Læsetid: 4 min.

'Titanic sank alligevel'

7. november 1998

Svend Auken vil sætte nye mål i et Buenos Aires-mandat for den globale klimapolitik. Han frygter handel med varm luft og "kreativ bogføring" med drivhusgasser

MINISTEREN
"Hvad nyttede det, at kaptajnen på Titanic havde certifikater, som viste at skibet ikke kunne synke," spørger miljø- og energiminister Svend Auken. "Og hvad nytter det at lave et regnskab, som viser at vi har afværget katastrofen, hvis koncentrationerne af de menneskeskabte drivhusgasser bare vokser og vokser?"
Svend Auken deltager i topmødet i Buenos Aires den 11.-13. november om opfyldning af sidste års Kyotoprotokol om begrænsning af verdens CO2-udslip.
"Siden topmødet i Kyoto sidste år er erkendelsen af, at der skal gribes ind, blevet større. Men barriererne for handling er samtidig blevet mere synlige," tilføjer han. "Jeg brugte et stærkt ord, da jeg advarede mod 'klimasvindel' i Kyoto. Men de kræfter, jeg advarede imod, er ikke blevet svækket siden da."

Stærke modstandere
De kræfter, Svend Auken advarede imod, var dem der, i stedet for reel begrænsning af udledningerne, vil købe kvoter af "varm luft" fra Rusland og "tropisk luft" fra udviklingslandene. Mistanken er især rettet mod USA, hvis ambassadør dengang protesterede over for Poul Nyrup Rasmussen.
"Det har ikke noget at gøre med, om vi kan lide amerikanerne," siger Auken. "Vi må bare ikke gå med på et spil, som betyder, at USA ikke tager konsekvensen af det, de går og siger."
"Vi må stå nogenlunde fast på det saglige synspunkt, som også er nedkrevet i Kyotoprotokollen: De fleksible mekanismer (handel med udledninger, red.) skal være et supplement til den nationale indsats. Kvoter skal være effektive og reglerne skal sikre, at der faktisk sker en reduktion."

Nyt mandat
"Jeg tror at fronterne bliver tegnet klart op i Buenos Aires. Og jeg håber, at vi bliver enige om et nyt mandat."
Et Buenos-Aires-mandat skal opstille nye præcise mål og forpligte de 174 lande til at indfri det inden en bestemt tidsfrist, siger Auken. Mandatet skal indgå i den politiske diskussion i landene, f. eks. i det amerikanske præsidentvalg om to år.
"Personligt har jeg ikke noget imod de fleksible mekanismer. Men der er en risiko for, at de bliver et surrogat i stedet for et supplement. Det reelle valg er, om man vil gøre noget ved problemet og starte med at tage diskussionen derhjemme, eller man bare siger at det er sådan et handelsarrangement, hvor man kan købe kvoter overalt, og få et pænt regnskab, selv om kvoterne ikke repræsenterer nogen form for reduktion. Før man får klimaproblemet ned på jorden, så det bliver et spørgsmål om energieffektivitet, brændsler, priser osv., får vi det ikke løst."
"Fra at være et anliggende for eksperter og velmenende miljøministre der taler om omlægninger af vores forbrugs- og transportvaner og grønne afgifter og energieffektivisering og vedvarende energi er klimaproblemet nu rykket ned, tættere på økonomi- og finansministrenes og energiministrenes domæner. Det begynder at blive alvor. Og i den situation, hvor barriererne bliver tydelige, er der en fare for at man foretager en bogholderimæssig, revisoragtig virkelighedsflugt. Det er min bekymring."

Varm og tropisk luft
"Det kan ske hvis man insisterer på at hjemtage de utilsigtede reduktioner som er en følge af den økonomiske krise i det tidligere Sovjetunionen. Det er det, der kaldes varm luft."
"I forhold til udviklingslandene er der desuden det særlige problem, jeg gjorde opmærksom på i Kyoto og kaldte 'tropisk luft': Selv om de påtager sig at begrænse stigningen til f.eks. 100 procent eller 200 procent, så vil det være fiktivt hvis de bagefter kan handle med disse kvoter. Kvoterne vil kunne bruges til at forøge udslippene i i-landene."
- Skal Danmark selv bruge de fleksible mekanismer?
"Hvis de nordiske lande laver regler og handler med hinanden sådan at vi får et endnu bedre samspil mellem vind og kraftvarme i Danmark og vandkraft i Sverige og Norge og begge parter kan tjene på det ved reelle reduktioner, så vil det være positivt. Eller hvis vi i samarbejde med Østeuropa kan lave reelle reduktioner som ellers ikke vil forekomme, så er jeg med på det."

Vi kan dele med Polen
- Men man skal bevise at 'reduktionerne ellers ikke ville være sket'. Hvem kan vide om polakkerne ikke ville renovere deres kraftvarme og spare på energien under alle omstændigheder?
"Nej, men det gode ved polakkerne er, at de også har forpligtet sig til at reducere. Hvis vi for eksempel kan hjælpe dem med kraftvarmesystemer og derefter deles om kreditten på CO2-regnskabet, så er det også i deres interesse og så bliver det noget reelt. Af samme grund kan vi godt lave noget i de baltiske lande."
"Handel med kvoter er fremtidsmusik. Det eneste land der mig bekendt overvejer at lave CO2-kvoter i sin egen energipolitik er faktisk Danmark. Handel med kvoter forudsætter jo, at der er lavet et regime i det enkelte land, med veldefinerede kvoter for hver enkelt sektor. Det kan godt være fornuftigt at udmønte sådanne kvoter, hvis man faktisk har skrappe reduktionskrav. Og på de betingelser kan det godt være fornuftigt at overveje om man skal lægge pengene i udlandet eller i sit eget land."

Bistandshjælpen
- Hvad med kvotehandel med udviklingslandene?
"Clean Devellopment Mechanism kan føre til at udviklingslandene får flere penge og mere overførsel af teknologi. Men faren er, at det yderligere svækker i-landenes hjemlige forpligtelser. Og at man overflytter dele af de i forvejen nedskårne bistandsbudgetter."
- Skal Danmark til at gøre op, hvor meget drivhusudslip der ungås i kraft af de bistandsprogrammer, vi allerede er i gang med?
"Det har vi endnu aldrig diskuteret. Det har ikke indgået i vores overvejelser. I givet fald er det også noget, vi skal aftale med de lande, vi samarbejder med. Jeg synes personligt at vi først og fremmest har en interesse i vores østeuropæiske projekter, derved at det er vores fælles interesse at der sker noget i de lande. Bimotivet med at vi skal tage kreditten for det, er jeg ikke helt så optaget af."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu