Læsetid: 3 min.

Trafikministerens nye klær

11. november 1998

Det sære fjerkræ kaldet Vingehjulet flyver atter stolt, mens fru Mikkelsen og hr. Pendler ser den nøgne sandhed i øjnene

PIX
FORLEDEN blev trafikminister Sonja Mikkelsen klædt af til skindet af en partifælle. Et halvt år havde hun forhandlet med Finansministeriet om et nyt budget til jernbanens udvikling. Men et brev fra finansminister Mogens Lykketofts 'budgetbisser' (ih, hvor de selv elsker det øgenavn) satte en stopklods for forbedringen af skinnetrafikken det næste års tid.
Det startede ellers så rosenrødt i foråret, da DSB og trafikministeren med én mund talte om kollektiv trafik, der tilgodeså de mange.
Glemt var de foregående trafikministre og generaldirektørers hede drømme om potente højhastighedstog, der gennemborede Danmarks sarte skinnelegeme - til inderlig tilfredsstillelse for en udsøgt flok forretningsrejsende.
Nu skulle det i bedste feminine fællesskabsånd dreje sig om pendlerne. Folkets jernbanedrift, den daglige frem-og-tilbage på de korte stræk, skulle tage større hensyn til det hyppige fremfor det hurtige. Og sikre komforten for almindelige mennesker, for hvem rejser i InterCityLyntoget er lige så fremmed, som daglige ture i en HT-bus er det for Lykketoft.
Sådan skulle det altså ikke komme til at gå. Og nu havde jernbanekoncernen ellers lige fået et nyt design. Spørgsmålet er, om befolkningen ikke overvejende vil sætte de nye tegn og typer i forbindelse med en virksomhed i splid med sig selv - i dag yderligere kløvet af finansministeren.

DSB's designhistorie begynder kort fortalt i den brune periode i 1960'erne og bagud. Det var dengang vingehjulet med sirlige 'forgyldte' detaljer prydede de brune togvogne. Det var dengang skiltebogstaverne havde gesvejsninger og publikum næsegrus respekt for togpersonalet. Togdrift var en gudgiven gave, gennemført med militærisk disciplin af en general(direktør), og skete det ikke til tiden, havde man bare at holde kæft.
Alt dette stod for fald, da moderniteten, demokratiet, ligestillingen og ungdomsoprøret omsider nåede etaten i starten af 1970'erne. I den røde periode røg broderierne og selvfølgelig det alt for højtflyvende vingehjul ud, og ind kom det stramt funktionelle med glatte bogstaver, rød-hvid-sort effektivitet på paletten og et Danmarkskort, hvor selv den mindste krøllede ø var arkitekttegnet med faste vinkler på vige og næs. Glat skulle det være, det hele barberet ned til mindste fællesnævner. DSB var et stort sammenhængende fællesskab.
Det var vigtigt at snakke om tingene! Information om forsinkelser, forståelige breve til klagende borgere og socialdemokratisk kunst på stationerne var (næsten) lige så vigtige som den fysiske togdrift.
Nu - efter at 'generalen' er blevet erstattet af en 'administrerende' - har DSB så skiftet det rigeligt fodformede udseende ud med postmodernistiske kurver og knækkede linjer, krasse kulører. Vingehjulet er i stækket og stiliseret udgave taget til nåde, fordi færgerne, som i sin tid så skævt til dette indædte jernbanesymbol, er nedlagt eller sejlet af sted under andet navn.
Den fælles hat hedder stadig DSB, men InterCity, Regionaltog og S-tog synes mere end nogensinde at kæmpe indbyrdes om budgetterne og passagerernes gunst. Førende er for tiden InterCity, som jo også har en vidunderlig vare med hullet under Storebælt og 'tog til take-off' i Kastrup. Vingehjulet, dette særprægede stykke fjerkræ, passer perfekt til InterCitys kamp til døden med dansk indenrigsflyvning. Men måske knap så godt til de mere ydmyge togarter, som lider af stille kundeafvandring - nu hjulpet på vej af finansministeren.

I DISSE for vort land og togservice så kolde tider varmer det om hjertet at se reklamebureauet Bates' pendler, der har glemt noget. Annoncørerne og Bates har ikke glemt, at den mandlige togpassager er gennemsnitlig indtil det usynlige, ikke altid føler sig velklædt, har en bilring om livet, bruger Dankort fremfor credit card og er uden berøringsangst over for at sætte sig i en HT-bus før eller efter S-togsturen.
Sådan er livet - jævnt, sammensat, rodet og glemsomt - modsat de selvhøjtideligt sammenbidte business-typer, der har så tjekket travlt i InterCity-annoncerne.
Tænk hvis DSB og regeringen begyndte at prioritere take-off til lokaltog, cykel, bus og privatbil - i praksis og reklame.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu