Læsetid: 2 min.

Skuffelse over sparekrav på universiteter

26. november 1998

Det Konservative Folkeparti er skuffet over, at regeringen og Venstre ikke ville være med til at give flere penge til de videregående uddannelser

De højere uddannelser får alligevel ikke flere penge til næste år.
Tværtimod vil bevillingerne til universiteterne blive beskåret med omkring 300 mio. kr - samtidig med, at anlægsbevillingerne reduceres yderligere.
Det vil derfor blive endnu sværere for de danske universiteter at optage flere studerende - uden at kvaliteten samtidig falder.
Og det er særlig Det Konservative Folkeparti ikke tilfredse med.
"Det er skuffende, at uddannelsesområdet ikke blev prioriteret højere. Men det er bestemt ikke glemt. Der mangler mange penge for at opretholde og udvikle kvaliteten på universiteterne," siger de konservatives finanspolitiske ordfører Gitte Seeberg (K) til Information.

Uambitiøst forlig
Særlig de naturvidenskabelige uddannelser har længe været under hårdt økonomisk pres på grund af færre studerende og deraf følgende mindre bevillinger.
Alene på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet skal der fyres omkring 100 forskere og undervisere til næste år.
Et problem, som flere erhvervsledere har kritiseret stærkt de seneste uger, men som regeringen og de borgerlige partier trods tidligere meldinger alligevel ikke vil gøre noget ved.
Det Konservative Folkeparti lagde oprindelig op til at investere yderligere omkring tre mia. kr. i de videregående uddannelser. men ifølge partiet kunne de ikke overtale regeringen og Venstre til at prioritere uddannelsesområdet højere.
"Den skinbarlige sandhed er, at vi ikke har prioriteret de videregående uddannelser," siger Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Anders Mølgaard. Og det har gjort de konservatives uddannelsespolitiske ordfører, Brian Mikkelsen, vred:
"Forliget er helt uambitiøst i forhold til de videregående uddannelser. Vi har løbet panden mod en mur under forhandlingerne.
Ingen af de andre partier ville bare overveje at undlade de foreslåede besparelser i bevillingerne til de videregående uddannelser," siger han.

På barrikaderne
På Københavns Universitet er rektor Kjeld Mølgaard, forundret over finanslovsforliget:
"Det vil overraske mig meget, hvis man ikke har tilført flere penge til de naturvidenskabelige uddannelser. Det kan jeg slet ikke forestille mig er rigtigt," siger rektoren. Men det er det.
"Nej, der vil ikke blive tilført flere penge til de naturvidenskabelige uddannelser," siger fuldmægtig i Undervisningsministeriet Tine Mogensen, der imidlertid fremhæver, at man regner med et stort meroptag af studerende de kommende år.
Finanslovsforliget lægger op til, at optagelsessystemet på de videregående uddannelser skal laves om.
Regeringen vil have flere studerende optaget udelukkende på baggrund af deres karakterer - gennem det såkaldte kvote et-system.

Flere studerende
Ifølge regeringens beregninger vil ændringen af optagelsessystemet betyde, at flere unge vil begynde langt tidligere på en videregående uddannelse, da de ikke længere vil have nogen gavn af at "spilde tiden" med højskoleophold og erhvervsarbejde.
I dag er det universiteterne, der selv bestemmer, hvordan de vil optage studerende, men ifølge finanslovsforliget skal Undervisningsministeren i fremtiden kunne fastlægge centrale optagelseskrav over for universiteterne og de øvrige videregående uddannelser.
Forslaget har imidlertid ikke direkte noget med næste års finanslov at gøre. Og det har fremkaldt kritiske reaktioner fra oppostionen:
"Det er uacceptabelt, at regeringen ændrer universitetsloven gennem en finanslovsaftale," siger SF's uddannelsespolitiske ordfører Christine Antorini, der mener, at finanslovsforliget vil fortærke problemerne i uddannelsessektoren, fordi regeringen vil presse endnu flere studerende ind uden at tilføre flere penge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her