Læsetid: 1 min.

Vinteren

20. november 1998

Vinteren venter sig meget i år
stranden er allerede stiv
alt skal blive ét blive ét i år
vinger og is blive ét i verden
alt skal forvandles i verden:
båden skal høre sine skridt på isen
krigen skal høre sin krig på isen
kvinden skal høre sin time på isen
fødslens time i dødsens is
vinteren venter sig meget.
Venter sig husene byerne
venter sig skovene skyerne
bjergene kløfterne angsten
hjertet børnene freden.
Vinteren venter sig meget i år
hånden er allerede stiv
barnegråd høres i huset
ét skal vi blive ét liv:
jeg hører mit hus skride med verden
og skrige alt som blev skreget
hjertet hugger sin båd mod isen
skallerne rasler i bådens bund
vinteren venter så meget.

Fryser jeg fast i isen
fryser du fast mit barn
min store skov som til sommer
min store angst som jeg kommer
fryser du fast mit liv:
da er jeg en grib af vinger og is
og hakker min lever mit levende liv
evighedsvågent.

Den vinter kan vente sig meget

*Inger Christensens 'Samlede Digte' udkommer i dag hos Gyldendal - en moppepige på små 500 sider 200 kr. Allerede med sin debutdigtsamling, 'Lys', fra 1962 præsenterede Inger Christensen sig som en fuldt flyvefærdig digter, der gav store løfter for fremtiden... løfter, som hun indfriede. Vinteren er et digt fra lyrikerens debutsamling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her