Læsetid: 3 min.

Slovenien er godt kørende

10. november 1998

Nye biler, dyrt tøj og luksusvarer præger Ljubljana. Slovenien er et rigt land - også på sort arbejde

Økonomien
LJUBLJANA - I banken ligger der små chokolader til kunderne. Hos urmageren er det søde bolcher. Og i sportsbutikkens udstillingsvindue står et stort skilt med mottoet fra sportstøj-giganten Nike: Just do it!
Ude på gaden hoster kun en enkelt rusten Yugo ydmygt rundt i trafikken mellem de nyindkøbte Audier, BMW'er og Citröen'er.
Hvis et land kunne lave grimasser, ville smilet på Sloveniens ansigt være lige så bredt som den nyanlagte, sekssporede motorvej, der fører fra lufthavnen ind til centrum af hovedstaden Ljubljana.
Det går ufatteligt godt i den lille eks-jugoslaviske republik, der for blot ti år siden var en del af østblokken. I dag er landets økonomi så stærk, at Slovenien opfylder de strenge, nationaløkonomiske krav til deltagelse i den Økonomiske og Monetære Union bedre end visse af de lande, der faktisk deltager.
Hvis man kommer til Slovenien med en forventning om at besøge et østland, nedslidt og gråt i gråt, må man bruge de første par timer på et revidere sit verdensbillede.
Dømmer man alene på landets bilpark og på antallet af dyre guldsmede i centrum af Ljubljana, fremstår Slovenien som et rigere land end Danmark.
Spørgsmålet melder sig: Hvor i alverden kommer pengene fra?
"Det er en fortsættelse af et niveau, som allerede var højt i det tidligere Jugoslavien," forklarer statssekretær i udenrigsministeriet Franco Juri.
"Slovenien havde sandsynligvis den sundeste økonomi i hele østblokken, og med stærke bånd til Østrig, Italien og Tyskland havde vi et godt udgangspunkt, da landet blev selvstændigt i 1991," siger han.

Sprøjtende eksport
Forklaringen på den sunde nationaløkonomi er helt banal.
Slovenerne eksporterer, så det sprøjter.
Hårde hvidevarer, medicinalvarer og kemisk industri er nogle af de vigtigste varer i den slovenske butik. Og så hjælper det også, at Renault har valgt at placere hele produktionen af Clio-biler til Centraleuropa på en nyopført fabrik i Slovenien.
Samtidig har regeringen med fuld, folkelig opbakning indført en ekstra afgift på benzin, der er med til at finansiere det omfattende motorvejsbyggeri, der betyder meget for det bilglade folk.
På bundlinjen giver den store eksport et bruttonationalprodukt pr. indbygger på over 12.000 dollar om året - eller samme niveau som både Portugal og Grækenland. Samt en handelsbalance, der ikke går i rødt, på trods af det store privatforbrug.
Netop privatforbruget er knapt så nemt at forklare. En slovensk gennemsnitsløn ligger på godt 4.000 kroner udbetalt, og det kan være svært at se, hvordan sådan en indtægt giver slovenerne råd til at være det folk i Europa, der har den hurtigste udskiftning af bilparken.
Forklaringen er sort og hedder bijob.
"Ja, den sorte økonomi er et stort problem," erkender statssekretær Franco Juri med et træt blik, der afslører, at emnet er en varm politisk kartoffel.
Økonomer anslår, at den sorte økonomi er så udbredt, at der skal lægges 20-25 procent oven i bruttonationalproduktet.
"Det handler om, at folk vil have en høj levestandard. Derfor har mange et bijob, de fleste i landbruget," siger Franco Juri.

De små vil bukke under
Han forsøger sig ikke med skønmalerier, når det gælder de voldsomme omvæltninger, der skal ske i landbruget. Og han ved, at det vil skabe røre i en befolkning, der definerer sig selv som landbrugsnation, selv om landbruget kun udgør fem procent af bruttonationalproduktet og kun beskæftiger cirka otte procent af arbejdsstyrken.
"De fleste slovenske familier var landbrugsfamilier et par generationer tilbage. Derfor står landbruget stærkt. Det er den inderste kerne i den nationale identitet. Derfor ved vi også, at det vil gøre ondt, når de nødvendige reformer skal gennemføres," siger Franco Juri.
Dels er der alt for mange alt for små landbrug, som vil bukke under, efterhånden som det slovenske marked åbner sig, og de nationale opkøbsordninger bliver afskaffet. Dels vil mange af de sorte job forsvinde, efterhånden som sektoren bliver mere strømlinet.
"Vi må forsøge at skabe bedre betingelser for ordinære job, så den sorte økonomi kan afvikles uden for store omkostninger," siger Franco Juri.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her