HVAD KALDER MAN en digtsamling på 80 sider skrevet af en ung debuterende dansker? En smal bog! Den kan man læse i, det er der imidlertid ikke mange, der gør, hvilket bogen dog ikke bliver ringere af. Man kan også bruge den smalle bog som argument for, at dansk boghandel for enhver pris skal fortsætte som hidtil. Sådan har den smalle bog været flittigt brugt den seneste tid, blandt andet af Boghandlerforeningen.
Bøger bør vel være billige, af høj kvalitet og nemme at få fat i, men hvordan ser virkeligheden ud? Nye efterspurgte romaner koster ofte prohibitive 3-400 kroner, og går man efter en af de højt besungne smalle, skal man i en bogladekæde for tiden stage sig gennem en syndflod af tilbud samlet under månedens tema, 'Titanic' - blandt andet den romantiske storfilm nu på video til 199,95 kroner, et stort 3D Titanic puslespil med bøjelige skumbrikker til 399 kroner, en Titanic måneds-kalender med flotte billeder fra storfilmen til 69,95 kroner og Bogen om Leonardo DiCaprio - et intimt portræt af Hollywoods hotteste stjerne - udgivet af Lindhardt og Ringhof (et forlag) til 119 kroner. Skulle man finde en ekspedient i dette kaos, vil vedkommende sikkert, efter at have konsulteret en computerskærm, kunne oplyse, at bogen rigtignok er udgivet, men ikke findes på hylderne, og bede en om navn og adresse.
HVEM KAN SÅ undre sig over, at mange meget hellere ville sidde hjemme og finde bogen i en Internetboghandel ordnet lige efter ens eget hoved, med anmeldelser at kalde frem med et klik og bestilling af bogen med et andet.
Ok, det er på vej, og Danmark har også netop fået sin første store boglade - Wiuff i København - i kosmopolitisk stil med kaffeudskænkning og bløde lænestole. Men det ændrer ikke meget ved, at de fleste af boghandlerne er ved at slide bogmonopolet op ved at udvide sortimentet, så butikkerne nærmer sig den ubestemmelige mediernes midte, mod hvilken også 'posthuse' og 'fotohandlere' stræber.
Hvad skal vi med boghandlerne, er forlæggerne følgelig begyndt at spørge sig selv. Mange salgssteder i form af boglader er godt, endnu flere salgssteder i form af boglader plus supermarkeder, kiosker og deslige er endnu bedre, lyder argumentet. Den Danske Forlæggerforening gør hermed sensationelt op med en historisk tradition for tæt parløb mellem bogmarkedets organiserede producenter og distributører. Og Konkurrencestyrelsen vejrer morgenluft.
Boghandlerforeningen er ikke overraskende uenig med forlæggerne, og der forhandles i disse uger om sagen. Boghandlerne frygter ikke kun øget konkurrence, men også at ingen vil have besvær med at hjemtage og sælge den smalle bog, når først supermarkedskæderne er stukket af med overskuddet fra de let salgbare titler, altså sådan nogle smagløst farvestrålende pølsetyske bøger om mad i mikrobølgeovn.
Boghandlerne kan have ret i, at lyrikken nok ikke vil få megen plads mellem havregryn og ugeblade, ligesom kassedamerne næppe vil lade køen vente, mens de noterer krævende kunders bogønsker ned på ordreblokken.
Fik forlæggerne lov til at bryde boghandlernes monopol på at sælge bøger, der koster over 150 kroner, ville om ikke de faste bogladepriser, som Konkurrencestyrelsen afskyr, så i hvert fald de relativt høje priser komme under pres. I dag går op til 40 procent af en bogs pris til boghandleren, hvis fortjeneste stammer fra salg af få, men dyre bogvarer. Supermarkedet, der er vant til at tjene lidt på store mængder varer, vil næppe kunne kræve så meget for deres ulejlighed.
HVAD SKAL VI med danske forlæggere? spørger boghandlerne nu og begynder selv fra Tyskland at importere meget billige, nødtørftigt fordanskede fagbøger. Det sker uden om reglerne og til Den Danske Forlæggerforenings store fortrydelse.
Bogelskerne må tage sig til hovedet. Mens producenter og distributører skændes, fortsætter udhulingen af servicen, kvaliteten på udgivelserne synes at falde, talentløse tv-personligheder gøres rask væk til forfattere af forlagsspekulanter, de fleste priser er fortsat velvoksne, og den smalle bog er klemt.
Det ironiske er, at elektronikken og Internettet - som bogbranchen af historiske årsager har holdt ud i armslængde - kan vise sig at åbne for en tiltrængt orientering af branchen mod bogbrugernes behov.
Et seriøst bud på den elektroniske bog har haft premiere i USA. Bogen har omtrent samme størrelse, vægt og læseflade som en papirbog. Den er drevet af langtidsvirkende batterier og kan tages med i sengen, på stranden og i toget. Man fodrer den med skiftende bogtekster, et lille bibliotek på en gang. Førende amerikanske forlag står bag leveringen af fag- og skønlitteratur til systemet, og teksterne kan for eksempel købes via Internet og lægges direkte ind i den elektroniske bog derhjemme.
HVAD SKAL MAN med bøger af papir, når elektronikken i nær fremtid kan gøre bøger hurtige og billige at fremstille og sprede. Udgiften til trykning, der især tynger den smalle bogs budget, er væk, og det samme er omkostningerne til lager og transport, hvorfor forbrugerne vil opleve langt lavere bogpriser, medmindre forlagene stikker besparelserne i egen lomme. Oven i det hele kommer, at den elektroniske bog er miljøvenlig, fordi den nedsætter verdens papirforbrug.
Så skal I bare se smalle bøger: De vil komme på nettet med eller uden forlagenes kvalitetsstempel. Enkelte succesforfattere vil også vælge at gå direkte fra manuskript til distribution. Og man kan forestille sig interaktive romaner og betaling side for side, som vil ændre Værkets karakter.
Mens dansk bogbranche er ved at sætte Titanic på isbjerget, får bogen ny luft under vingerne i cyberspace. lieb
