Læsetid: 3 min.

Skat på regnvand

2. november 1998

Brug af regnvand til toilet og tøjvask bliver lovligt. Men samtidig er kommunerne blevet indskærpet, at de skal opkræve afgift for regnvandet

Brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask bliver nu lovligt. Men afgift for spildevandsrensning slipper regnvandet ikke for.
Tværtimod, så har Miljøstyrelsen netop indskærpet over for kommunerne, at de skal tage penge for regnvand brugt i husholdninger.
"Med afgiften er det slet ikke rentabelt at bygge et regnvandsanlæg, og så kommer der ikke flere" siger ingeniør Aage Johnsen, der har stået bag opførelsen af flere regnvandsanlæg, som er godkendt ud fra en dispensation.
Han ser ikke megen fidus i, at anlæggene nu officielt bliver lovlige, hvis ejerne skal betale de omkring 13 kroner pr. kubikmeter i spildevandsafgift for noget vand, de ellers får gratis.
"Så vidt jeg er orienteret, så er Danmark det eneste land i Nord-europa, der gider at sætte hele bureakratiet i sving, for at få opkrævet afgifter på sådanne anlæg," siger Aage Johnsen og peger på at der bare i Hamburg er opført omkring 1.500 regnvandsanlæg.

Århus kræver afgift
De fleste af Danmarks omkring 100 regnvandsanlæg er i dag fritaget for spildevandsafgiften. Men Miljøstyrelsen har netop indskærpet reglerne over for kommunerne - og de siger, at regnvand i husholdningerne også skal pålægges spildevandsafgift.
Nogle kommuner har vendt det blinde øje til og lader som om, at anlæggene ikke eksisterer, mens kommuner som Herning, Fredericia og København gerne vil fremme regnvandsanlæg, og derfor helt eller delvist undlader at opkræve den rent kommunale afgift - trods reglerne.
Men Århus har netop skiftet det blindes øjes politik ud med et krav om, at regnvandsanlæg fremover skal betale afgift.
Når andre kommuner ser stort på de overordnede retningslinjer, er det fordi, de ser fordele i regnvandsanlæg.

Fordel for miljøet
Fredercia fritager for en del af afgiften, da regnvandsanlæg er med til at forsinke belastningen af rensningsanlæggene, når det regner.
Når en del af regnvandet ender i tanke til toiletskyl eller tøjvask, løber der mindre vand urenset ud over kanten af rensningsanlæggen ved kraftige regnskyl.
Ingeniør Aage Johnsen peger på andre fordele. Trækket på grundvandet bliver mindsket, da regnvand kan erstatte 22 procent af en husstands vandforbrug. Og der skal bruges mindre mængder vaskepulver til det bløde og kalkfrie regnvand ved tøjvask.
"Derudover er den slags anlæg med til at øge folks miljøbevidsthed," mener Aage Johnsen.

Afgifter i udvalg
Hensigten med at lovliggøre regnvandsanlæg er da også, at efterleve den store folkelige interesse for byøkologi, understreger kontorchef Aase Lynøs fra Miljøstyrelsens vandforsyningskontor, der med Boligministeret er ved at lægge sidste hånd på den nye bekendtgørelse, der gør op med årtiers regler om, at kun vand af drikkevandskvalitet må komme indenfor en boligs fire vægge.
Men afgiftsproblematikken indgår ikke i dette arbejde. Den ligger et helt andet sted i Miljøstyrelsen.
"Flere kommuner har været i tvivl om reglerne, så de er nu præciseret, men ikke ændret på nogen måde," siger ingeniør og sagsbehandler Vibeke Plesner fra styrelsens ferskvands- og spildevandskontoret, om baggrunden for, at reglerne netop er indskærpet.
Sideløbende er et udvalg ved at se på, om spildevandsafgiften skal opkræves på en anden måde. Og i det arbejde indgår, om regnvand engang i fremtiden skal fritages fra afgift.
"Udvalget er ikke enige på det punkt, så det er ikke til at forudse, hvad det ender med at anbefale," siger Vibeke Plesner, der regner med, at udvalget er færdigt med sit arbejde i løbet af foråret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her