Læsetid: 3 min.

Skatteparadiser får Labour-kniven

7. november 1998

En kommende rapport anbefaler skrappe reguleringer af de britiske offshore centre - bl.a. Kanaløerne og Isle of Man - men det kan blive svært at få nye regler indført

LONDON - Den britiske regering planlægger et frontalangreb på de offshore skatteparadiser, som opererer i ly af deres status som 'Crown dependencies', Storbritanniens 'afhængige områder', for eksempel Isle of Man og Kanal-øerne.
En gruppe i finansministeriet under ledelse af embedsmanden Andrew Edwards er blevet bedt om at komme med en rapport om offshore centrene og anbefalinger til, hvordan der kan ryddes op. Rapporten er endnu ikke offentliggjort, men hovedanbefalingerne er blevet lækket til pressen.
Ifølge The Guardian består de i hovedsagen af mere gennemsigtighed i hvad der foregår, samt bedre regulering af og opsyn med de advokater, revisorer, konsulenter m.v., som opererer i de pågældende områder.
For eksempel anbefaler rapporten, at offshore registrerede virksomheder skal offentliggøre deres regnskaber, og at deres investorer skal dækkes af et forsikringssystem. Ligeledes skal der oprettes registre over investorere bag og bestyrere af de såkaldte 'trust fonds' - forvaltningsfonde - samt de mennesker, som modtager afkast fra dem.
Andre anbefalinger er, at reglerne vedrørende hvid- vaskning af penge skal strammes op hvad de pågældende områder allerede er begyndt på. Desuden skal det gøres obligatorisk at samarbejde med de britiske skattemyndigheder, typisk hvis de efterforsker skattesnyd og -unddragelse.
Et særligt system på kanaløen Sark, hvor indbyggere agerer som stråmænd i bestyrelsen for skuffeselskaber i hundredevis skal ifølge rapporten lukkes ned.

36.000 milliarder kroner
Rapporten indeholder også en række vurderinger af offshore aktiviteternes omfang. I alt 6.000 milliarder dollar - ca. 36.000 milliarder kroner(!) - menes at være anbragt off-shore.
Rapporten vurderer, at det svarer nogenlunde til en tredjedel af værdierne hos de velhavere, som kan finde på at anbringe deres penge og interesser på den måde.
De britiske offshore centre står kun for mellem fem og ti pct., dvs. op til 400 milliarder pund - ca. 4.240 milliarder kroner - siger rapporten ifølge The Guardian. Det beløb er dog stadig enormt. Det svarer til over halvdelen af Storbritanniens bruttonationalprodukt, som i 1995 var på 604 milliarder pund - ca. 6.420 milliarder kroner.
Alene 163 milliarder pund - ca. 1.728 milliarder kroner - står på bankbøger, men langt større værdier ligger i de hemmelige forvaltningsfonde.
Rapporten, som er bestilt af justitsminister Jack Straw, vil blive offentliggjort senere på efteråret, hvorefter det er op til regeringen at opfordre de afhængige områders egne lovgivende forsamlinger til at følge op. Tvinges kan de i realiteten ikke. Og det er på ingen måde givet, at de vil være samarbejdsvillige.
"Jeg tror, at modstanden vil være så voldsom, at effekten ender med ikke at blive så stor," siger Per Troen fra det britiske advokatkontor Osborne Clarke om rapportens anbefalinger.
"De prøver på den ene side at vise folk, at de tager dette her alvorligt. På den anden side ved de godt, at hvis de indfører meget skrappe regler, farer pengene til Schweiz eller et andet oversøisk sted," siger han.
Det kan også blive svært at overbevise f.eks. Guernsey og Jersey om, at de skal stramme op, når EU-landet Luxembourg opererer med udstrakt bankhemmelighed, og EU-landet Irland har oprettet sit eget offshore finanscenter i området Dublin Docks. Kravet om stærkere regulering på de britiske offshore centre vil sagtens kunne kobles sammen med kravet om, at EU strammer op. Ellers er der jo tale om forskelsbehandling.

De 'snavsede' penge
Helen Hatton fra Isle of Mans finansielle tilsynsmyndighed mener dog ikke, der er grund til at være bange for skrap regulering, for det er kun de 'snavsede' penge, der flytter efter, hvor reglerne er slappest.
"Hvis jeg skulle finde et sted at investere mine pensionspenge, ville jeg netop lede efter et sted med stærk regulering. Men hvis jeg skulle vaske nogle penge hvide, ville jeg se mig om efter et sted med lempelig regulering, dårlig kommunikation, tids-zoner hvor en efterforsker ville skulle stå op klokken fire om morgenen for at komme i kontakt med nogen og al den slags ting," siger hun til Information.
"Isle of Man er nu stort nok som finanscenter til, at vi ikke behøver de snavsede penge. Men for finanscentre, der lige er startet, og hvor alle virksomhederne er små, kan det være svært at sige nej til kunder," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu