en lille karriere på at udgive tyndt fiktionaliserede versioner af kærlighedshistorien mellem Marion og ham.
Det har altid været karakteristisk for Irving, at han udfylder sine personer med detaljerede seksualhistorier. Men de har også været udfyldt med andre ting, som regel. Denne gang er det gået for vidt. Fra første til sidste side er sex det vigtigste, betydeligste, mest afgørende tema for personerne og for fortælleren. Der er eksplicitte scener, javist, men ikke noget værre end at enhver, der har læst romaner de sidste 50 år, kan føle sig aldeles tryg. Det er snarere den massive seksualisering af forholdene mellem mennesker, som i det mindste forekommer denne anmelder temmelig anmassende.
Men hvad man ikke kan frakende Irving er den umiddelbare charme, hans prosa lyser af. Han skriver så ukompliceret, at det næsten bliver for meget af det gode med overkorte sætninger og insisterende gentagelser. Det har aldrig været hårdt arbejde at læse John Irving, og selv om det komiske denne gang er mindre vellykket end i flere af de tidligere romaner, er det stadigvæk en fornøjelse at læne sig tilbage og lade bogen gøre arbejdet. Klart bliver det efterhånden, at det eneste, denne roman egentlig vil, er at underholde - og det gør den ganske professionelt, hvis man kan udholde frekvensen af samlejeovervejelser og kønsorganssamtaler.
Enke i et år er derfor ikke på niveau - hverken med Irvings tidligere produktion (først og fremmest Garp, men også Æblemostreglementet og Hotel New Hampshire er bedre romaner), eller med de victorianske forgængere. For Dickens og især Thackeray førte en langt skarpere skalpel gennem deres tids samfund, langt mere komisk, satirisk og parodisk. Det kan Irving også gøre, ved vi. Men Enke i et år spiller - desværre - på alt for få tangenter.

*John Irving: Enke i et år. Oversat efter 'A Widow for One Year' af Jan Hansen. 534 s., 298 kr. Lindhardt og Ringhof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu