Læsetid 12 min.

Sidste mand på Proms

14. november 1998

Medarbejderne på Proms kemiske fabrik var i den grad solidariske med deres ledelse, fortæller tidligere formand Geert Jensen, der ene mand lukker og slukker, før de 3500 ton giftigt affald køres væk

Virksomheden H. og C. Prom Kemi Aps stoppede sin drift den 21. april 1997 og blev i skifteretten i Vordingborg den 2. maj samme år erklæret konkurs.
Festen var forbi for fætrene Henrik og Claus Prom, der havde fået et enestående kapitel i dansk industris historie i arv fra deres fædre. Det var det kemiske vidunderbarn Per Prom, der i 1960 tændte op under de første kolber på Proms Kemiske Fabrik på den lovende adresse Udsigten 1 i landsbyen Viemose i Storstrøms Amt. Broderen Lasse tog sig af det forretningsmæssige, og under den konstante fremgang fra starten og til sidst i 70'erne opkøbte man grundene omkring fabrikken med henblik på senere ekspansion.
Omkring 1979 påbød miljøstyrelsen Prom at søge miljøgodkendelse, hvilket den fik i 1982. Men noget var tilsyneladende af lave på Prom. Fra midt i 80'erne blev virksomheden en voksende torn i øjet på det naturskønne Storstrøms Amt. Efter et årti med stribevis af politianmeldelser og amtslige påbud, grundet bl. a. ulovlig affaldsdeponering, blev det ved målstregen miljøklagenævnet, der skred ind med påbuddet om driftsstop.
Festen var forbi for Proms, men halvandet år senere, i november 1998, er regningen på fjernelse og destruktion af 3.250 tons kemikalieaffald på henad 16 millioner kroner stadig ikke betalt.
Information tog til Viemose for at tale med den sidste mand på Proms, tidligere produktionsformand på virksomheden Geert Jensen, der i dag er ansat af amtet som opsynsmand på den arbejdsplads, der i 13 år var hans anden familie.
Hvad var det, der gik så rivende galt på Proms? Det har Geert Jensen ikke noget skudsikkert bud på, men under et par timers rundvisning på det spøgelsesagtigt øde fabriksområde gav han alligevel et par bud. Vi lader dem stå som de faldt en novemberdag mellem hentærede gifttromler på Udsigten 1 i Viemose.

Udvidelsen
"Alt her på virksomheden kan nedbrydes og brændes i en ovn. Så er der ikke mere. Der bliver lidt aske tilbage og det er så det. Hvis en af tromlerne lækker, er det ganske harmløst. Der er ingenting, der er ufarligt, men som det står her er det ikke til fare for nogen. Selvfølgelig er det ikke smart, at det ruster igennem. Så skal de jo håndteres endnu engang. Det koster jo. Mandskab og emballage. Vi har gået lagrene igennem flere gange."
"Kemi er fantastisk sjovt, eller ikke sjovt, men fascinerende. Det er spændende. Når man aldrig har haft noget med det at gøre, og så bliver smidt ind i det. Der var bare kul på, og så det at være her hele tiden. Vi arbejdede også i weekenden, og det gik fantastisk for virksomheden i mange år. Den voksede ved knopskydning, anlæg for anlæg."
"Men hvis man saver den gren over, man sidder på, så går det galt. Det gælder for alle mennesker. Og som jeg ser det, så begyndte det at gå ned ad bakke for Prom, da man blev tvunget til at sælge den engelske fabrik til sin største kunde, ICI i England. De købte fabrikken, og så behøvede de ikke købe af Prom. Man trappede ned over to-tre år, og så var salget af Promex slut."
"Det er ikke så nemt at opføre en virksomhed et andet sted, for mentaliteten er en anden. Det er dér, det går galt, omkring 1994. Rødby kommune nægtede jo at lade fabrikken opføre. Man fik ikke lov til at udbygge dernede. Man skulle ellers tro, en fabrik var en kærkommen ting dernede. Med al den arbejdsløshed. Men de sagde nej. Og så blev man tvunget til at flytte fra Danmark. Og siden dengang er det gået stille og roligt ned i afgrunden. Så på en måde startede det med, at Rødby ikke ville have fabrikken. Man var afvisende, i stedet for at gå ind og samarbejde og løse problemerne som de kom."
"Man må forstå, at Prom-brødrene i mange år ikke opfattede affaldet som sådan. Det var materialer, der fik lov at ligge i nogen tid med henblik at det kunne indgå i produktionen igen, eller at man kunne finde en anden måde at udnytte det. Der kunne jo ske at komme penge ud af det. Og det er klart, at det blev for dyrt at skaffe sig af med det, da det begyndte at køre skævt med fabrikken i England. ."

