Læsetid: 5 min.

Efter syndfloden hersker forvirringen

20. november 1998

I sporet af orkanen Mitch følger nu kritik af nødhjælpen, diskussion om gældslettelser, politiske kævlerier og tvivl om tabstallene, mudrer oprydningsarbejdet

LA PAZ - Mexicanske militærfolk indtager en uvant helterolle for tiden i Mellemamerika. Beslutsomme mexicanske officerer er dagens gode historie fra katastrofeområdet, som endnu kun er i begyndelsen af oprydningsarbejdet efter den ødelæggende syndflod, orkanen Mitch bragte med sig i slutningen af oktober.
Med store gravkøer tager de uniformerede mexicanske nødhjælpsfolk kampen op med oversvømmelsen i Honduras hovedstad, Tegucigalpa. Andre steder er det mexicanske militærhelikoptere, der når frem med forsyninger til fjerne landsbyer. På direkte ordre fra præsidenten har mexicanerne sendt en veritabel luftflåde samt hundredevis af katastrofeeksperter og soldater ned for at hjælpe, og offerviljen fra "storebroderen" i nord med sine egne kæmpemæssige fattigdomsproblemer har imponeret mange.
Anslået 770.000 nødstedte i regionens to hårdest ramte lande, Honduras og Nicaragua, lever stadig i improviserede lejre, mens regnvandet langsomt trækker sig tilbage og afslører de enorme ødelæggelser, der i mange år fremover vil forkrøble de forvejen ludfattige lande.
Omkring tre millioner mellemamerikanere er direkte berørt af katastrofen, mens de anslåede tabstal i øjeblikket er på mindst 10.000. Samtidig vokser epidemirisikoen for sygdomme som kolera dag for dag med de mange lig af dyr og mennesker, der opløses i floderne.
Så der er god - ellere rettere desperat - brug for den hjælp, der stadig strømmer til de mellemamerikanske lande fra ikke bare Mexico men en hel verden dybt berørt af tv-skærmenes forfærdelige billeder.

Spillet om hjælpen
Men i takt med at Mitch med formindsket vindstyrke er draget videre nordpå, begyndte de forskellige interesser at melde sig.
Desperate bønder beskylder myndighederne for at mele deres egen kage og holde nødhjælpen tilbage, gamle politiske stridigheder gror frem af mudderet, alt imens de lokale statsoverhoveder kæmper en forbitret kamp for at bevare verdens opmærksomhed, fordi andre historier trænger sig på i mediernes evige nyhedsjagt.
Der er endda opstået hviskerier i krogene om, at i hvert fald Honduras' regering pumper tabstallene kunstigt op for at stimulere interessen
Reelt kan ingen dog sige noget som helst om antallet af ofre, fastslår flere internationale diplomater og nødhjælpsfolk overfor journalister i området - og andre prioriteter er måske også vigtigere her og nu, som en nødhjælpsarbejder konstaterede overfor den amerikanske avis The Miami Herald:
"Det her har været en af de værste katastrofer, jeg nogensinde har set, derfor er det svært at få pålidelig tal på antallet af døde... men vi bruger kræfterne på at hjælpe de overlevende, de levende.

Fremtid på spil
Ingen kan endnu bevise det, men hvis nogle af regeringslederne også skæver til den symbolske betydning af stigende tabstal, er det til dels forståeligt. Indsatsen er gigantisk, og det er nu, verdens sympati skal udnyttes til at sikre fremtiden.
Honduras har anslået sine materielle ødelæggelser til fire milliarder amerikanske dollar - eller cirka et års BNP. Nicaraguanerne - kontinentets i forvejen fattigste land efter Haiti - mener, at ødelæggelserne vil koste dem omkring en milliard dollar. Med tyngende gældsbyrder i forvejen på henholdsvis 4.453 millioner dollar og 5.929 millioner dollar, synes penge, mange penge, i direkte donationer at være den eneste vej ud elendigheden.
Den langsigtede gældslettelse i form af indefrosne lån uden renter er lovet - især af Spanien og de øvrige EU-lande - og skulle være på skinner.
Hillary Clinton har under sit besøg i katastrofeområdet givet løfter om, at en kvart milliard dollar er afsat til de berørte lande, inklusive El Salvador og Guatemala. Nu er flere lande anført af Frankrig og præsident Jacques Chirac, der personligt har besøgt området, også begyndt direkte at eftergive Honduras og Nicaragua deres gæld.
Selv Cuba har set bort fra sine egne alvorlige økonomiske problemer og slået en streg over Nicaraguas gæld.

Mediestyret medlidenhed
Der lyder dog også kritiske røster over for gaveiveren. Det velanskrevne økonomisk, politiske tidsskrift The Economist konstaterer i en leder, at omend hjælpen er velanbragt, er den samtidig et udtryk for den rige verdens flygtige mediestyrede prioriteringer, og et signal til Den Tredje Verden om, at kun en spektakulær naturkatastrofe kan få os til for alvor at overveje at justere på ulighederne:
"Underernæring, beskidt vand, og mangel på sundhedspleje slår på udramatisk vis og uden snurrende kameraer mange flere børn ihjel hver uge end de måske 20.000 liv, der blev skyllet væk under Mellemamerikas seneste flodbølge og jordskred. Fortjener deres appeller om hjælp ikke lige så meget at blive hørt?"

Ulmende stridigheder
Den slags filosofiske overvejelser har man af gode grunde slet ikke tid til i hverken Honduras eller Nicaragua i disse dage. Til gengæld vokser bekymringen for, om den modtagne hjælp kommer frem rettidigt, og om den falder i de rigtige hænder.
Især i Nicaragua er regeringen kommet under stærk kritik for at være mest interesseret i at promovere sig selv og ikke at fordele nødhjælpen effektiv nok. Nogle får så meget, at det ødelægger den lokale økonomi, andre får det forkerte eller slet intet, mens en del holdes tilbage til det sorte marked for autoriteternes egen vindings skyld, lyder anklagerne.
Meget af balladen tillægges de ulmende stridigheder mellem den siddende liberale regering og sandinisterne, der flittigt har benyttet lejligheden til at skyde på hinanden.

Udenom staten
I Honduras har man derimod valgt at tage problemet alvorligt fra starten. I erkendelse af, at det snarere vil være reglen end undtagelsen, at korruptionen florerer under en naturkatastrofe i Mellemamerika, har regeringen organiseret udbringelse af nødhjælpen gennem civile og kristelige organisationer eller de enkelte ambassader. Det erklærede mål er, at staten selv skal have så lidt som muligt med nødhjælpen at gøre, og at der skal deltage almindelige mennesker i kontrollen af, at opgaven udføres ordentligt.
Foreløbigt forlyder det forsigtigt fra såvel regeringens traditionelle kritikere og udenlandske observatører, at de gode hensigter ser ud til at have den ønskede effekt, og at korruptionen synes at have været minimal. I så fald vil det ikke bare være Mitch, der blæser nye vinde over Mellemamerika, og denne gang vil det være en yderst velkommen svalende brise, der er på vej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu