Læsetid: 2 min.

Samfundet som kommunikationssystem

14. november 1998

Manden, der ville rekonstruere samfundsteorien, Niklas Luhmann, er død

NEKROLOG
"Alt kan være anderledes, og næsten intet kan jeg ændre," skrev den tyske sociologi-professor Niklas Luhmann i 1968. Han ville ikke ændre samfundet, blot dets beskrivelse af, hvorledes det beskriver sig selv: Luhmann ville ændre samfundsteorien. Han ville oplyse den og afklare den. Og det gjorde han, teoretisk set mere omfattende, afrundet og afsluttet end nok nogen anden før ham.
Luhmann døde fredag den 6. november. Han, der var født i 1927, afsluttede sidste år sit tredive år lange projekt med at rekonstruere samfundsteorien fra grunden, idet han udgav sit to-binds hovedværk Samfundet i samfundet (Die Gesellschaft der Gesellschaft). Værket var på 1164 sider.
Luhmanns enorme forfatterskab fordelt på over 50 bøger og mere end 400 artikler består til dels af værker, der med deres begrebsligt-teoretiske præcision, klarhed og originalitet allerede er hovedværker i samfundsteorien, således f.eks. Sociale Systemer fra 1984, der ligesom det tidlige lille værk Tillid snart udkommer på dansk på Hans Reitzels Forlag.
Med afslutningen i 1997 havde Luhmann imidlertid præsteret en sådan kraftanstrengelse, at han pådrog sig en nervesygdom, der tog sådan på hans kræfter, at han aldrig kom sig. Ikke desto mindre efterlod han sig tre færdige upublicerede manuskripter om Samfundets Politik, om uddannelsessociologi og om organisation.

Kommunikationsteori
Luhmann beskriver samfundet som kommunikationssystem. Det er ikke muligt at kommunikere om alt på én gang, sagde han. Så det gjorde han på tre niveauer.
For det første på et niveau, der besvarer en lang række filosofiske problemstillinger, idet mening blev forstået ud fra kommunikationens selvreference.
For det andet i en teori om de uddifferentieringer af systemer for kommunikationer, der er kodet som ret, kunst, politik, økonomi, kærlighed, videnskab, uddannelse og organisation, og som har ført til dannelsen af det moderne (verdens)samfund. Om hvert af disse delsystemer har Luhmann skrevet mindst ét større værk. Og det er også på dette niveau, han empirisk udarbejdede sin historisk baserede analyse af de semantikker om ret, etik, individualisering, stat, politik, kærlighed etc. der har præget moderniteten.
For det tredie har Luhmann udviklet analyser af mere aktuelle problemstillinger, som eksempelvis de økologiske risici, der er knyttede til systemdannelsen. Med en utrolig skarphed kunne han her fange ironien i det moderne samfunds paradokser.

Flere gange i Danmark
Luhmann fik fra begyndelsen af 1970'erne en afgørende indflydelse på Jürgen Habermas, med hvem han fortsatte en debat, der med Luhmanns død ikke kan siges at have fået sin afslutning, da Habermas' kritiske teori endnu mangler at vise hvilke konsekvenser, der må trækkes af Luhmanns mange analyser fra 90'erne.
Mens Luhmanns forskningsprogram var yderst ambitiøst, var han som person upretentiøs og beskeden.
I modsætning til Habermas var han ikke formidler af en bestemt intellektuel tradition, han skabte den selv og arbejdede tilbagetrukket, men passioneret med sine over 100.000 skrivekort fordelt i de kassetter, som siden 1952 var motoren i Luhmanns legendariske produktivitet.
Luhmann har gæstet Danmark flere gange, og anvendelsen af hans systemteori har været stærkt stigende siden slutningen af 1980'erne. Det gælder ikke kun sociologi, men også områder som pædagogik, retslære, filosofi, idéhistorie, teologi og æstetik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu