Læsetid: 6 min.

Spillet om Santers stol

13. november 1998

Spekulationerne om, hvem der skal være ny formand for EU-Kommissionen er i fuld gang. I går blev Tysklands finansminister Oskar Lafontaine kastet ind i rygtestrømmen

Næppe noget kan få garvede eurokrater til at spidse øren, som rygter om, hvem der skal afløse Luxembourgs Jacques Santer som formand for EU-Kommissionen.
Der snakkes og spekuleres på livet løs i Bruxelles. Bare et enkelt eksempel: Da Information i går ringede til en kilde i Kommissionen om emnet, var vedkommende netop i færd med at printe sin egen "hemmelige liste over, hvordan Kommissionen kommer til at se ud."
Når den megen hvisken i krogene i går udviklede sig til højlydt sladder, skyldtes det, at tysk presse bragte et helt nyt emne på banen. Nemlig den nyudnævnte, tyske finansminister Oskar Lafontaine.
Efter sigende skulle tyske topembedsmænd de seneste uger have lagt følere ud i Paris for at få et indtryk af, hvordan franskmændene ville stille sig, hvis Tyskland skulle ende med at lancere en kandidat til posten som formand for de 20 EU-kommissærer.
Den umiddelbare reaktion i Bruxelles var, at rygtet om Lafontaine lugter mere af tysk indenrigspolitik end af, at han skulle være på vej til Bruxelles.
Der kan nemlig argumenteres grundigt for, hvorfor en række andre navne er mere seriøse bud på den - om ikke magtfulde, så i hvert fald prestigefyldte post.

Men inden vi kaster os ud i det og giver spekulationerne frit løb, er der grund til at opremse nogle fakta.
Den nuværende Kommission skal afløses 1. januar 2000. Alle 20 kommissærposter skal genbesættes, men nuværende kommissærer kan godt få en periode til.
Formanden udpeges af Det Europæiske Råd, det vil sige på et topmøde mellem de 15 landes stats- og regeringschefer. Beslutningen skal efter planen tages på det topmøde først i juni, der afslutter det tyske formandskab.
Der skal ikke nødvendigvis være fuld opbakning til en bestemt person fra alle 15 lande, men ingen kandidat kan udpeges, hvis bare et land er decideret imod vedkommende.
For eksempel var den nuværende belgiske premierminister Jean-Luc Dehaene længe det varmeste bud på at afløse Jacques Delors i 1995, men da briterne sagde nej, røg hans chance.
De øvrige 19 kommissærer udpeges af landene. Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien har to kommissærer, de øvrige lande en hver. Som noget nyt siger Amsterdamtraktaten, at de 19 'menige' kommissærer udpeges af landene og formanden i fællesskab. Hvor stor betydning det får i praksis, afhænger af hvor stærk en personlighed, formanden er.
Derefter godkendes hele holdet af Europa-Parlamentet. Denne forsamling, der efter valget i juni næste år vil bestå af 700 medlemmer, har endnu aldrig benyttet sig af retten til at afvise eller afsætte en siddende EU-kommission. Om de gør det denne gang, vil formodentlig komme an på høringer i stil med den, blandt andre Ritt Bjerregaard måtte igennem for små fem år siden.