Formanden
"Mit job var at sørge for at engagere medarbejderne i det, de laver. Sørge for, at de bliver selvstændige individer, i stedet for at der render 20 rundt, som alle sammen spørger, hvad gør vi nu, hvad gør vi nu, hvad gør vi nu. Man skal engagere sine medarbejdere, ellers er man jo ligeglad. Så kan man lige så godt stå og skovle jord et sted. Hvis ikke du sørger for at rose og sige jamen det er godt, og det dér er noget lort. Man skal engagere medarbejderne i at lave nogle ting. Så er det 10 gange bedre for alle parter. Jeg får det lettere ved at ansvaret er lagt over på dem, kan man godt sige, på en måde. De føler sig ansvarlige for at lave et ordentligt produkt. Så længe de gør det, er det bare nemmere for mig. Så skal jeg bare sørge for, hvis der opstår problemer henad vejen, af den ene eller den anden art, så prøve at løse dem."
"Med medarbejderne var det sådan, at der var ikke nogen, der udtalte sig. Selv om pressen stod lige udenfor, så talte man ikke med dem. Overhovedet ikke. Det var ikke noget, vi havde fået besked på. Man udtalte sig ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men man udtalte sig ikke. Der var en meget stor solidaritet. Meget stor endda."
"Det med at komme af med affaldet lå mere på laboratoriet og ledelsen, hvad man kunne gøre med det. Det var ikke, hvad vi andre sådan set havde med at gøre."
"Produktionen kørte hele tiden, så der kunne komme penge til virksomheden. Men man sprang ikke over hvor gærdet er lavest med sikkerheden. Der var masser af sprængfarlige ting, du har benzin, du har sprit, du har tuloin og hvad ved jeg - selvfølgelig er det eksplosionsfarligt, men sådan er det jo. Hvis du skal se, om du har benzin i bilen stikker du jo heller ikke en tændstik ned i tanken for at se. Alting med omtanke.

Familien
"Proms fabrik var en lille familie. Vi holdt mange fester og jubilæer. Folk på egnen sagde, at man lavede sådan en god glögg på Proms. Vi havde jo 40.000 l finsprit. Men det var kun laboranterne der havde nøglen til spritskabene, så det....
"Men det har været hårdt for Proms. Det var jo deres livsværk. Frygtelig hårdt. Hvis jeg havde nogen personlig mening om det, der skete, ville jeg ikke sige den til nogen. Som det er nu, er jeg ansat af amtet, så min mening giver jeg ikke til kende i den forstand. Jeg vil aldrig nogen sinde fortælle andet end det, jeg fortæller her, om produktionen og sådan. Jeg ville føle, at jeg faldt Prom i ryggen. De har behandlet mig godt."
"Der var vist også noget med nogle penge, der forsvandt til England sammen med Prom, men det kender jeg ikke noget til. Jeg kan godt forstå, han ikke kommer hjem til Danmark, når han er truet med fængsel og det ene med det andet."

Produktionen
"Prom var en enestående dansk virksomhed. Den havde ingen konkurrenter herhjemme. Man lavede halvfabrikata til nervemedicin, midler mod depressioner, midler mod svamp, og penicillin, og svampebekæmpelse i træbeskyttelse, det var promex. Der var bentylpenicillin og fenylpenicillin. Det blev brugt til så mange ting. Størsteparten var til videre forarbejdning andre steder. Bensal, som er et middel, som man arbejder videre på til depressioner og nervemedicin, eller hvad man skal kalde det. Men man havde hele tiden nye ting, og det er svært, hvis ikke man har en kæmpe indtægt, men efter konkursen var det ikke godt ... du har intet. Du kan låne på fakturaen, det er de midler, du har. Og det siger sig selv, at alt det affald, der skulle fjernes, det gør jo, at så kommer man jo... det kunne man ikke dér. For man overtog jo affaldsbjerget."

Proms
"Per Prom, der startede det hele, var fantastisk dygtig. Man må nok sige, det var et meget familiestyret foretagende. Der har så været nogle administratorer udefra, det var kreditorerne, der satte dem på, men det kom man ud af igen, og familien kom tilbage til magten."
"Da det begyndte at gå ned ad bakke, blev der ikke af den grund et dårligere klima i virksomheden. De var altid gode ved medarbejderne. Selv i den sidste periode, hvor det ikke så godt ud, kunne man altid gå ind til chefen hvis der var problemer med penge f.eks. Sådan var der på Prom. Der var ikke så meget pjat. Man var rimelig god over for medarbejderne. Det må man sige. Rimelig god løn. Når man snakker med folk bag efter, kan man godt se, at der er problemer med at opnå den løn andre steder."
"Hvis man f.eks. arbejdede i weekenden, så doblede de bare lønnen op. Men fortjenesten var også god - et kilo promex kostede 22 kr. at fremstille, alt inklusive, og det blev solgt til bl. a. ICI for 45 kr. kiloet. Grunden til den nye fabrik var, at Prom slet ikke kunne følge med efterspørgslen. ICI ville have dobbelt så meget Promex. Ja, tre gange så meget. Og da Prom ikke fik lov til at udvide i Danmark, var de nødt til at bygge fabrik i England. Og så gik det galt. Man blev tvunget i knæ, og ICI købte forretningshemmeligheden og hele fabrikken. Så var der jo ikke så meget tilbage i virkeligheden."

Medieopmærksomheden
"Der har været enormt meget fokus på virksomheden, og også meget fantasi. Fantasi fra befolkningen på grund af uvidenhed. Man havde nogle ideer om, hvor farligt alting var, men det viser sig så, efter at dykkere fra Storstrøms Amts miljøsagkyndige har været og taget billeder et par meter fra affaldsbunken, at der er både ålegræs og alt muligt. Så helt galt kan det jo ikke have været. Og når sådan nogle uafhængige miljøorgansisationer var der, ja, så var hele havbunden øde kilometer derfra. Og de andre går ned og ... der er billeder af de ting. Hvor ålegræsset står ligeså fint. Hvad skal man så tro på?"
"Man tog billeder af begravelser med folk, der døde af kræft på grund af Proms. Det er fuldstændig galt, det er fantasi. Virksomheden har altid været lukket overfor pressen. Hvis de fik lov til at komme ind og fotografere, gik de kun efter de negative billeder. Man tog billeder af de rør, der stod udenfor og udskilte en mørk væske. Det kan man filme, og så snakker man om udløb. Men det har ikke en skid med udløb at gøre. Man roder tingene sammen - og det er også derfor, alle tror, det er livsfarligt at være her. Men der er mennesker, der har boet her i 30 år."
"Engang kom Ugens Rapport kørende ind på fabrikken. De ville gerne have nogle billeder, og så er det nemmeste jo at køre ind uden at spørge. Dér røg der vist nok en svensknøgle ud af et af vinduerne. Det var en af mine kolleger, der blev ret sur."
"En anden gang kom en journalist fra Danmarks Radio herned, og da han kom ind på fabrikken, sagde han, 'der lugter ligesom i min bil.'"
"Det var ikke så underligt, for en af kollegerne havde været ude og hælde fenyl under gulvtæppet i bilen en anden gang, han var på fabrikken."

Affaldet
"Affaldet, det går langt tilbage. Der ligger et stort bjerg hernede med 5-600 ton - det kunne man engang få brug for. Man kunne sælge det til Norge, hvor det blev brugt som brænde. Vi har fyret med det her i mange år. Vi havde købt udtryr til, at det skulle bearbejdes, så man kunne fyre med det, men det blev så også forbudt. Derfor ligger dét her endnu, eksempelvis."
"Der er også et stort spring fra, hvad der var affald da virksomheden lukkede, og hvad man har opgivet det til senere. Meget af det var blevet brugt i videre produktion eller genanvendt. Det brugte vi meget."

Regningen
"Jeg kan da godt forstå, at Storstrøms Amt inviterer Sven Auken herned. Det koster jo penge at rydde grunden, så hvis han vil hjælper med at betale, er det da alletiders. Det er da også kun rimeligt at man prøver at få de øverste i Danmark til at se på, hvor galt det ser ud, så de kan hjælpe med regningen. Det er kun rimeligt. For det var dem, der lukkede fabrikken."
"Hvis ikke de havde gjort det, så vil jeg tro, at Proms havde fået ryddet tingene selv. Der var i hvert fald papirer på, at man skulle sætte seks mio. af på en konto til at fjerne affald for. Hvis de havde fået lov, så var der en stor kemikoncern, der ville være gået ind, og have været med i en oprydning, og bag efter producere nogle ting. Det var ikke fordi, man ikke gjorde noget for at rydde op. En del affald kunne fyres væk, og resningsanlægget som sådan ... man rensede med vand, og vandet går til rensningsanlægget og så udfældes NDT syrerne dernede. Dem sugede man op igen og opløste og kogte og filtrerede, og på den måde blev det brugt igen, og på den måde fik man det langsomt ind i produktionen igen. Sådan var det med mange ting. Svovlet blev genbrugt. Vi havde nogle kæmpe skrubber herude, luftrensesystemer, et meget stort luftrensesystem, hvor du optager noget vand og væske og svovlbrinte. Det optog man i en væske, og målte så på den væske, hvad indhold det havde af forskellige komponenter, og så tilføjede man de ting. På den måde var det genbrug, kan man godt sige."
"Men selvfølgelig var der ting man ikke kunne genbruge. Masser af ting."

Forsøgene
"Mange af tingene der er her, er jo fra gammel tid, fra forsøgsproduktion. Hvis du finder på et nyt produkt og skal starte det op, er det ikke bare at hælde noget i en gryde og sige: røre, røre, og det var så det. Selv om man har prøvet det utallige gange på laboratorier osv., så kan det nemt gå galt. Det er nemt at stå og rode i et bægerglas, men når man skal ud og bundfælde det på en stor beholder, så kan det måske ikke komme der, fordi der er sket et eller andet. Det er blevet stift eller hvad ved jeg. Det er noget sart noget."
"Der var en forsøgsafdeling. Nu laboratoriet, det er fuldstændig splittet ad. Der er ikke noget laboratorium længere, for det er splittet ad og solgt til nogle unge studerende inde i København, som er kemistuderende på den ene eller den anden måde, og som læser til noget a la kemiingeniør, og som har fået opsnuset, at her var noget billigt laboratorieudstyr. De har startet noget, som de nu skal have godkendt. De fik glasudstyr og stinkskabe for en formue. For uvedkommende er det værdiløst, men med alt det udstyr dér kan de lave nogle forsøg, og de er nogle stykker, der er gået sammen og skyder nogle penge i det, og så bygger de et laboratorium op efter alle kunstens regler med det hele, ikke, og så kan de genbruge det udstyr, og lave nogle forsøg, og samtidig undervise nogle andre, unge kemistuderende så de kan lave nogle andre forsøg end lige netop dem, man kører på universitetet. Det synes jeg er helt fint. Det var sådan Prom startede i sin tid, det er der slet ingen tvivl om."

Den 1. juni 1999 udløber Geert Jensens kontrakt som opsynsmand i Storstrøms Amt. Ca. 50 mennesker blev fritstillede da H. og C. Prom kemi lukkede sidste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu