Læsetid: 3 min.

Vasken er til at regne med

2. november 1998

To vaskemaskiner, der kører på regnvand, har i to år klaret tøjvasken
for de 80 beboere i Andelssamfundet Hjortshøj. Nu kræver kommunen afgift
for vandet

Tøjet bliver skam rent nok. Regnvand er meget velegnet til at vaske vasketøjet hvidt, når vasketøjet er beskidt.
Det har de 80 beboere i Andelssamfundet Hjortshøj erfaret gennem de to år, deres vaskemaskiner har suget vand ind fra en regnvandstank, som ligger i kælderen under fælleshuset i den økologiske bebyggelse.
I øjeblikket står anlægget stille, fordi det skal have installeret en vandmåler.
Århus Kommune kræver nemlig, at andelssamfundet betaler afgift for regnvandet.
"Lige pludselig fandt kommunen ud af, at den vist hellere måtte opkræve spildevandsafgift for regnvandet," siger Pierre Lecuelle, der bor i andelssamfundet, og derudover er ansat som Grøn Guide for Hjorsthøj-området.
Kommunens tekniske afdeling havde ellers tidligere godkendt anlægget, og det betragtede andelssamfundet som en accept.
"Når kommunen ikke dengang krævede vandmåler på anlægget, så gik vi da ud fra, at vi ikke skulle betale afgift," siger Pierre Lecuelle, mens han viser det store bassin frem nede i kælderen, som opsamler regnvandet fra de 2.500 kvadratmeter tag, der ligger på samfundets 30 huse.
De ti kubikmeter vand i bassinet ser noget grumset ud, men det er fordi, anlægget ikke er i brug, pointerer den grønne guide. Og vandet løber gennem et filter, så ingen beboere har endnu klaget over, at deres vasketøj ikke bliver rent nok.
To vaskemaskiner står inde i fælleshuset, der er opført at træ og isoleret med papir, ligesom flere af de andre huse på området.
Hvor meget regnvandet bidrager til vandforbruget, har beboerne ikke regnet på - sådan officielt.
Men med et hurtigt kig i vaskeriets kalender til bestilling af vasketid, kan Pierre Leculle straks regne ud, at det må være omkring en kubikmeter om dagen.
De to vaskemaskiner er i gang 20 gange om dagen, og hver vask kræver 50 liter vand.
Det bliver til en årligt afgift på 5.000 kroner fremover.
"På sin vis er det logisk nok, at vi skal betale for at få renset vandet, men regnvandsanlæg har andre miljøfordele, som kommunen burde tilgodese ved ikke at kræve afgiften," mener Pierre Lecuelle.
Fordelen er blandt andet, at der ikke er kalk i regnvandet, og derfor kan beboerne bruge nogle mere miljøvenlige vaskemidler, som ikke belaster miljøet så kraftigt.
Derudover mener den grønne guide, at det må være en fordel for samfundsøkonomien, at vandforbruget falder.
"Det er jo vældig dyrt for vandværkerne i de store byer, at skulle finde nye rene vandmagasiner længere og længere fra deres eget område," siger Pierre Lecuelle.
Dyrt at etablere
Regnvandsanlægget er blevet etableret som en helt selvfølgelig del af det samlede økologiske byggeri, der også indbefatter muld-toiletter og huse med jordvægge.
Derfor ligger der ikke noget samlet regnskab over, om det overhovedet har kunnet betale sig at udnytte regnvandet.
"Bassinet i kælderen har været dyrt at etablere, og så har vi en elektrisk pumpe til sende vandet op i vaskeriet, så alt i alt er der både et økonomisk regnskab og et miljømæssigt regnskab i det her, som vi endnu ikke foretaget," siger Pierre Lecuelle, der er stor fortaler for regnvandsanlæg, men alligevel har erfaret, at de vist godt kunne have bygget anlægget i Hjortshøj både billigere og mere praktisk.
Men de erfaringer kan han så give videre til de mange arkitekter, håndværkere og andre interesserede, han dagligt viser rundt i bebyggelsen, eller over telefonen giver svar på alverdens spørgsmål om økologisk byggeri.
"Der er kommet meget stor interesse om byøkologiske løsninger," siger den grønne guide.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her