Stadig inden vi kaster os ud i de rene spekulationer - men det skal nok komme - kan man kigge på, hvad der skete sidst, der skulle udpeges ny Kommission.
De daværende regerinsgchefer enedes ret hurtigt om, at Jacques Delors' afløser skulle være "one of us."
Med det menes, at de ledte efter en siddende eller tidligere regeringschef. Det var dels en praktisk foranstaltning, fordi man så slap for at diskutere en endeløs række af kandidater "udefra." Samtidig ville sådan en formand sikre, at posten blev indtaget af en person med et vist niveau, der kender det komplicerede EU-spil indefra gennem deltagelse i møder med statsministerkollegerne fra andre lande.
Samtidig blev blev Delors - en socialist fra et stort land (Frankrig) - afløst af en borgerlig fra et lille land, nemlig den tidligere premierminister i Luxembourg, kristdemokraten Jacques Santer.
Det står ingen steder, at topmødet skal følge samme procedure denne gang, men de fleste venter, at det bliver sådan.
Det betyder, at vi leder efter en kandidat fra et større land og efter en socialist.
Det sidste regnes for helt afgørende - ikke mindst fordi 11 af de 15 EU-lande i dag har socialdemokratisk ledede regeringer. Som en kilde i Kommissionen udtrykker det:
"Socialdemokraterne mødes altid om aftenen før et topmøde. Og det er svært at forestille sig, at 11 socialdemokrater aftenen før det afgørende topmøde skulle sætte sig og blive enige om at pege på en borgerlig kandidat."
I det hele taget kan det være nyttigt at slå fast, hvem der ikke kan blive ny formand for Kommissionen.
De fire lande, der ikke deltager i den fælles valuta, euroen, regnes for udelukkede. Dermed kan danske, svenske, britiske og græske kandidater sies fra.
Og at udpege en finsk formand, blot tre år efter landet kom med i EU, mens Danmark med 25 år på EU-bagen endnu aldrig har haft posten, anses blandt insidere i Bruxelles for udelukket.
Af samme grund bliver der ikke nævnt nogen østrigske navne, når rygtesmedene hvisker med hinanden.
Holland fik efter et heftigt slagsmål med Frankrig sikret Wim Duisenberg posten som leder af den nye, europæiske centralbank. Det betyder, at der ikke er kredit på den hollandske konto til at sikre en formandspost i kommissionen.
Belgien var som nævnt tæt på at få posten sidste gang. Men Dehaene, som stadig er eneste bud, er kristdemokrat, og blev desuden forkastet sidst.
Luxembourgs chance består i, at der ikke kan samles flertal om en ny formand, og at Santer derfor får en periode til, sådan som han for et par måneder siden ønskede sig det. Men Jacques Santer har ikke nogen høj stjerne internt i Kommissionen og er desuden borgerlig.
Læseren bedes undskylde denne lange omvej frem mod de rendyrkede spekulationer, men endnu et kriterium skal fremhæves: Sydeuropa har endnu aldrig haft posten som formand for EU-Kommissionen. Og det er en udbredt opfattelse, at kan man finde en velegnet kandidat fra Italien, Spanien eller Portugal, vil vedkommende stå stærkt.
Fra disse tre lande kommer da også de kandidater, der hidtil er spekuleret mest i.
Portugals premierminister Antonio Guterres er populær og ville sandsynligvis kunne samle flertal. Men han har lovet at føre sit parti igennem valgkampen næste år, og kan næppe nå begge dele.
Et varmt bud er derimod den netop afgåede italienske premierminister Romano Prodi, der ikke falder for nogen af de nævnte betingelser, og som nu er fri for regeringsansvaret.
Det samme er Spaniens Felipe Gonzales, men ham bliver det næppe. Der er for stor risiko for ubehagelige afsløringer af beskidte metoder i hans mangeårige kamp med den baskiske seperatistbevægelse.
Derimod nævner flere to andre spaniere. Dels den tidligere EU-udsending i Balkan, Carlos Westendorph, dels den nuværende generalsekretær i NATO, Javier Solana. Begge har haft succes, og forudsat de selv har lyst, ville de som formand for Kommissioen opfylde det behov, EU-landene har for at markere en langt stærkere udenrigspolitisk profil.
Så vidt de sydeuropæiske favoritter. Tre lande er endnu ikke nævnt. Frankrig levnes ikke store chancer for at få en ny formand, så kort tid efter Delors. Irland forsøger for tiden at køre den tidligere udenrigsminister Dick Spring i position til stillingen som "Hr. FUSP" - den person, der skal tegne EU's udenrigspolitik udadtil.

Hvad så med Tyskland? Landet har ikke haft posten de sidste 30 år, og hvis Oskar Lafontaine virkelig vil være formand for Kommissionen, vurderes det i Bruxelles, at han godt kan blive det.
Dels er han afholdt i Frankrig, fordi han taler fransk, ofte giver udtryk for sin kærlighed til landet og svinger godt med den siddende, franske regering.
Dels vil kansler Gerhard Schrøder sandsynligvis gerne lade den farverige og efter de foreløbige erfaringer meget indflydelsesrige finansminister gå.
Men netop det sidste gør, at de færreste tror på, han kommer til at afløse Jacques Santer. Når man efter en årelang ørkenvandring i oppossition endelig har sat sig på en af Tysklands - og dermed Europas - vigtigste stole, hvorfor så rejse sig frivilligt?
Om Lafontaine har lyst, ved han af gode grunde kun selv. Adspurgt i går svarede han:
"Rygter er nu engang rygter. Faktisk er jeg interesseret i Pavens job - det burde I skrive."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu